Mærkede Sæler
Klapmyds med satellitsender på isen i Østgrønland.
Fanger du en sæl med et mærke, så send venligst mærket til:
Grønlands Naturinstitut
Postboks 570
3900 Nuuk
Husk at angive:
- Dit navn
- Kontakt (email eller telefonnummer)
- Bedst mulige beskrivelse af lokalitet, hvis muligt position på GPS
- Dato for fangsten
Satellitsporing af sæler
Der har tidligere været foretaget satellitsporing af klapmyds, ringsæl og grønlandssæl i Grønland. Det er i 2010 lykkedes at sætte satellitsendere på en gråsæl,2 store remmesæler, 3 grønlandssæler, en ringsæl og 6 spættede sæler i forbindelse med en undersøgelse bestilt af Råstofdirektoratet i forbindelse med den pligtige vurdering af virkninger på miljøet, VVM, inden start af efterforskningsaktiviteter. Læs mere om projektet her.
Formålet med at sætte satellitsendere på sæler og andre dyr er at kunne følge dem over så langt tid som muligt. Undgå derfor så vidt muligt at nedlægge sæler, der satellitsender. Skulle det ske, at du alligevel har fanget en sæl med en sender, så send venligst senderen til Grønlands Naturinstitut med samme oplysninger som ved sælmærket. Modtageren betaler portoen.
Sælmærke der sættes på baglufferne.
Satellitsporing af truede sæler i Sydgrønland
Spættet sæl med satellitsender. Foto: Aqqalu Rosing Asvid
Det lykkedes for et hold forskere fra Grønlands Naturinstitut og Danmarks Miljøundersøgelser at fange otte spættede sæler, en remmesæl og en ringsæl tæt ved Kap Farvel og forsyne dem med satellitsendere i sommeren 2009.
Det er første gang at både spættet sæl og remmesæl er blevet udstyret med satellitsendere i Grønland. Senderne giver løbende informationer om sælernes bevægelser og dykkeadfærd via satellit til forskernes kontorer. I Grønlands Rødliste, er spættet sæl kategoriseret som ”kritisk truet” mens remmesæl er under kategorien ”ikke nok data til at kunne vurdere status”.
”Det er specielt vigtigt at undersøge hvor de spættede sæler opholder sig og hvor de søger føde. Den spættede sæl gik drastisk tilbage i Grønland allerede i 1960erne og 1970erne, og siden da er den blevet meget sjælden”, siger Aqqalu Rosing-Asvid.
De spættede sæler ved Kap Farvel havde endnu ikke helt overstået deres fældning i begyndelsen af september, og brugte derfor det meste af dagen, med at sole sig på land. Foto: Aqqalu Rosing Asvid
Aqqalu Rosing-Asvid fra Grønlands Naturinstitut leder satellitsporings-projektet, der er et af en række undersøgelser bestilt af Råstofdirektoratet for at evaluere effekten af olieefterforskning i Kap Farvel området. Grønlands Naturinstitut har i mange år anbefalet en fredning, og North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO) anbefaler også et stop for fangsten, for at sikre at den spættede sæl ikke udryddes i Grønland. Den spættede sæl er så sjælden i Vestgrønland, at der kun af og til ses enkelte dyr. I det sydligste Grønland er der stadig en lille bestand, men forskellige observationer tyder på at den også er gået stærkt tilbage de sidste år. Det er netop denne lille bestand i Sydgrønland som er fokus for den nye undersøgelse.
Sælerne er blevet forsynet med to typer satellitsendere. Den ene er limet på pelsen, og den anden er en lille sender fæstet i den ene bagluffe som en slags ”ørering”. Alle de spættede sæler som fik sendere på var voksne sæler. Disse er fredede i perioden 1. maj til 1. oktober, men fangere og jægere anmodes om at undlade at skyde sæler med radio-sender også efter 1. oktober, så de kan sende informationer om deres liv tilbage til forskerne.
Mere information om spættet sæl i Grønland
Remmesæl med satellitsender. Foto: Aqqalu Rosing Asvid.
