Glæde og begejstring over projektfinansiering Udgivet 24.11.2023

Grønlands Klimaforskningscenter og Grønlands Naturinstitut har modtaget finansiering på 17,2 millioner kr. til projektet “Overvågning af Grønlands Bentiske Økosystemer” fra partnerskabsaftalen mellem Grønland og EU ”Grøn Vækst” programmet.

Projektet er en intensiveret fireårig indsats for kortlægning og overvågning af havbundssamfund i Grønland. Denne betydelige støtte vil muliggøre en dybdegående analyse af biodiversiteten og funktionen af havbundssamfundene og bidrage til bedre naturforvaltning og grøn udvikling i området.

Projektleder og forsker Nadescha Zwerschke udtaler begejstret: “Denne finansiering vil tillade os at fokusere vores undersøgelser på områder, der hidtil har været uudforskede, og se på hele økosystemet fra batymetri til geologi til den faktiske biologi. Dette vil hjælpe os med at lave langt mere præcise forudsigelser om, hvilke områder på Grønlandske havbund der er særligt vigtige.”

Dette fireårige initiativ har til formål at konsolidere og udvide programmet for kortlægning og overvågning af havbundssamfund i Grønland. Havbunden er en integreret del af det marine økosystem og økonomi i Grønland, men der er stadig meget, vi ikke ved om dem. Grønlands kystlinje domineres i stor udstrækning af uudforskede fjordsystemer, kontinentalsoklen rummer en række uudforskede og diverse økosystemer, såsom koralhaver og mudderflader. Livet i dybhavet er en ukendt gåde. Den begrænsede viden, vi dog har, viser, at disse bentiske-samfund er meget produktive og understøtter fiskeriet af rejer og hellefisk. Samtidig bidrager uberørte marine havbundsområder til at mindske klimaændringer ved at lagre en betydelig del af det CO2, som havet optager fra atmosfæren. Men havbunden er sårbare over for intens bundtrawling, potentiel mineraludvinding og klimaændringer i Arktis. En bedre forståelse af biodiversitet og funktion er nødvendig for effektiv og bæredygtig ressource- og naturforvaltning.

Denne bevilling giver os mulighed for at kortlægge og forstå vores marine miljø bedre, og vi er taknemmelige for muligheden for at arbejde sammen om dette vigtige initiativ. Grønlands havbund er vores skattekammer. Men vi ved mere om månen end vi ved om havbunden. Vores projekt vil tage os med på en rejse for at kortlægge og forstå de forskellige liv, der findes under havets overflade, udtaler leder af Grønlands Klimaforskningscenter Mie Winding.