Biologiske undersøgelser

Siden slutningen af 1940'erne har Grønlands Fiskeriundersøgelser/ Pinngortitaleriffik foretaget undersøgelser af rejer. I starten foregik undersøgelser udelukkende i de kystnære områder og i Disko Bugt, men fra slutningen af 1960'erne begyndte man også at undersøge den udenskærs del af bestanden. Arbejdet bestod i begyndelsen hovedsageligt i at finde nye rejeforekomster og at vurdere, om de var store nok til at kunne udnyttes kommercielt. Først i 1970'erne begyndte biologerne at rådgive om, hvor meget der kunne fanges, hvis fiskeriet skulle være bæredygtigt. Siden 1988 har Pinngortitaleriffik hvert år fra starten af juli til midten af september undersøgt bestanden af rejer ved Vestgrønland.

Instituttets trawler Paamiut fisker ca. 250 forskellige steder (stationer) jævnt fordelt langs hele vestkysten - både i områder med mange og med få rejer. Paamiut fisker også i forskellige dybder fra 150 meter til 600 meters dybde. På denne måde får vi undersøgt hele det område, hvor der lever rejer, og ikke kun de områder, hvor de fleste og største rejer er. Vi får ligeledes et mål for, hvor mange rejer der er i bestanden. Fangsten fra hvert trawlslæb bliver undersøgt på nøjagtig samme måde hver eneste gang. Vi sorterer hele fangsten - rejer for sig og fiskearter for sig. Mængden af hver enkelt art bliver vejet, for at bestemme, hvor stor en del af fangsten, den udgør. Desuden undersøger vi nogle af fiskearterne nærmere - bl.a. hellefisk og rødfisk. Resultaterne herfra bliver brugt af de biologer, der arbejder med de pågældende arter. Vi tager en lille prøve fra rejefangsten, som bliver undersøgt nærmere. Først bliver rejerne sorteret i arter. Dybhavsrejen (Pandalus borealis), der er den vigtigste art for fiskeriet, bliver sorteret i forskellige udviklingsstadier - f.eks. hunner med hovedrogn, hunner med benrogn, hanner, overgangsdyr og individer med snyltere. Endelig bliver skjoldlængden af hver enkelt reje målt med en skydelære. De indsamlede oplysninger fortæller noget om, hvordan bestanden af rejer har det. F.eks. om, hvor mange unge rejer, der er i bestanden, om der er tilstrækkeligt mange hunner til at føre arten videre, om der er specielt mange rejer i bestemte aldersgrupper osv. De nye oplysninger sammenlignes derefter med resultaterne af de undersøgelser, vi lavede tidligere år.

Opdateret 31.10.2011