Livet i en smeltevandssø Udgivet 22.07.2014
Billede: Ph.d.-studerende Heidi Louise Sørensen har lavet fem kunstige smeltevandssøer på havisen af Young Sund, Nordøstgrønland. En lille pumpe i bunden af søen laver en svag omrøring i vandet, så søen ikke fryser til. Foto: Peter Bondo Christensen.
Skrevet af: PeMi
Smeltevandsøer opstår på havisen, når den begynder at smelte i den tidligt på sommeren. Og de forsvinder sammen med isen. Et ph.d.-projekt undersøger nu, hvad disse kortlivede søer betyder for det globale kulstofbudget.
I takt med det bliver varmere og varmere i Arktis, smelter havisen med stigende hastighed. Man ser det tydelig, hvis man flyver over havisen. Store turkisblå søer bryder den hvide overflade.
Men sollyset reflekteres dårligere fra disse mørke søer sammenlignet med den hvide is. Og den absorberede varme får bare isen til at smelte endnu hurtigere.
Nu har ph.d.-studerende Heidi Louise Sørensen fra NordCEE, Syddansk Universitet og Klimacenteret ved Naturinstituttet i Nuuk sat sig for at undersøge livet i disse søer, der har havisen som bund.
Heidi Sørensen har lavet et simpelt laboratorium på havisen, hvor hun kan lave den første behandling af de mange vandprøver, hun udtager gennem flere døgn. Foto: Peter Bondo Christensen
Målrettet fælles indsats
Det internationale arktiske samarbejde, Arctic Science Partnership, gennemfører fra marts til oktober, 2014 et stort anlagt forskningsprogram Young Sund i Nordøstgrønland. Gennem en række indsatsperioder af tre uger bor og arbejder ti personer fra mange forskelige lande ad gangen ud fra Forskningsstation Zackenberg i Daneborg.
Når alle feltkampagner er ovre, har mere end hundrede forskere gennem en koordineret indsats bidraget til en bedre forståelse af hvordan et varmere klima påvirker udvekslingen at kulstof mellem oceaner, is, sne, land og atmosfære i Arktis.
Heidi Louise Sørensen deltog i den tre uger periode i slutningen af juni, hvor smeltevandssøerne var mest udbredte.
Ph.d.-studerende Heidi Sørensen måler indholdet af ilt i prøverne fra de kunstige smeltevandssøer. Foto: Peter Bondo Christensen.
Stort potentiale
Planktonalger fra havet fanges i havisen, når vandet fryser til. Mens sne og is ligger tykt, får planktonalgerne ikke meget lys.
Men når isens overflade og sneen på isen smelter gennem foråret dannes større eller mindre smeltevandssøer. Alger, der er frosset inde i havisen, frigives til disse søer, som overvejende er ferske. Og her er der masser af lys. Det giver et højt potentiale for produktion af planktonalger.
Indtil videre er der kun målt lave produktionsrater i sådanne søer.
”Vi vil gerne finde ud af, hvordan det kan være,” fortæller ph.d.-studerende Heidi Louise Sørensen.
Algernes produktion kan være begrænset af næringsstoffer, for høje lysintensiteter, UV-bestråling og de græssere, der lever af bakterier og planktonalgerne.
”Søerne er små økosystemer, hvor de mikroskopiske alger er helt afhængige af de næringsstoffer, bakterierne frigiver, når de omsætter algecellerne. Og vi har en teori om, at algernes produktion muligvis ryger videre til bakterierne eller bliver græsset af små dyr – meiofaunaen. Derfor måler vi også bakteriernes produktion og ser på de dyr, der spiser alger og bakterier,” fortæller Heidi Louise Sørensen.
Ph.d.-studerende Heidi Sørensen tilsætter radioaktivt mærket kulstof til vandprøver fra smeltevandssøen for at kunne måle planktonalgernes produktion. Foto: Peter Bondo Christensen.
Fem kunstige søer
For at få svar på de mange spørgsmål, har Heidi lavet fem kunstige søer på havisen. Her tilsætter hun forskellige kombinationer af kvælstof og fosfor, ligesom hun skærmer en af søerne mod UV-indstråling. Samtidig følger hun to naturlige smeltevandssøer, hvoraf hun har tilsat kvælstof og fosfor til den ene af dem.
Målet er at finde ud af, hvor meget algerne i smeltevandssøerne betyder for det samlede kulstofbudget i det det arktiske hav.
Af Peter Bondo Christensen
Yderligere oplysninger:
Heidi Louise Sørensen, Nordic Center for Earth Evolution (NordCEE), Syddansk Universitet; Klimacenteret, Naturinstituttet Nuuk, mail: heidils@biology.sdu.dk; tlf: +299 22 95 33, eller +45 2231 6460
