Verdens nordligste ål
- Det var med en del bekymring vi så Rasmus Nygård dykke ned efter ruserne. Tre uger tidligere var den ene skåret i stykker. Hærværk er nedslående, men det kan have været en velmenende borger, der troede, at ruserne stod der ulovligt.
- Forskerne satte ruser ud flere steder i nærheden af Nuuk, men det var kun fangst i denne lille sø ved Færingehavn. Sandsynligheden for at der er ål i mange andre småsøer i Grønland er dog stor.
- Der er indtil nu kun fundet amerikanske ål i Grønland. vi mangler endnu resultaterne af de genetiske undersøgelser af ålene fanget i 2011.
- På vejen hjem mødte vi denne fisker, som dog ikke mener at ålen bliver interessant ifht et kommercielt fiskeri.
- I alt 18 ål var resultatet i 2011
30.11.2011
Forskere fra Pinngortitaleriffik, Rostock Universitet og Statens Naturhistoriske Museum har efteråret 2011 fanget 18 ål i en lille sø ved Færingehavn ved Nuuk. Det skete i forbindelse med et forskningsprojekt finansieret af Grønlands Selvstyre, der skal fastlægge hvilken art den grønlandske ål tilhører.
- Men egentlig er det slet ikke en rigtig nyhed, at der er ål i Grønland. En taxachauffør i Nuuk fortalte mig forleden, at han kendte én, der allerede havde fanget ål ved Færingehavn syd for Nuuk. Men vi ønskede at finde ud af om de stadig er der og især om det er den amerikanske ål eller den europæiske ål, ” fortæller forsker Rasmus Hedeholm fra Grønlands Naturinstitut.
Den første skriftlige kilde om ålen i Grønland finder vi i missionær og naturforsker Otto Fabricius´ berømte ”Fauna Groenlandica” fra 1780. Otto Fabricius beskriver ålen i detaljer og bemærker, at den er sjælden. Inuit kendte til ålen under navnet Nimeriak. Men de brød sig ikke om den. Til gengæld blev skindet indimellem brugt til at opbevare blykugler til geværer i.
Den næste, der beskriver ålen i Grønland er zoologen Adolf Jensen. I tidsskriftet ” Meddelelser om Grønland”, 1937 fremlægger han undersøgelserne af seks ål fanget i Sydgrønland 1841 og 1920. Ålene var alle amerikanske ål.
Den gang talte man ålenes ryghvirvler, en sammenlignende undersøgelse en anden dansk forsker, Johannes Schmidt havde udviklet gennem undersøgelser af en lang række ål.
Johannes Schmidt var i øvrigt ham, der viste at alle ål gyder i Sargassohavet i Atlanterhavet ud for Nordamerikas kyst, og at ålelarverne derefter føres med havstrømmene ind mod den amerikanske kyst eller med Golfstrømmen over til Europa. Til dato har ingen dog fanget en gydende ål, det endelige bevis, i Sargassohavet.
- I dag undersøger vi, udover ryghvivlerne, også generne for at bestemme arten Undersøgelserne af de ål vi fangede i år er endnu ikke afsluttet, men umiddelbart ser det ud til, at det var amerikanske ål, vi havde fanget. Det er ret overraskende, for det mest sandsynlige havde været, at ålene var af samme art, som dem man finder på Island, nemlig den europæiske ål. Man skulle forvente, at Irmingerstrømmen, der er et ”knæk”på Golfstrømmen, tager ålelarverne med op til Grønland ligesom det sker med torskelarverne fra de islandske farvande. Derfor overvejer vi, om de grønlandske ål føres her til med en havstrøm, der ikke er med på de normale strømkort. Så dette studie ender måske som svar på et spørgsmål om oceanografi i stedet for biologi, smiler Rasmus Hedeholm.
Forskerne satte ruser ud i flere småsøer i Nuuk-området. Der var kun fangst ved Færingehavn, men Rasmus Hedeholm er overbevist om, at der er ål i flere andre småsøer i Grønland. Så det er bare at komme ud med rusen, hvis man ikke kan modstå tanken om en gang stegt ål med persillesovs. Ifølge Grønlands Fiskerilicenskontrol er det ikke ulovligt, så rigtig god fangst.
Ovenstående artikel af Kitte Vinter-Jensen, informationsmedarbejder ved Grønlands Naturinstitut er bragt i AG onsdag d. 30/11-2011.