Uran

Sten fra Kvanefjeld med arfvedsonit (sort), eudialit (rødt), feldspat og sodalit (hvidt). Foto: GN

Grønlands Landsting, Inatsisartut, ændrede officielt praksis ved en fælles beslutning i oktober 2013 og gav mulighed for brydning af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland. Det betyder, at mineselskaber nu kan søge om tilladelse til at indvinde radioaktive stoffer fra Grønlands undergrund.

Grønlands Naturinstitut (GN) og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet har indgået en aftale med Miljøstyrelsen for Råstofområdet om kompetenceopbygning og formidling vedrørende miljøeffekter og miljøregulering af uranbrydning i Grønland. Aftalen omfatter bl.a. en gennemgang af de miljøproblemer, som uranindvinding har medført i andre land, og disse landes håndtering af problemerne. Gennemgangen fokuserer især på USA, Canada og Australien, som har en omfattende mineindustri og stor erfaring med håndtering af både lovgivning og miljøproblemer.

GN og DCE er ved at udarbejde en omfattende rapport med en detaljeret gennemgang af hele processen omkring indvinding af radioaktive materialer, miljøproblemer og løsninger, lovgivning og regulering: Environmental issues and management of exploitation of naturally occurring radioactive minerals in Greenland. Rapporten vil kun foreligge på engelsk, men med dansk resumé.

Desuden er der udarbejdet et notat med henblik på at give et overblik over de miljøproblemer, som indvinding af radioaktive stoffer kan medføre, og hvordan problemerne kan forhindres eller minimeres. Dette notat forventes offentliggjort ved årsskiftet 2015/2016.

Nutartigaq 09.02.2016