Forskning

Opmåling af hellefisk. Uummannaq.
Opmåling af hellefisk. Uummannaq. Foto: Bjarne Lybert.
Opmåling af hellefisk om bord på Grønlands Naturinstituts undersøgelsesfartøj R/V Sanna.
Opmåling af hellefisk om bord på Grønlands Naturinstituts undersøgelsesfatøj R/V Sanna. Foto: GN.

Grønlands Naturinstitut har siden 1985 foretaget årlige undersøgelser med langline af hellefisk i fjordene i Nordvestgrønland. I dag foretager Grønlands Naturinstitut flere forskellige typer undersøgelser af bestandene ved både Vestgrønland og Østgrønland.

Indenskærs undersøgelser

For at undersøge hvordan fiskeriet vil udvikle sig i fremtiden har Naturinstituttet indledt undersøgelser med gællegarn, hvor der fiskes med forskellig maskevidde i garnene. Garnundersøgelserne gør muligt at se, om der er specielt gode årgange på vej ind i fiskeriet, og man kan følge, hvordan de enkelte årgange udvikler sig. Denne type undersøgelse har nu afløst langlineundersøgelserne i Diskobugten.

Hvert år fra midten af juli og til slutningen af august undersøges de indenskærs bestande af hellefisk omkring Ilulissat, Uummannaq. Fagne hellefisk bliver målt og får et lille mærke med nummer "skudt" ind under rygfinnen. Fangststed, dato, fiskens længde og mærkenummeret noteres, og fisken genudsættes. Så godt som alle fiskene overlever mærkningen. Nogle af de fangne fisk bliver også kønsbestemt, og man bedømmer deres seksuelle modenhed og udtager øresten til aldersbestemmelse.

Udenskærs undersøgelser

Det japanske undersøgelsesfartøj Shinkai Maru undersøgte i perioden 1987-1995 de udenskærs bestande af hellefisk ved både Øst- og Vestgrønland. Disse årlige undersøgelser blev i 1997 genoptaget med Grønlands Naturinstituts trawler R/V Pâmiut. Undersøgelserne varer sammenlagt ca. 5 uger og foregår med trawl i Davis Strædet og Danmarks Strædet på dybder mellem 400 og 1.500 meter. I de seneste år er Grønlands Naturinstitut også begyndt at mærke hellefisk om bord.

Fangsten af 1-årige hellefisk i instituttets trawlundersøgelser efter rejer bruges til at vurdere, hvorvidt der er gode årgange på vej, og om der er tilstrækkeligt med kønsmodne fisk til at producere gode årgange.

Opdateret 10.12.2012