Inuit viden om havis endelig sikret Udgivet 17.11.2017

Vidste du, at Inuit har 69 forskellige ord og vendinger om havis? Der er vist ikke ret mange af os, der ikke fangere, der ved det.

Det er en af de mange oplysninger, der er at læse i bogen ”Immap sikua pisariaqartipparput” (på dansk: ”Havis er nødvendig for os”), der nu er udkommet på fire forskellige sprog: engelsk og 3 forskellige Inuit dialekter. Forfatterne bag bogen har vidt forskellige baggrunde og er spredt i hele det Arktiske circumpolare område. Det er Inuit-repræsentanter, de såkaldte bærere af viden om havis og forskere fra forskellige fagdiscipliner, der fornylig barslede med bøgerne. I dem dokumenteres Inuit viden om havis, sikret vidensdeling og ikke mindst har parterne sikret Inuit overleveringer for eftertiden.

De deltagende bosteder, der har været med i projektet er Avanersuaq i Grønland, Utqiavik i Alaska og endelig Kangiqtugaapik i Canada. Bogen med dens 364 sider i den grønlandske version, udkom for første gang i en engelsk udgave i 2013. Fornylig udkom den så i tre Inuit dialekter – kalaallisut i Grønland, inuppiartut i Alaska samt inuktitut i Canada. Bøgerne har været undervejs i 10 år.

Forskningsprojektet Siku-Inuit-Hila (Is-Inuit-Vejr/Univers) ligger til grund for de nævnte bøger. Projektets primære mål er, at få skabt en bedre forståelse om Inuit forståelse af havis, hvordan de benytter sig af den og hvordan de, der lever af isen, ”læser den”. Dokumentationen er hermed sket gennem beskrivelser, illustrationer og ved brug af utallige billeder.

Fra Avanersuaq (i Qaanaaq området), Grønland, bidrog mange fangere og de såkaldte bærere af viden, som det også var tilfældet i Utqiarvik og Kangiqtugaapik, under bøgernes tilblivelse.

Fra Grønlands Naturinstituts Klimaforsknings Center deltog forsker Lene Kielsen Holm i den videnskabelige projektledelsesdel sammen med sine medforfattere Shari Fox Gearheard, Henry Huntington, Joe Mello Leavitt, Andrew R. Mahoney, Margaret Opie, Toku Oshima samt Jolie Sanguya.

Fangerne som videnskabelige kollegaer

Forskningsprojektet Siku-Inuit-Hila blev gennemført i tæt samarbejde med fangere og bærere af viden i de nævnte Inuit områder. Eksempelvis blev der i forbindelse med projektet dannet en ekspertgruppe om havis i hvert af de nævnte Inuit områder. Gruppen indsamlede konkrete oplysninger om havis, og blandt meget andet kvalitetssikrede de indsamlede datamateriale. I Grønland var ekspertgruppen anført af fangeren Toku Oshima bosat i Siorapaluk. Grupperne arbejdede sammen med glaciolog fra University of Alaska, Andrew R. Mahoney. Sammen med ham udviklede fangere en simpel måde at indsamle data om havis, som er anvendelige i videnskaben. Således indsamlede de lokale fangere oplysninger om havisens tykkelse, beskaffenhed, ændringer samt oplysninger om, hvorledes Inuit folk tilpassede sig til de ændrede forhold i årene 2006-2010.

Siku-Inuit-Hila blev et pioner projekt

Med projektet Siku-Inuit-Hila blev en nyt forskningsmetodik indført – en såkaldt transdiciplinær forskningsdisciplin. Det nye i disciplinen var, at forskere med akademisk baggrund systematisk indarbejdede ikke-akademisk viden, overleveret gennem tusinder år fra de såkaldte bærere af Inuit viden, ind i deres forskning. Videnskabelige artikler bidrog også som rygraden i bogen.

”Forskningsmetodikken vi indførte med projektet Siku-Inuit-Hila er helt ny og uden fortilfælde. Derfor er vi allerede gået i gang med en videnskabelig beskrivelse af metodikken, således at andre også kan gøre brug af den”, forklarer Lene Kielsen Holm.

Bogen var de ældres krav

Bøgerne blev kun en realitet takket være de ældre bærere af Inuit viden. De havde stillet det som et krav, at deres viden blev dokumenteret i bogform.

”Vi er glade for, at vi i dag står med bøgerne. Og vi håber, at de værdifulde inputs vi har modtaget fra samtlige deltagere – også de ældre der er gået bort under forløbet – i projektet, er fremstillet til alles tilfredsstillelse. Vi håber, at vores bidrag kan anses som en lille del af dokumentationen af Inuit identitet”, forklarer Lene Kielsen Holm og fortsætter:

”I bogen kan alle sætte sig ind i vores forfædres viden og vi håber, at børn og unge bliver inspireret og føler sig beriget af deres viden”.

Bøgerne er blandt andet omdelt gratis til samtlige skoler og uddannelsesinstitutioner i Grønland.

Lene Kielsen Holm rejser i dag nærmest kloden tyndt i forbindelse med sit arbejde, også for at præsentere metodikken omkring projektet Siku-Inuit-Hila, samt for at bane vejen for mere deltagelse af Inuit i videnskabelige forskningsprojekter.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Forsker i Klimaforskningscentret i Grønlands Naturinstitut, Lene Kielsen Holm, på tlf. 361200 eller leho@natur.gl