How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Parringssang i polarnatten Udgivet 09.12.2010

Billede: Flok af finhvaler Vestgrønland udenskærs fra GNs flytælling i 2005 Foto: Lars Witting

Ny forskning løfter en flig i afsløringen af finhvalernes kærlighedsliv dybt i de arktiske havområder. Hvalforsker Malene Simon fra Grønlands Naturinstitut har været med på en lytter.

“Vi har optaget hvalernes sang igennem 2 år og resultaterne er ret klare. Før mente vi, at finhvalerne ankommer til Arktis omkring maj måned og vandrer sydpå igen omkring september ligesom de fleste andre bardehvaler. Vores lydoptagelser viser, at finhvalerne bliver i Davis Strædet helt til slutningen af december og optagelserne afslører også, hvad hvalerne bruger den mørke polarnat til”, smiler Malene Simon.

Mikrofoner på havbunden

For 4 år siden ankrede hvalforsker Malene Simon og hendes kolleger fra Washington Universitet og Århus Universitet tre ret specielle mikrofoner på bunden af Davis Strædet mellem Vestgrønland og Canada for at optage hvalernes sang. På det tidspunkt vidste de, at mere end 4000 finhvaler hvert år vandrer til det næringsrige havområde for at finde føde. Men de vidste ikke, hvor lang tid hvalerne befinder sig i området.

Kortet viser lytteposternes position i Davis Strædet

Alternative metoder nødvendige

Finhvaler lever generelt langt fra kysterne i områder med hårdt vejr og is, som gør det svært for forskerne at følge dem. Derfor tog forskerne alternative metoder i brug. De slog til, da de fik mulighed for at koble deres lydudstyr på bøjer med oceanografisk måleudstyr, som amerikanske forskere hvert år lægger ud på tværs af Davis Strædet for at undersøge ændringer i havstrømmene.

Med på en lytter

Finhvalernes sang består af korte kald, som de udsender i varierende rytmer. Kaldene er så intense at hvalerne kan høre hinanden på mere end 100 km´s afstand. Finhvalerne synger hele året, men deres sang bliver specielt intens i parringssæsonen, hvor hannerne synger for at lokke hunner til.

Figuren viser finhvalernes sang eller kald over hele året. Der er en markant stigning i intensiteten i november-december (blå linie). Den røde linie angiver baggrundsstøjen omkring finhvalernes kald.

Vil du også lytte med? 

Download finhvalens kald her
Optagelsen er speedet 16 gange op, fordi finhvaler synger på så lav en frekvens, at mennesker ikke kan høre det. Og sådan ser det ud når hvalen synger:

Finhvalernes kald består af en højfrekvent (HF) og en lavfrekvent (LF) puls. Lydene kan vises som her i et såkaldt spektrogram

Picnic og kærlighed i polarnatten

Malene Simon registrerede en tydelig forøgelse i intensiteten af finhvalernes sang i november-december, hvilket passer med parringssæsonen for de Nordatlantiske finhvaler. Men at de starter parringslegen, mens de stadig er i det arktiske område mellem Grønland og Canada, er ny viden.

“Parringssangen er intens natten igennem og stopper hver dag ved daggry, hvor finhvalerne sandsynligvis bruger de få lyse timer midt på dagen til at få sig et måltid mad. Selv hvaler kan ikke leve af kærlighed alene,” smiler Malene Simon, og fortsætter, “Finhvalerne skal også sikre sig næring inden isen lægger sig som et låg over vandet og “skubber” dem sydpå. De er nemlig afhængige af at kunne komme op i overfladen for at få luft.” Finhvalerne kan først vende tilbage til Davis Strædet igen, når isen trækker mod nord omkring maj måned.

Den hvide tegning på den højre kæbe er et af de typiske kendetegn på en finhval, Diskobugten 2006 Foto: Fernando Ugarte

Permanente beboere i fremtiden?

I fremtiden vil finhvalerne måske opholde sig længere tid i Arktis. Flere klimamodeller forudsiger, at havisen bliver mindre udbredt og til den tid stopper finhvalerne måske helt med at vandre sydpå og bliver i det produktive arktiske spisekammer året rundt.

“Det er naturligvis ren spekulation”, siger Malene Simon, “men det er selvfølgelig noget man skal have med i overvejelserne over, hvordan området kan udnyttes. Resultaterne er relevante i forbindelse med den intensive olieefterforskning i området, samtidig med at de bidrager til forståelsen af økosystemændringer i forbindelse med klimatiske forandringer.”

Undersøgelsen er del af Malene Simons Ph.d-afhandling, som hun forsvarer i slutningen af januar 2011. Studiet udføres ved Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut.

Malene Simon i felten Foto: Fernando Ugarte

Samarbejdspartnere

Det omtalte projekt til akustisk identifikation af finhvaler udføres under vejledning af Prof. Peter T. Madsen i samarbejde med Dr. Kristian Beedholm fra Aarhus Universitet og Dr. Kate M Stafford, Washington Universitet . Lydmålerne har været koblet på oceanografisk udstyr, som Prof. Craig M. Lee fra Applied Physics Lab, Washington Universitet hvert år lægger ud på tværs af Davis Strædet for bl.a. at undersøge ændringer i havstrømmene. Projektet var sponsoreret af National Science Foundation OPP Award No. 0532611 og Oticon Fonden.

Af Kitte Vinter-Jensen, Informationsmedarbejder, Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut

Verified by ExactMetrics