Krabber

Hankrabbe. Klik på billedet for at se detaljerne - det gælder alle billeder på denne side Foto: AnnDorte Burmeister
Hankrabbe. Klik på billedet for at se detaljerne - det gælder alle billeder på denne side Foto: AnnDorte Burmeister
Gennemskåret hunkrabbe. Der kan være mellem 20-150.000 æg afhængig af hun-krabbens størrelse Foto: AnnDorte Burmeister
Gennemskåret hunkrabbe. Der kan være mellem 20-150.000 æg afhængig af hun-krabbens størrelse Foto: AnnDorte Burmeister
Man kan se at det er en han-krabbe på den firkantede bagkrop. Foto: AnnDorte Burmeister
Man kan se at det er en han-krabbe på den firkantede bagkrop. Foto: AnnDorte Burmeister
Hunnernes bagkroppe er runde. Billedet viser 3 stadier i kønsmodning øverst ikke kønsmoden hun, venstre: førstegydende hun højre gammel hun med tydelige parringsmærker på benene Foto: AnnDorte Burmeister
Hunnernes bagkroppe er runde. Billedet viser 3 stadier i kønsmodning – øverst ikke kønsmoden hun, venstre: førstegydende hun højre gammel hun med tydelige parringsmærker på benene Foto: AnnDorte Burmeister
Forskellen på kødmængden i den ny-skallede og den færdige krabbe er stor. Klik på billedet for at se en forstørrelse Foto: AnnDorte Burmeister
Forskellen på kødmængden i den ny-skallede og den færdige krabbe er stor. Klik på billedet for at se en forstørrelse Foto: AnnDorte Burmeister
Skalstørrelsen fortæller bl.a. hvor gammel krabben er Foto: Rikke Frandsen
Skalstørrelsen fortæller bl.a. hvor gammel krabben er Foto: Rikke Frandsen

Udbredelse

Den store grønlandske krabbe, Chionoecetes opilio, er udbredt i Stillehavet fra Japan til Beringsstrædet, i Nordvestatlanten og langs Grønlands vestkyst. Øst for Kap Farvel er der ikke fundet krabber af denne art. Krabben lever i områder med bundtemperaturer på mellem -1 - 4° C. Hvilken dybde krabben lever på, afhænger af flere forskellige faktorer, blandt andet årstiden og krabbens størrelse. Erfaringer fra de biologiske undersøgelser viser, at de små krabber og hunnerne nogle steder primært lever på det lavere vand og de store hanner lever på større dybder. Andre steder lever både små og store krabber på samme dybde. Krabberne lever på flere forskellige bundtyper, både blød bund med ler eller sand, sten/sandbund og stenbund.

Forplantning

Krabberne parrer sig i slutningen af vinterperioden eller først på foråret. Hunkrabben opbevarer de befrugtede æg under bagkroppen fra 1 til 2 år helt  afhængig af vandets temperatur. I Disko Bugten klækker æggene efter ca. 1 år, mens der, i de kolde fjorde ved Sisimiut, går helt op til 2 år.  Hvert 7.-9. år har krabbebestanden naturlige svingninger, således at der er 3-4 år med dårlig rekruttering og 3-4 år med god rekruttering til bestanden.

Tre larvestadier

Når æggene klækkes om foråret, gennemgår larverne to stadier, mens de lever frit i vandmasserne. Disse planktoniske larvestadier kaldes "zoëa 1" og "zoëa 2" og de gennemløbes i en periode på mellem tre til fire måneder. I den periode kan krabbelarverne blive transporteret over store afstande af vind og havstrømme.
Det optimale opholdssted for larverne er naturligvis områder med høje koncentrationer af føde, som sikrer dem en større chance for at overleve. Dermed sikres også rekrutteringen til den fiskbare bestand. En stor andel af larverne dør imidlertid, inden de bliver voksne, først og fremmest fordi de er føde for andre dyr, for eksempel store vandlopper, krebsdyr og fisk.
I begyndelsen af efteråret, omkring september oktober, indtræder det tredje larvestadie, som kaldes "megalopsstadiet". I dette stadie søger krabberne mod bunden, hvor de lever resten af livet. Det tager mindst 8 - 9 år fra krabberne er klækket, før de er så store, at de indgår i det kommercielle fiskeri.

Bløde krabber

Krabberne er nødt til at skifte skal for at kunne vokse. Lige efter skalskiftet er skallen for stor, og krabben "fylder" hulrummet mellem krop og skal ud med vand. Når som krabben vokser, presses vandet ud og et nyt skalskifte er nødvendigt for at den kan blive større. Krabber skifter skal til de er ca. 8-9 år.

I perioden omkring skalskiftet er krabbens skjold meget blødt, hvilket gør dem sårbare over for rovdyr. De fleste krabber skifter skal i perioden fra slutningen af marts og frem til august og nogle færre skifter skal i efterårsmånederne, oktober og november. Naturinstituttets undersøgelser viser, at fiskeriet i sommerperioden kan forvente at fange 70- 80 % bløde og nyskallede krabber. På grund af det høje vandindhold og lave kødindhold er de bløde krabber ikke er kommercielt interessante. De bliver sat ud igen, men de fleste bløde krabber overlever ikke genudsættelse.

Det tager 3 - 6 måneder, før skallen er hærdet og det kan tage op til 18 mdr. før krabben har fyldt hulrummet i benene op med kød. Hvor tit krabberne skifter skal, afhænger af mange faktorer. De yngre krabber skifter skal en gang om året, hvorimod der kan gå op til 2 år mellem skalskiftene hos de ældre og større krabber. Hos både han- og hunkrabber stopper væksten efter det terminale (sidste) skalskifte. Ved det terminale skalskifte, bliver krabberne fuldt kønsmodne. Dog er en del af hannerne delvist kønsmodne, inden det terminale skalskifte. Han krabberne har en skjoldbredde på mellem 58 og 165 mm ved det sidste skalskifte, mens hunnerne har en skjoldbredde på mellem 50 og 100 mm.

Krabberne lever ikke meget længere end 5 år efter det sidste (terminale) skalskifte, og allerede ved det fjerde år efter det sidste skalskifte begynder en nedbrydning af krabben. De ældre krabber er ikke så aktive som tidligere.  Hvis der tages højde for alderdomsprocessen, den tid det tager at hærde skjoldet og øge kødindholdet efter skalskiftet, vil hankrabber af kommerciel interesse være tilgængelige for det kommercielle fiskeri indtil  4 - 5 år efter det terminale skalskifte.

Hvert 7.-9. år har krabbebestanden naturlige svingninger, således at der er 3-4 år med dårlig rekruttering og 3-4 år med god rekruttering til bestanden.

Føde

Krabberne spiser krebsdyr, muslinger, slangestjerner, orme, snegle, søpindsvin, polypdyr og mindre krabber. I zoëa 1 og 2 stadierne består føden imidlertid primært af plankton, såsom kiselalger og mikrozooplankton. Krabberne selv er føde for fisk, blandt andet torsk og havkat.

Opdateret 18.04.2012