Monitering

Monitering – eller overvågning – er en gentagen indsamling og analyse af information om et eller andet. Formålet med monitering er at spore udviklingen i egenskaber – f.eks. antal – ved det, der indsamles information om. Når der er moniteret over en årrække, har man en kæde af tidsmæssigt ordnede informationer. Denne kæde kaldes en tidsserie. Tidsserier er rygraden i Grønlands Naturinstituts arbejde, fordi de danner grundlaget for instituttets sikring af rådgivning til Grønlands Selvstyre.

Forskellen på informationen i en enkelt indsamling og i flere indsamlinger over en årrække er mængden og anvendeligheden eller værdien af informationen. En enkelt tælling af f.eks. narhvaler ved Vestgrønland giver information om, hvor mange individer der findes ved Vestgrønland, og måske hvordan de fordeler sig langs kysten. Gentages tællingen få år senere, får man en ide om, hvorvidt bestanden vokser eller aftager. Gentages tællingen regelmæssigt over en årrække, danner der sig en tidsserie med et billede af, hvordan bestanden forandrer og bevæger sig over tid.

Jo længere en tidsserie er, jo bedre og mere præcis information giver den om det, der moniteres, og jo bedre en tidsserie er, jo bedre bliver grundlaget for rådgivningen. Det er imidlertid meget dyrt at monitere og producere tidsserier. Tællinger af rejer og fisk kræver f.eks., at der er en trawler til rådighed i 3-4 måneder om året, og tælling af hvalbestande kræver brug af flyvemaskiner (et enkelt års tælling af narhvaler koster ca. 1 million kroner!) Derfor moniterer Naturinstituttet kun de bestande, som har en vis økonomisk og kulturel betydning for samfundet.

Grønlands Naturinstitut moniterer bestande af kommercielt vigtige reje-, fiske-, pattedyr- og fuglearter i Grønland. I de fleste tilfælde tælles antallet af individer i en bestand for at monitere bestandens størrelse, som er en helt central komponent i beregning af bæredygtige fangstmængder. Indsamles der dyr i forbindelse med en monitering, registreres dog også individernes længde, vægt, alder, kønsmodenhed m.v. Det giver vigtig information om dyrenes vækst og formering og dermed om bestandens tilstand og vækst.

Naturinstituttet moniterer, fordi Grønland har forpligtet sig til at forvalte sine levende ressourcer bæredygtigt og sikre den biologiske mangfoldighed, og fordi Grønland har en række internationale forpligtelser. Det er f.eks. en forudsætning for fortsat fangst af ederfugle og hvaler, at Grønland deltager i og følger international rådgivning og moniterer bestandsstørrelser. Monitering giver altså også mening i en større politisk og økonomisk sammenhæng.

De grønlandske tidsserier anvendes også uden for Grønland, hvor forskere f.eks. er interesserede i at finde ud af, hvordan havtemperaturer, fisk og havpattedyr i Nordatlanten forandrer sig over tid. Men tidsserierne er først og fremmest et et fundament for, at Naturinstituttet kan sikre Grønlands Selvstyre rådgivning om de levende ressourcer på et videnskabeligt grundlag.