Sanna, et forskningsskib med nye muligheder Udgivet 05.08.2013

Skrevet af:  KrAr / PeMi

Naturinstituttets nye forskningsskib “Sanna” ser meget lille ud blandt de enorme isfjelde i fjordene omkring Upernavik, hvor der i de seneste to uger har været gennemført biologiske undersøgelser. Områdets store rigdom på hellefisk er årsag til livlig aktivitet blandt jollefiskerne, som suser forbi forskningsskibet læsset til rælingen med dagens langlinefangst på vej til det nærmeste indhandlingssted. Jollerne synes forsvindende små imellem isfjeldene, men de bidrager til en betragtelig del af indkomsten i de små bygdesamfund.

Det står klart for både fangere og biologer at isfjordene er rige og produktive områder, hvorfra der hvert år kan høstes mange fisk. På trods af de store forekomster af især hellefisk, der i årtier er blevet hentet op fra isfjordene, er det stadig ikke helt klart, hvordan denne rigdom opstår. Mere og mere tyder dog på, at fjordenes direkte forbindelse til indlandsisen er af afgørende betydning.  Hvert år brækker gigantiske isfjelde af indlandsisen og finder vej ud til det åbne hav gennem de utallige grønlandske isfjorde, ligesom smeltevandet fra enorme smeltevandssøer ligeledes ender i fjorden. Alt i alt har indlandsisen en markant indflydelse på fjordmiljøet og dens levende væsner.

Hellefisk mærkes. Foto: Kristine Arendt

Isfjordenes rigdom på hellefisk har gennem mange år været genstand for fiskeriundersøgelser udført af Grønlands Naturinstitut. Årets undersøgelser i Upernavik området er netop afsluttet, men i år er togtet udvidet til også at omfatte undersøgelser af vandmasserne, fjordenes mindste dyr (plankton), samt forholdene langs kysten i det område, hvor tidevandet trækker sig frem og tilbage.

Alt dette har indtil nu været ønsketænkning for biologerne – at kombinere forskernes viden og prøve at komme nærmere på en forklaring på isfjordenes store biologiske produktion. I kraft af Naturinstituttets nye forskningsskib fra 2012, “Sanna”, kan sådanne studier nu føres ud i livet. Skibet rummer alle moderne faciliteter til marinbiologisk forskning og derfor kan fiskeriundersøgelser nu med lethed kombineres med økologiske studier. Langliner til fangst af hellefisk sættes af skibets rutinerede mandskab, og så snart linen med op til 1000 kroge er i vandet, er det tid til at sejle gummibåden ind til land for at studere kysten. Samtidig bliver måleudstyr sænket helt ned til bunden af den godt 1000 m dybe fjord og henter data om vandets temperatur, saltholdighed og sammensætning af alle de mindste dyr. Undersøgelserne skal give et billede af hvordan mødet mellem det varme saltholdige vand fra det åbne hav og det ferske vand fra Indlandsisen påvirker fjordens liv.

Arbejde i tidevandsområdet. Foto: Kristine Arendt

Timingen er perfekt for netop som skibets røde gummibåd svinger frem bag det nærmeste isfjeld, og nærmer sig skibet med indsamlede alger, muslinger og søpindsvin, hejses måleudstyret op af vandet, og det er tid til at hive langlinen ind. Alle venter spændt på fangsten af hellefisk, der skal måles og vejes.  Men bifangsten giver også et godt indblik i fjordenes øvrige rigdomme af rokker, rødfisk, skolæst, og så den lidt mere besværlige fangst: en 4 m lang grønlandshaj på 300 kg, hvorfra der også indsamles prøver til undersøgelse i laboratoriet i Nuuk.

Udstyr klar til indsamling af plankton. Foto: Kristine Arendt

På vej mod næste togt, i Nuuk-området, sætter “Sanna” kurs mod syd og forsvinder ud af Upernavik distrikt. På vejen er der bare et sidste lille job at ordne – to nedsænkede bøjer med lytteudstyr efter hvalsang skal hales ombord nær Uummannaq og tages med hjem til Naturinstituttet i Nuuk.

Alle er glade, bøjerne er bjærget ombord, forskerne har udført deres undersøgelser og mandskabet har fridage inden næste togt sættes i gang i Godthåbsfjorden. Først og fremmest har “Sanna” på denne tur bevist sit værd som alsidigt forskningsskib med plads til tværfagligt samarbejde indenfor både miljø- og fiskeriundersøgelser.

Stor fangst – grønlandshaj på 4 m. Foto: Kristine Arendt

v./ Kristine Arendt, Martin Blicher og Jesper Boje