Narhvalernes gådefulde fysiologi Udgivet 14.12.2017
I en ny videnskabelig artikel i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Science, beskriver professor Terrie M. Williams fra University of California som hovedforfatter sammen med forskere fra Grønlands Naturinstitut professor Mads Peter Heide-Jørgensen og forsker Mikkel Sinding en paradoksal fysiologisk reaktion hos narhvaler. Undersøgelsen er af betydning for beskyttelsen af havene omkring Grønland i forbindelse med eksempelvis øget skibstrafik og olieefterforskning.
Som de første i verden udstyrede forskerne sammen med de lokale fangere i Ittoqqortoormiit narhvaler med hjerteslagsmålere, som løbende registrerede dyrenes hjerterytme, svømmeaktivitet og geografiske position. Fangernes deltagelse var afgørende, da det er dem der har størst ekspertise i at fange de ellers meget sky narhvaler i live. Hjerteslagsmålerne blev sat fast på narhvalernes hud med sugekopper og disse faldt af efter tre døgn, hvorefter de kunne samles ind. Resultaterne af de indsamlede data kom bag på forskerne.
Hjerteslagsmålere der bl.a. registrerede narhvalens fulde elektrokardiogram fra elektroder monteret på huden. Hvalernes svømmeaktivitet og positioner blev også registreret. Udstyret er påsat med sugekopper og faldt af efter tre døgn. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen.
Et forunderlig hvalhjerte
En narhvals hjerte slår under et uforstyrret dyk normalt meget langsomt med 3-4 slag i minuttet. Det er tilstrækkeligt til at forsyne hvalens hjerne og muskler med ilt. Det overraskende i undersøgelsen var, at det også var tilfældet for hvaler, der var under flugt: Efter at være fanget og udstyret med målere flygtede narhvalerne under meget stor svømmeaktivitet, men deres hjerte blev ved med at slå langsomt. Det er meget forskelligt fra andre hav- og landpattedyr, som enten flygter med øget hjerteslagsfrekvens eller som ”fryser” med lav hjerteslagsfrekvens og lav muskelaktivitet.
Narhvalerne har tilsyneladende en fysiologisk konflikt mellem deres normale dykkeadfærd med lav hjerteslagsfrekvens og en flugtrefleks med høj fysisk aktivitet, som må kræve meget højere tilførsel af ilt til musklerne. Det koster hvalerne en del energi, men den kan også udsætte de vitale organer såsom hjernen for fare. Forskerne mistænker, at det fysiologiske paradoks kan være årsag til uopklarede dødsfald hos dybt dykkende hvaler andre steder i verden, der har været udsat for kraftig støj. Faktisk forbruger narhvaler op til 97 % af deres ilt reserver i en flugtsituation.
Derfor er det ikke desto mindre forunderligt, at narhvalernes reaktion strider mod al viden om fysiologi under flugt. Det er en reaktion, der er udviklet i et Arktis uden menneskelig påvirkning, men som nu kan bringe narvhalerne i konflikt med øget skibstrafik og industriel aktivitet. Observationerne maner til besindighed i forbindelse med introduktion af nye støjende aktiviteter i kølvandet på det stadigt reducerede islæg i narhvalernes leveområder.
Foto: Carsten Egevang.
Studiet af narhvalers fysiologi er et lille prik
Det nævnte undersøgelse af narhvalers flugt-adfærd er faktisk en del af et stort puslespil, der går på at afdække og forstå de menneskeskabte forstyrrelsers stressende konsekvenser på narhvaler, eksempelvis skibstrafik og olieefterforskningsaktiviteter. Målet er så i sidste ende for biologer, at rådgive om hvilke stress-faktorer, der bør tages højde for eksempelvis i forbindelse med olie- og mineralefterforskningsaktiviteter og ved et øget skibstrafik.
Andre medier skrev om artiklen på Science:
For yderligere oplysninger, kontakt:
Prof., Dr. Scient, Mads Peter Heide-Jørgensen, +4540257943, mhj@ghsdk.dk eller
Forsker, PhD., Mikkel-Holger S. Sinding mhss@ghsdk.dk
