En milepæl i viden om arktisk biodiversitet

Den store rapport om arktisk biodiversitet, der kan betragtes som en biologisk encyklopædi, er aktuel i Grønland – forskere fra Grønlands Naturinstitut har haft en finger med i spillet

Af: Kristin Laidre, Henrik Lund og Emma Kristensen, Grønlands Naturinstitut.

Naturforvaltere og forskere verden over vil fremover bruge den massive rapport som reference og opslagsværk. Den er med sine knapt 700 sider i A4-format næsten umulig at komme uden om for den, der vil vide noget om arktisk biologisk mangfoldighed – lige fra den mindste bakterie til det største pattedyr.

Conservation of Arctic Flora and Fauna’s (CAFF’s) store rapport, ”Arctic Biodiversity Assesment” (ABA), er den første af sin slags. Som den engelske titel fortæller, vurderer og værdisætter rapporten den arktiske artsmangfoldighed, eller biodiversitet. Rapporten opsamler videnskabelig og traditionel viden om emnet og gør den let tilgængelig for forskere og offentlighed. Med sine mange både videnskabelige og politiske anbefalinger anviser rapporten, hvor i forskningen og forvaltningen der kan eller bør sættes ind for at bevare diversitet og udfylde de mange huller i vores viden.

ABA-rapporten er en statusopgørelse over alt levende i Arktis, og spændvidden er enorm – fra mikroorganismer, planter og insekter til fugle og pattedyr, både til havs og til lands.

Forskerne Kristin Laidre, Erik Born, Flemming Merkel, Martin Blicher og Fernando Ugarte fra Grønlands Naturinstitut har været med til at skrive om havets pattedyr og hvirvelløse dyr.
Desuden har forvaltere fra de grønlandske departementer og andre i Grønland bidraget til rapporten.

Bedre overvågning og beskyttelse af pattedyr

ABA opsummerer ikke kun status for arterne, men prøver også at vurdere de vilkår og tendenser, der har eller kan få indflydelse i forhold til arternes ve og vel. Rapporten belyser således faktorer, som påvirker de arktiske havpattedyrs antal og fordeling gennem de sidste 50 år. Det er i det lys, anbefalingernes ordlyd skal ses. For pattedyrenes vedkommende anbefaler rapporten blandt andet:

  • Udvidelse af beskyttede områder, herunder særligt havområder med fokus på kystlinjer, helårs åbenvandsområder – de såkaldte polynier – vigtige flodmundinger, pakisens rand samt rensdyrenes kælvningsområder
  • Internationale vurderinger af skibstransport, flyruter, seismiske aktiviteter, olieboringer, kulbrinte- og mineraludvinding samt af turismens generelle påvirkninger af pattedyrene
  • Bedre overvågning af pattedyrenes fordeling og antal samt overvågning af ændringer i deres leveområder.

Øget tilgængelighed påvirker Arktis

Varmere klima gør Arktis mere fremkommelig i disse år, og dermed ændres belastning af miljøet samt flora og fauna. Flere menneskelige aktiviteter såsom søgning efter og udvinding af olie og mineraler, nye sejlruter, nye veje og øget turisme medfører større risiko for forstyrrelser, som stresser planter og dyr. Samtidig øges risikoen for forstyrrelser og flytning fra leveområderne. Dertil kommer stigende koncentrationer af forureningsstoffer i arktiske dyr.

Rapportens hovedbudskaber opsummeres i konklusioner og anbefalinger, så beslutningstagere kan handle hurtigst muligt.

Generelle ABA-konklusioner

1.  Den arktiske biodiversitet forringes, men en resolut indsats nu kan medvirke til at bevare og sikre værdien og effekten af store, relativt uforstyrrede økosystemer med tundra, bjerge, ferskvand og have

2.  Klimaforandringer er langt den alvorligste trussel mod den arktiske biodiversitet og forstærker alle andre trusler

3.  Mange vandrende og trækkende arktiske dyrearter trues af overfangst og ændringer i levesteder uden for de arktiske områder, især fugle langs den østasiatiske trækrute

4.  Forstyrrelser og forringelser af levesteder kan mindske den arktiske biodiversitet og forringe fastboendes og turisters udbytte og oplevelse af økosystemet

5.  Forurening fra både internationale og lokale kilder truer de arktiske arters og økosystemers sundhed

6.  Der er i øjeblikket få invasive, ikke naturligt hjemmehørende arter i Arktis, men antallet forventes at stige i takt med klimaforandringerne og øget menneskelig aktivitet

7.  Overfangst har historisk set været den primære menneskelige påvirkning af mange arktiske arter, men fornuftig forvaltning har taget hånd om dette problem i de fleste, men ikke alle, tilfælde

8.  Den aktuelle viden om mange arktiske arter, økosystemer og de belastninger, de udsættes for, er ikke fuldt dækkende, hvorfor det blive vanskeligt at påvise og vurdere tendenser og deres betydning for mange aspekter af den arktiske biodiversitet

9.  De problemer, den arktiske biodiversitet står over for, hænger sammen og kræver omfattende løsningsmodeller og internationalt samarbejde.

ABA’s anbefalinger

ABA påpeger, at det er muligt at gøre noget ved de risikofaktorer, der i disse år lægger mere og mere pres på den arktiske biologiske mangfoldighed. Der er brug for international handling og samarbejde for at sikre en effektiv forvaltning.

De mere generelle anbefalinger er inddelt i følgende overordnede temaer:

  • Klimaforandringernes betydning som den alvorligste drivkraft bag de overordnede forandringer i biodiversiteten
  • Nødvendigheden af at benytte sig af en økosystembaseret tilgang til forvaltning
  • Vigtigheden af at øge opmærksomheden om biodiversitet ved at gøre den til en væsentlig del af andre politiske felter – for eksempel ved at sikre, at biodiversitetsmål medtænkes i udnyttelsesgrundlag, planer og handlinger.

De egentlige politiske anbefalinger omhandler 17 punkter.

Om klimaforandringer

1.  Giv hurtig og aktiv støtte til internationale udspil om klimaforandringer, både vedr. reduktion af belastninger og implementering af tilpasninger

2.  Indarbejd biodiversitetens modstandsdygtighed og tilpasningsevne i forhold til klimaforandringer i planer for udnyttelse af arktiske områder.

Om økosystembaseret forvaltning

3.  Frem og fremskynd økosystembaseret forvaltning i Arktis som ramme for samarbejde, planlægning og udvikling.

Om øget opmærksomhed på biodiversitet

4.  Kræv, at målsætninger og forordninger for biodiversitet bliver indarbejdet i alt arbejde i Arktisk Råd, og tilskynd til, at de bliver indarbejdet i igangværende og fremtidige internationale standarder, aftaler, planer, aktiviteter og/eller andre redskaber, der specifikt er beregnet på udvikling af arktiske områder.

Om identificering og beskyttelse af vigtige områder for biologisk mangfoldighed

5.  Fremskynd fredning af store områder med vigtige hav-, land- og ferskvandshabitater under hensyntagen til økologisk modstandsdygtighed i et skiftende klima

6.  Udarbejd retningslinjer og, hvor det er nødvendigt, implementér hensigtsmæssige rumlige og tidsmæssige foranstaltninger for at reducere menneskelige forstyrrelser i områder af afgørende betydning for følsomme livsstadier hos arktiske arter, som forekommer uden for fredede områder, for eksempel langs transportkorridorer

7.  Udvikl og implementér mekanismer, som bedst beskytter arktisk biodiversitet under skiftende miljøbetingelser, såsom tab af havis, gletsjere og permafrost.

Om enkelte belastninger af biodiversiteten

8.  Reducér belastninger på vandrende og trækkende dyrearter overalt på dyrenes ruter – det gælder bl.a. habitatforringelser og overudnyttelse på overvintrings- og rastepladser og langs trækruter og andre vandreruter

9.  Formindsk truslerne fra invasive/ikke-naturligt hjemmehørende arter i Arktis ved at udvikle og implementere fælles foranstaltninger til tidlig opdagelse og indberetning, identificering og blokering af adgangsveje samt ved at udveksle ”best practices” og teknikker til overvågning, udryddelse og kontrol

10.  Frem bæredygtig forvaltning af Arktis’ levende ressourcer og deres habitater

11.  Formindsk truslen fra forureningskilder mod arktisk biodiversitet.

Om bedre forståelse og større bevågenhed

12.  Vurdér registeret af bidrag fra den arktiske biodiversitet for at bedømme omkostningerne i forbindelse med tab af biodiversitet og værdien af effektiv beskyttelse, således at ændringer kan vurderes og bedre beslutningstagning kan understøttes

13.  Forøg og fokusér statusopgørelsen, den langsigtede overvågning og den videnskabelige indsats, der er identificeret i rapporten, for at fremme udvikling og implementering af bevarings- og forvaltningsstrategier

14.  Anerkend værdien af traditionel økologisk viden og arbejd for at integrere den mere i vurdering, planlægning og forvaltning af arktisk biodiversitet

15.  Frem oplæring og uddannelse af offentligheden og inddrag lokalsamfund i overvågning, hvor det er hensigtsmæssigt, som integrerede elementer i bevarelse og forvaltning

16.  Undersøg og overvåg enkeltstående og akkumulerede effekter af stressfaktorer og ”drivere”, der er væsentlige for biodiversiteten – specielt stressfaktorer, der forventes at have hurtig og betydelig påvirkning, og problemstillinger, der ikke er fuldt belyst

17.  Udvikl værktøjer og metoder til kommunikation og opsøgende arbejde for bedre at formidle vigtigheden og værdien af arktisk biodiversitet og de forandringer, den undergår.

 

Fakta om arktiske arter

  • Der findes omkring 21.000 forskellige arter i Arktis – alle levende væsener

 

  • 1/10 af de totale fangster af fisk verden over fanges i de arktiske og subarktiske have

 

  • Arktis er ynglested for millioner af trækfugle fra alle verdensdele.

Fakta om ABA

  • ABA ”Arctic Biodiversity Assesment” er skrevet med bidrag fra flere end 250 forskere, der er verdens førende inden for hver deres felt

 

  • Rapportens chefredaktør er seniorforsker fra Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Dr. scient. Hans Meltofte

 

  • Det tog næsten syv år at færdiggøre rapporten, som er på knapt 700 sider i A4-format; rapporten foreligger også i en sammenfattende udgave samt et sammendrag til politiske beslutningstagere