Bændelormelarver i rensdyr igen Udgivet 04.08.2014
Billede: Æg-lignende Taenia krabbei-cyster i kødet fra en ung rensdyrtyr, september 2005 Maniitsoq. (Foto: Mogens Torp & Henrik Hartmann)
Rensdyrets bændelorm og bændelormelarver ikke er kendt for at inficere mennesker. Alligevel råder man til at koge eller stege kødet.
Naturinstituttet har de sidste 10 år fået henvendelse fra rensdyrjægere i både Qeqqata og Sermersooq kommune, som har fanget rensdyr med æg-lignende cyster i kødet (Figur 1). Det drejer sig om larver af bændelormen Taenia krabbei. Tidligere troede man, at cysterne var et dyr for sig, hvorfor de fik deres eget artsnavn, Cysticercus tarandi.
Bændelormen Taenia krabbei opholder sig som voksen orm i kødædere som f.eks. ræve og hunde. Disse dyr er bændelormens hovedvært (de dyr, en parasit opholder sig i som voksen, kaldes parasittens hovedvært). Rensdyret er bændelormens mellemvært, hvor den opholder sig i larvestadiet.
I en hovedvært, som f.eks. en ræv, lever den voksne bændelorm i tarmsystemet. Når ormen er kønsmoden, udvikler den larver i sit sidste kropsled. Den dag larverne er færdigudviklede, løsner leddet sig og forlader hovedværten med afføringen.
Rensdyret bliver inficeret med bændelormens larver, når det f.eks. indtager føde, som er blandet op med rævenes efterladenskaber. Larverne aktiveres i rensdyrets vom, hvor de frigivne larver gennemborer tarmvæggen og får adgang til blodet. Når en larve finder et godt sted i en muskel, omdannes den til en cyste. Her ligger larven så og venter på en hovedvært – f.eks. en ræv.
Bændelormens livscyklus er fuldkommen, når en hovedvært spiser rensdyrkødet med cysten, så larven kan etablere sig i kødæderens tarm og udvikle sig til en voksen bændelorm. Derefter starter det hele forfra.
Figur 2. Denne sunde, unge rensdyrtyr havde mange Taenia krabbei-cyster i kødet. (Foto: Mogens Torp & Henrik Hartmann)
Naturinstituttet har tidligere sendt prøver til en specialist på området: Dr. Terje D. Josefsen fra Norges Veterinærinstitut i Tromsø. Terje Josefsen har konstateret, at rensdyr fra Qeqqata og Sermersooq har bændelormelarver i sig. Han fortæller også, at bændelormelarver er almindelige i rensdyrområder, også uden for Grønland.
Bændelorme og bændelormelarver giver ingen sygdomssymptomer hos deres hovedværter og mellemværter (Figur 2). Et inficeret rensdyr kan derfor se sundt og rask ud. Cysterne er heller ikke kendt for at inficere mennesker. Alligevel anbefaler Terje Josefsen, at kød med bændelormelarver koges eller steges grundigt.
