Hellefisk

Hellefisk
Hellefisk. Foto: Bjarne Lyberth
Biologerne tager øresten ud af hellefisken
Øresten udtages af hellefisk. Foto: Rikke Petri Frandsen
Hellefisk set forfra. Det ene øje sidder i "panden"
Hellefisk set forfra. Det ene øje sidder i "panden". Foto: Jesper Boje
Fiskeri med langline ved Ilulissat
Fiskeri med langline ved llulissat. Foto: Carsten Egevang

Hellefisken (Reinhardtius hippoglossoides) er en fladfisk, der tilhører familien Pleuronectidae ("højrevendte flyndere"), som også omfatter helleflynderen. Hellefisken forveksles ofte med helleflynderen, men hellefisken er ensfarvet brungrå på oversiden og varierende fra lys blågrå til brungrå på undersiden, hvor helleflynderen er olivengrøn på oversiden og hvid.

Alder

Hanner og hunner af hellefisk vokser lige hurtigt, men hunnerne bliver op til 25 år gamle (maks. 125 cm), mens hanner sjældent bliver mere end 11 år (maks. 80 cm). Man bestemmer en fisks alder ved at tælle årringene (= aflejringerne) i fiskens øresten, men hellefisk vokser langsomt, og ringene i ørestenen ligger derfor tæt, hvilket gør dem svære at tælle. Ørestenen er samtidig meget irregulær og har mange sekundære ringe (aflejringer, der ikke markerer et år). Det er derfor vanskeligt at tælle årringene hos hellefisk, der er mere end 10-15 år gamle.

Reproduktion

Hellefiskehunner bliver kønsmodne, når de er ca. 10 år gamle (≈ 60 cm). Hannerne bliver allerede kønsmodne i en alder af ca. 7 år (≈ 50 cm). De kønsmodne hellefisk søger om foråret fra Davisstrædet - og sandsynligvis også fra Baffin Bugten - ned mod gydeområdet i den centrale del af Davisstrædet ud for Nuuk, hvor æggene gydes på mere end 1000 m dybt vand. De største hunner kan gyde op mod 280.000 æg. Hellefisk, der er vokset op i fjordene, menes ikke at svømme tilbage til Davisstrædet for at gyde. På grund af de lave temperaturer i fjordene (1-2 °C) kan de heller ikke færdigudvikle æg og sæd og gyder derfor sjældent.

Æggene er ca. 4 mm i diameter og klækkes efter 50-60 dages udvikling. De 10-12 mm store hellefiskelarver opholder sig fra maj til slutningen af august i de øverste 50 meter af vandsøjlen, hvor de driver med strømmen, mens de vokser. De første mange uger lever larven af blommesækken fra ægget; derefter spiser den plankton.

Larven ligner en "almindelig" fisk med et øje på hver side af hovedet, men i takt med at larven vokser og bliver flad, vandrer det ene øje gradvist om på rygsiden (processen stopper tidligere end hos andre fladfisk, og den voksne hellefisk har derfor det ene øje i panden). Når larven er ca. 8 cm lang og har form som en voksen hellefisk, søger den mod bunden ("settler") på 300-400 m vand. Det sker i september-oktober. Store Hellefiske Banke (SV for Disko) og Disko Bugt er vigtige "settlings"-områder, men en del larver ender sandsynligvis også længere nordpå langs Disko og i Baffin Bugten.

Føde

Hellefiskelarver lever af mikroskopisk dyreplankton (vandlopper, reje- og fiskelarver), som de finder i de øverste vandlag. Den voksne hellefisk er en rovfisk, der mest opholder sig ved bunden, hvor den tager fisk, rejer og blæksprutter, men den svømmer også af og til i vandsøjlen på jagt efter føde som f.eks. blæksprutter og polartorsk.

Hellefisken er også et byttedyr

Hellefisken er et vigtigt bytte for hvaler, sæler og mennesket. Narhvalen spiser fortrinsvis hellefisk i størrelsen 40-50 cm og har en betydelig indflydelse på både hellefiskenes antal og deres længdefordeling. Det anslås, at narhvaler æder ca. 65.000 tons hellefisk i overvintringsområderne i Baffin Bugten. Til sammenligning fiskes der i alt ca. 12.500 tons hellefisk årligt i udenskærsområdet i hele Baffinbugten. Andre hvaler som kaskelothvalen æder også hellefisk, men vi har hverken viden om antallet af kaskelothvaler ved Vestgrønland eller andelen af hellefisk i kaskelothvalens føde.

Klapmydsen er i stand til at dykke dybere end 1.000 m og æder også hellefisk. Meget grove beregninger har vist, at de ca. 100.000 klapmyds, der befinder sig ved sydvestgrønland (Kap Farvel - Disko) i november-juni måned, æder ca. 60.000 tons rødfisk og hellefisk. De tager overvejende hellefisk, da rødfisk ikke er så talrige i området.

Mennesket også prædator på hellefisk. Der bliver årligt fanget ca. 30.000 tons hellefisk i den vestgrønlandske fiskerizone. Derudover blev der tidligere fanget en del små hellefisk som bifangst i rejefiskeriet, men da det nu er lovpligtigt at have en rist, der leder mindre fisk ud af trawlet, er bifangsten af små hellefisk faldet markant.

Opdateret 20.10.2015
123porn.me