Biologers samarbejde med fangere er vigtigt Udgivet 10.04.2017

Forskernes opsamlede data og videnskabelige undersøgelser udgør grundlaget for Grønlands Naturinstituts rådgivninger om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. For at opnå den mest omfattende viden og data om fangstdyr er det nødvendigt, at forskere samarbejder med de lokale grønlandske fangere, der lever af fangstdyrene og i det miljø, som fangstdyrene lever i.

Denne artikel handler om betydningen af biologernes og fangernes samarbejde i undersøgelser af isbjørne omkring Grønland.

Samarbejde med fangerne meget vigtig
Seniorforsker i afdeling for Pattedyr og Fugle i Grønlands Naturinstitut, Kristin Laidre har siden 2008 arbejdet med den nu pensionerede og erfarne isbjørneforsker Erik W. Born, der gennem mange år har forsket i isbjørnebestandene i store dele af Arktisk. Netop samarbejde med lokale isbjørnejægere har været et vigtigt element i isbjørneforskernes arbejde. Kristin Laidre, der for tiden befinder sig i Østgrønland på isbjørnetogt, hvor hun også interviewer de lokale isbjørnejægere understreger at biologers samarbejde med fangere er vigtig.

-Vores samarbejde med fangere betyder meget for vores projekter. Et veludført projekt er et projekt, hvor fangernes bidrag er inkluderet; deres observationer og aflevering af vævsprøver fra deres isbjørnefangster samt deres øvrige viden hjælper os til at forstå situationen med isbjørnene omkring Grønland på en bedre måde. Fangerne er nemlig dem, der til daglig observerer isbjørnene selv, deres lokalområder og havisen, som isbjørnene lever i. Isbjørneforskere fra Grønlands Naturinstitut har arbejdet sammen med de lokale fangere siden begyndelsen af 1990´erne og fortsætter samarbejdet i hvert isbjørneprojekt, siger Kristin Laidre.

Biologer og fangere samarbejder på flere måder
Isbjørnejægerne tager små vævsprøver fra deres isbjørnefangster; tager et stykke af en isbjørnetand og tungen og sender prøverne til Grønlands Naturinstitut.

-Ud fra disse prøver undersøger vi isbjørnenes genetik for at se deres genetiske relationer med hinanden. Vi bruger tandprøverne til at fastslå isbjørnenes alder, og disse informationer bliver brugt til at vurdere isbjørnebestandenes størrelser. Fangerne informerer os også, hvis de har fanget en øremærket eller tatoveret isbjørn – forskere tatoverer et nummer på indersiden af isbjørnes overlæber. Det kan også være at de har fanget en med en satellithalsbånd eller satellit-øremærke. Fangernes informationer hjælper os til at forstå isbjørnenes vandringsruter på kysten, siger Kristin Laidre.

Forskerne spørger fangerne
Isbjørneforskerne udfører også omfattende interviewundersøgelser med fangerne, hvor hver enkel fanger få stillet spørgsmål om klimaforhold, om fangst og om isbjørne.

– Vi udførte interviews i det nordvestlige Grønland i 2006 og i Østgrønland i 2015, hvor vi adspurgte 68 fangere i Nordvestgrønland og 25 fangere fra Tasiilaq- og Ittoqqortoormiit områderne på østkysten (Born et al. 2011). Fangernes informationer er værdifulde for vores videnskabelige projekter og hjælper os til at forstå, det som de oplever i forhold til isbjørnebestandene. I Østgrønland spurgte vi fangerne specifikt om, hvor vi skal søge efter isbjørne for at udføre operationer og undersøgelser. Fangernes bidrag er derfor meget nyttige, fordi vi fandt isbjørne der, hvor de mener at vi skulle søge, fortæller Kristin Laidre.

Deler viden om isbjørne
Forskerne fører dialog med fangerne på de steder, hvor feltarbejdet foregår.

– Vi deler vores viden. Vi viser dem de steder, som vi agter at søge efter isbjørne og de rådgiver os om, hvor vi bør tage hen for at fange dem. Vi diskuterer vores resultater og får deres input og meninger om vores arbejde. Det sker også at fangerne tager med os til isbjørneeftersøgninger med helikopter. Derfor er fangernes bidrag altid meget produktive og nyttige for os. De er gode til alt, er ivrige iagttagere af miljøet og har stor viden om isbjørne og havisen, som isbjørnene lever i. De hjælper os på alle mulige måder fra start til slut, slutter Kristen Laidre.