Dybhavsrejens biologi

Pandalus borealis, hun

Dybhavsrejen, Pandalus borealis, er "førsthanlig hermafrodit". Det vil sige, at en reje i løbet af sit liv er både han og hun (= hermafrodit), og at den begynder sin voksne tilværelse som han.

Rejen starter sin livscyklus som et æg, der udvikles lige under hunnens hovedskjold (den blågrønne plet bag øjet på den levende reje på billedet er 1000-1500 æg under udvikling). Hunnen gyder æggene ved at presse dem ud gennem to kanaler mellem forkroppens ben, hvor de befrugtes med sæd, som en han har afsat. De befrugtede æg holdes fast mellem svømmebenene under hunnens bagkrop, ind til de klækkes otte måneder senere. De nyklækkede larver lever frit i den øverste del af vandet og gennemgår flere forskellige larvestadier, før de når en størrelse, hvor de søger ned mod bunden.

Når rejen er ca. 4 år gammel, er den fuldvoksen og fungerer som kønsmoden han. Det gør den i 2-3 år, og den kan i løbet af den tid nå at parre sig flere gange. Når rejen er 6-7 år gammel og vejer 7-9 gram, skifter den køn og lever nu resten af livet som hun. En gammel hun kan komme helt op på at veje ca. 25 gram.

Dybhavsrejerne er mest almindelige på dybder fra ca. 50 til 600 meter og oftest på mudret bund (de forekommer på langt mere end 1000 meters dybde). De opholder sig på skiftende dybder gennem døgnet, men søger som regel op i vandet om aftenen og vender tilbage til bunden om morgenen. Rejer lever af meget forskellig føde - bl.a. orme, dødt organisk materiale, alger og forskellige smådyr - og er selv føde for større fisk som torsk, helleflynder, hellefisk og laks.

Opdateret 25.10.2011