Klimaforandringer og havisens betydning Udgivet 30.05.2013

Skrevet af:  Peter Schmidt Mikkelsen

I løbet af de seneste årtier er temperaturen i Arktis steget markant. Dette har siden 1980 reduceret omfanget af havis med ca. 29 %. Drivhusgasser (f.eks. CO2 og N2O) er kendt for at påvirke klimaet, og disse gasser har derfor fået stor opmærksomhed. Havis har vist sig at være relevant særligt for den atmosfæriske CO2-koncentration, da havisen har vist sig at fungere som en pumpe for CO2 i havet. Men vi har stadig begrænset grundlæggende forståelse af gasdynamikkerne i havisen – dynamikker styret af fysiske, kemiske og biologiske processer – og flere undersøgelser er derfor nødvendige for at kunne forstå ​​havisens rolle i det globale drivhusgas kredsløb.

Kanajorsuit – fjorden, hvor havis feltarbejdet blev udført. Foto: Heidi Louise Sørensen, 2013

Fra midten af ​​februar i år indledte forskere fra Grønlands Klimaforskningscenter en omfattende feltundersøgelse af havisen sammen med samarbejdspartnere fra Aarhus Universitet, University of Manitoba og University of Washington. Desværre skabte vejret og mangel på tilstrækkelig havis udfordringer og efter store problemer blev den planlagte prøvetagning i Kobbefjord syd for Nuuk opgivet. Heldigvis lokaliseredes en anden isdækket fjord (Kanajorsuit). Efter at have fundet et nyt prøvetagningssted kunne feltarbejdet iværksættes, og fra begyndelsen af ​​marts til midten af ​​april blev der hentet prøver to til tre gange om ugen.

Heidi Sørensen borer en iskerne ud af havisen. Foto: Shelly Carpenter, 2013.

Forskellige strategier blev anvendt til at måle gasdynamikken inde i isen og kombineret med ratemålinger af den primære planktonproduktion og bakterielle processer. Målinger, der indgik i feltarbejdet var profiler af drivhusgasser i havisen, pH profiler i høj opløsning, Ikait koncentration, primær produktion, bakteriel udbredelse af cholin, in situ flux målinger ved hjælp avanceret udstyr (eddy correlation) i forhold til den forventede kvælstofomsætning.

Heidi Louise Sørensen fra Grønland Klimaforskningscenter deltog i forskningsarbejdet. Hendes hovedinteresse er kvælstofkredsløbet i havisen. “Jeg er primært interesseret i at undersøge dynamikken i de processer, som er involveret i kvælstofkredsløbet i havis (f.eks. nitrifikation, denitrifikation og anammox). De forhold der stimulerer kvælstofomsætningen i isen (f.eks. tilstedeværelse af næringssalte), er på sit højeste i slutningen af havissæsonen – altså når isen begynder at smelte. Tidligere målinger af disse omsætningsrater har kun været foretaget en gang, så man ved derfor ikke med sikkerhed hvorledes omsætningen forløber og om den ændrer sig med tiden. Af denne grund kan et studieover et helt år bidrage til vores viden om den potentielle effekt, som havis kan have på det globale kvælstofkredsløb.”

En anden af de potentielle faktorer, der kan påvirke fremtidige klimaændringer er drivhusgassen N2O. Gassen kan dannes gennem denitrifikation og da denne proces kan forekomme i havis, er det nødvendigt at undersøge kvælstofkredsløbet i havisen. “For at fortsætte vores arbejde med det årlige udsving i N-kredsløbet i havisen er forberedelserne til en ny feltundersøgelse næste år allerede begyndt, og forhåbentlig vil Kobbefjord kunne anvendes denne gang.”