Rådgivning fra IWC på storhvaler

Vågehval.
Vågehval. Foto: Lars Maltha Rasmussen
Pukkelhval.
Pukkelhval. Foto: Fernando Ugarte.

Rådgivning om forvaltning af storhvaler fra IWC's videnskabelige kommite, 2008.

 

Vågehval, Vestgrønland

I 2007 accepterede Kommissionen (IWC- Den Internationale Hvalfangstkommission) en kvote på 200 vågehvaler årligt (fangst inklusive ramte dyr) efter rådgivning fra Komiteen (Den Videnskabelige Komite), som angav et fangstinterval på 170-230. Komiteen understregede, at man har gjort store fremskridt i retning af en sikker forvaltningsrådgivning for denne bestand. Der peges særligt på det godtagne bestandsestimat baseret på flyoptællingerne i 2005, som angav 10.800 individer (95 % CI=3.600-32.400). Dertil kommer, at der blev gjort store fremskridt både ved en workshop (SC/60/Rep2) og ved dette møde i retning af, at udvikle metoder til at fastsætte kvoter, ved at benytte tilgængelige data for kønsratio (forholdet mellem hanner og hunner). Efter en kommende workshop skulle det være muligt at afslutte arbejdet med at benytte en kønsratio til rådgivningen i forbindelse med årsmødet i 2009. Hvis dette lykkes, betyder det et stort fremskidt mod at udvikle en fuldstændig SLA (Strike Limit Algorithm) approach dvs. en matematisk model udviklet af IWC’s Videnskabelige komite over en årrække til at beregne hvalkvoter) til langsigtet rådgivning.

Hvad angår rådgivning i indeværende år er vurderingen for bestandsstørrelsen fra 2005 ikke statistisk signifikant forskellig fra den af Kommissionen accepterede bestandsvurdering fra 1993, selvom mulighederne for at måle forskelle er begrænsede af usikre data. Der er endnu ubesvarede spørgsmål angående bestandsstrukturen. Selvom bestandsvurderingen ikke kan overføres til hele bestanden, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastslå, i hvor høj grad der er tale en undervurdering af bestandsstørrelsen. Dette problem kan måske løses, hvis den foreslåede metode til bestandsvurdering kan benyttes fra næste år. Til trods for en væsentligt forbedret situation i forhold til de foregående år, er Kommissionen stadig bekymret over ikke at kunne give sikre råde for fangstkvoter for dette år. Under denne forudsætning medgiver Kommissionen, at det ikke er muligt at give mere end midlertidig rådgivning for den kommende sæson, i det det skal bemærkes, at Kommissionen vurderer at der er en god chance for, at den vil være i stand til at komme med en mere sikker rådgivning næste år. Det skal samtidig bemærkes, at kommission sidste år anbefalede, at kvoter indført på baggrund af dens midlertidige råd skulle begrænses til at kun at gælde i et år. Indtil arbejdet med metoden til fastlæggelse af kønsratio er færdiggjort til næste år, er Komiteen der i den samme situation som i de to foregående år. Det skal derfor igen understreges at Kommissionen skal udvise forsigtighed ved fastsættelse af kvoter for denne bestand.

Komiteen er derfor ikke i stand til at anvise et enkelt antal, men gentager sin rådgivning til Kommissionen: Under den forudsætning at
a) MSYRmat (Maximum Sustainable Yield of mature animals dvs. det maksimalt bæredygtige årlige udbytte af voksne dyr) er 3 %;
b) fordelingen af hanner og hunner i bestanden er 1:1; og
c) bestandsstørrelsen er undervurderet med en faktor 2 til 2,7
udgør den anslåede årlige bæredygtige fangst fra 170 til 230 hvaler, hvis man benytter den nedre grænse for den reviderede bestandsvurdering fra undersøgelsen i 2005. Den anslåede årlige bæredygtige fangst er her forstået som det fangstniveau, hvor der ikke sker en nettoforøgelse i antallet af hvaler.

Kommissionen understreger atter det synspunkt, at en sikker og langtidsholdbar forvaltning af oprindelige folks hvalfangst bedst opnås under AWMP (Aboriginal Whaling Management Programme dvs. Programmet til forvaltning af oprindelige folks hvalfangst) SLA. Kommissionen tilslutter sig derfor at udviklingen af en SLA for denne fangst bør påbegyndes så snart det er praktisk muligt (se kapitel 8.2).

Vågehval i Østgrønland

Kommissionen enedes i 2007 om en årlig kvote på 12 vågehvaler (inklusive ramte og fangede) fra bestanden ud for Østgrønland, gældende for perioden 2008 til 2012, hvilket blev erklæret acceptabelt af Komiteen. Den nuværende kvote udgør en meget lille andel af bestanden fra den centrale del af Atlanterhavet (en.: Central Stock) (se tabel 5). Komiteen tilslutter sig opfattelsen af, at den nuværende kvote ikke vil skade bestanden.

Finhval i Vestgrønland

I 2007 tilsluttede Kommissionen sig en kvote for de kommende fem år på 19 finhvaler årligt ud for Vestgrønland, baseret på Komiteens anbefaling fra sidste år, inden for et interval på 14-26 hvaler. I år kan Komiteen med tilfredshed notere at være nået til enighed om en måde at fastlægge midlertidig rådgivning for denne bestand på og detaljerne i denne rådgivning fremgår af kapitel 8.2 og Anneks E (Appendiks 2). Under denne forudsætning er Komiteen enig i, at den nuværende kvote ikke vil skade bestanden. Bestandsvurderingen som denne beregning bygger på var den aftalte vurdering på 4.656 (CV=0.46).

Grønlandshval, østlige Canada – Vestgrønland

I 2007 accepterede Kommissionen en årlig kvote for de kommende fem år på to grønlandshvaler for Vestgrønland, men kvoten frigives kun for det enkelte år, når Kommission har modtaget rådgivning fra Den Videnskabelige Komite om at denne fangst formentlig ikke vil skade bestanden.

I år kan Komiteen med tilfredshed notere, at være nået til enighed om en måde at fastlægge midlertidig rådgivning for denne bestand på og detaljerne i denne rådgivning fremgår af kapitel 8.2 og Anneks E (Appendiks 2). Under denne forudsætning er Komiteen enig i, at den nuværende kvote ikke vil skade bestanden. Kommissionen har samtidig været klar over, at et ”ikke medlemsland”, Canada, har udført fangst på den samme bestand. Kommissionen bemærkede, at såfremt den canadiske fangst forsætter på et tilsvarende niveau i de kommende år, vil dette ikke ændre på Komiteens rådgivning for Vestgrønland.

Pukkelhval, Vestgrønland

Sidste år var Komiteen ikke i stand til at tilvejebringe en forvaltningsmæssig rådgivning for forekomsten af pukkelhvaler ud for Vestgrønland. I år kan Komiteen med tilfredshed notere at være nået til enighed (valgmulighed C) om en måde at fastlægge en midlertidig rådgivning for denne forekomst af fødesøgende hvaler og detaljerne i denne rådgivning fremgår af kapitel 8.2 og Anneks E (Appendiks 2). Under denne forudsætning er Komiteen enig i, at en fangst inklusive ramte dyr på op til 10 pukkelhvaler ikke vil skade bestanden.

Opdateret 15.04.2011