Plads til fordobling af hvalrosbestanden i den Nordlige Baffin Bugt Udgivet 15.02.2018
En ny videnskabelig artikel med fire forfattere fra Pinngortitaleriffik peger på, at de vigtigste områder for hvalrosser i Qaanaaq og Nordøstcanada kan bære en fordobling af den nuværende hvalrosbestand på 2544 individer. Artiklen viser desuden nytten af et tæt samarbejde mellem fangere og biologer og kaster nyt lys over hvalrossers adfærd og vandringer.
Hvalrossernes sommeropholdspladser i den nordlige Baffin Bugt er ikke så godt kendt som vinteropholdspladserne, hvor fangsten foregår i Grønland. Formålet med studiet var derfor at forstå, hvordan hvalrosserne bruger det område, de lever i om sommeren. Det giver biologerne et bedre grundlag for at tælle hvalrosser og rådgive om både fangst og menneskers brug af området.
Studiets metoder og udstyr blev udviklet af grønlandske fangere, industrielle designere og biologer i tæt samarbejde. Små satellitsendere blev monteret på harpunhoveder, som fangere fra Qaanaaq satte på hvalrosser ved hjælp af traditionelle håndharpuner. I perioden fra 2010 til 2013 blev 27 hvalrosser mærket på denne måde.
Studiets metoder og udstyr blev udviklet af grønlandske fangere, industrielle designere og biologer i tæt samarbejde. Foto: Fernando Ugarte.
Senderne sendte information om hvalrossernes bevægelser og dykkeadfærd til forskerne, som kunne sammenholde informationerne med områdets havdybder og mængder af de skaldyr, hvalrosser lever af. Data tyder på, at Alexandra Fjord og Princess Mary Bugt i Nordøstcanada er vigtige fourageringsområder for hvalrosserne i sommerperioden. Carey Øerne i Nordvestgrønland er et potentielt vigtigt opholdssted for hvalrosser på vej fra Grønland til Canada i juni måned. Undersøgelser af hvalrossers maveindhold og udbredelsen af de muslinger, hvalrossen hovedsageligt lever af, kan yderligere hjælpe med at udpege de vigtigste fourageringsområder for hvalrosser i sommerperioden.
Hvalrosserne dykkede oftest på de dybder, hvor muslinger og andre af hvalrossens foretrukne fødeemner lever (10-100 m). Der registreredes fire dyk til dybder over 500 meter, hvilket er de dybeste dyk, der nogensinde er dokumenteret for en hvalros. Hvalrosserne dykkede med gennemsnitlige hastigheder fra 1,0 til 1,8 meter per sekund.
Hvalros med satellitsender på ryggen. Foto: Fernando Ugarte
Forskernes analyser af størrelsen af hvalrossernes lavvandede fourageringsområder mellem Qaanaaq og Ellesmere Ø og den nuværende og de historiske bestandsstørrelser tyder på, at området kan rumme 5000 hvalrosser. Hvis bestanden fortsat forvaltes med et formål om, at den skal vokse over tid, kan den altså næsten fordobles med det fødegrundlag, der er til stede.
Studiet publiceredes i januar 2018 i det anerkendte tidsskrift Journal of Experimental Marine Biology and Ecology med titel ”Diving behavior of the Atlantic walrus in high Arctic Greenland and Canada” (Dykkeadfærd hos den atlantiske hvalros i højarktisk Grønland og Canada). Ud af artiklens syv forfattere er de fire ansat på Pinngortitaleriffik (hovedforfatter Eva Garde samt Rikke G. Hansen, Karl B Zinglersen og Mads Peter Heide-Jørgensen).
Små satellitsendere blev monteret på harpunhoveder, som fangere fra Qaanaaq satte på hvalrosser ved hjælp af traditionelle håndharpuner. Foto: Carsten Egevang
For yderligere information kontakt Eva Garde (tlf. +45 3283 3825, e-mail evga@ghsdk.dk) eller Fernando Ugarte (tlf. +299 361200, e-mail feug@natur.gl).
