Situationen for hellefisk i Disko Bugt har været længe undervejs Udgivet 10.11.2017
Grønlands Naturinstitut svar på læsernes indlæg i Sermitsiaq nr.44
Af: Helle Siegstad og Emma Kristensen, Grønlands Naturinstitut
I et læserindlæg i Sermitsiaq nr. 44 betvivler Henrik Lund-Andersen det videnskabelige grundlag, som Naturinstituttet lægger til grund for den biologiske rådgivning vedrørende hellefisk i Disko Bugt. Samtidig antyder Henrik Lund-Andersen, at rådgivningen er usaglig, og at udtryk som ”kollaps” og ”udryddelsestruet” benyttes om emnet af instituttets forskere.
Med nærværende indlæg ønsker Naturinstituttet at rette misforståelserne i læserindlægget og samtidig klargøre, hvilket videnskabeligt grundlag, der ligger til grund for rådgivningen. Endvidere understreges det, hvorfor instituttet ikke har brugt udtrykt som ”kollaps” og ”udryddelsestruet” i debatten om hellefisk i Disko Bugt.
Det videnskabelige grundlag og kvalitetssikring
Biologerne vurderer hvert år bestandens tilstand, herunder bl.a. om bestanden vokser eller bliver mindre, og hvilke årgange der indgår i bestanden. Data er omfattende og kommer fra mange forskellige kilder: Både fra fiskeriet (logbøger, indhandlingstal og biologiske måleprøver) og fra de biologiske undersøgelser med trawl og garn (biomasse, sammensætning af hanner og hunner, størrelsesgrupper, vægt og meget andet).
Vurdering af bestanden danner basis for den biologiske rådgivning, og denne afgives via det internationale rådgivningsorgan NAFO (North Atlantic Fiskeries Organisation). NAFO er det organ der udarbejder rådgivningen, og hvor alle data og beregninger evalueres kritisk af internationale eksperter. Med processen kvalitetssikres Naturinstituttets arbejde og dermed også den videnskabelige saglighed og troværdighed.
Årelange nedadgående tendenser
Alle tilgængelige data fra biologiske undersøgelser og fiskeriet har gennem de sidste 15 år vist, at bestanden af hellefisk i Disko Bugt er blevet mindre. Når fiskerne i Disko Bugt i dag fanger mindre i år end tidligere (se boks), er det efter NAFO´s vurdering fiskeriet, der er den primære årsag, og ikke pludseligt opståede ændringer i hellefiskens miljø (temperatur eller andet) (se boks). Den naturlige tilgang af nye fisk og fiskenes vækst kan simpelthen ikke følge med det store fiskeritryk. Fiskeri på mindre og mindre fisk, resulterer i færre årgange. Dermed forøges risikoen for store udsving i fangsterne fra år til år, som følge af naturlige udsving i rekruttering.
Fortsat fiskeri i samme størrelsesorden er derfor ikke bæredygtigt. Biologerne bruger derfor udtrykket ”overfiskeri” i forhold til bestandens ydeevne. Rådgivningen har således siden 2012 anbefalet en reduktion af fangsterne.
Der er dog ikke tale om, at hellefisken er udryddelsestruet, og biologerne bruger heller ikke udtrykket ”kollaps” i bestanden. Heldigvis tilføres der hvert år nye hellefisk fra gydeområderne udenskærs til Disko Bugt. Bestandsnedgangen kan derfor vendes gennem forvaltning af fiskeriet, hvor bestandens vækstpotentiale udnyttes optimalt og bæredygtigt med størst mulig vedvarende fangst.
Robust hellefisk kan klare meget
Hellefisken kan betegnes som en robust dybhavsfisk, der lever rundt i hele det arktiske ocean. Den hellefisk vi fisker på i Vestgrønland, har et udbredelsesområde fra New Foundland (Flemish Cap) i syd helt op Qaanaaq i nord. Hellefisken findes både i fjordene og i det udenskærs område mellem Grønland og Canada.
Det store udbredelsesområde viser sammen med mange biologiske undersøgelser i Nordatlanten, at hellefisken kan leve under mange forskellige forhold, og at den er robust i forhold til ændrede miljøforhold.
Havtemperatur er ofte nævnt som årsag til, at der fiskes færre hellefisk, men undersøgelser i Disko Bugt viser ingen væsentlige ændringer i temperaturen ved havbunden. Temperaturen er her målt til mellem 2 og 3 grader siden 1997.
Grønlands Naturinstitut kan således ikke pege på ændrede miljøforhold, der kan være årsag til den lavere indhandling af hellefisk i Disko Bugt i 2017.
De indhandlede hellefisk er blevet markant mindre
Konkret er gennemsnitsstørrelsen af de fangne hellefisk faldet med 10 cm de sidste 15 år, og de store hellefisk ses kun sjældent i dag sammenlignet tidligere. Den vedvarende ændring mod mindre fisk indikerer, at der fiskes for hårdt på bestanden.
Hvis fangstmængderne sættes ned, vil hellefisken have bedre chancer for at vokse, og dermed vil bestandens vækst potentiale kunne udnyttes bedre.
Det, at hellefisken er blevet 10 cm mindre i gennemsnit, betyder, at fiskerne i Disko Bugt i dag skal fange dobbelt så mange hellefisk i antal for at opnå samme fangstmængde i kilo, som i starten af 2000.
