Forskerne begrunder deres forhøjelse med et øget antal yngre fisk (rekrutter) i undersøgelserne ved Nuuk og Sisimiut, flere gode torskeårgange i fiskeriet og en stigning på ca. 10 cm i gennemsnitsstørrelsen af fangne torsk (fra 44 cm i 2006 til 54 cm i 2012).

Disse iagttagelser giver anledning til forhøjelsen af den biologiske rådgivning for det indenskærs torskefiskeri i Grønland, selvom datagrundlaget er ringe, og man ikke ved nok om fiskeriets konsekvenser for bestandsstørrelserne. Det har dog kunne lade sig gøre at rådgive ud fra et nyt princip for såkaldt "datasvage bestande".

Afsnittet om indenskærs torsk var således det mest iøjefaldende nyt fra Havforskningsrådets ICES´(International Council for the Exploration of the Sea), og Grønlands Naturinstituts biologiske rådgivning for fiskebestande i 2014. Den samlede rådgivning er i de seneste dage afgivet til Naalakkersuisut i Grønland.

For andre grønlandske fiskerier er rådgivningen uændret:

Torsk i udenskærs farvande ud for hele Grønland: Der bør ikke fiskes direkte på bestanden, således at den får en chance til at etablere gydende bestande.

Hellefisk udenskærs - Østgrønland, Island og Færøerne: Rådgivningen er uændret på 20.000 tons.

Bundlevende dybhavsrødfisk (S. mentella) på Østgrønlands kontinentalsokkel: Rådgivningen er uændret på 3.500 tons.

Andre bestande med relevans for Grønland:

Lodde - Østgrønland, Island og Jan Mayen: Bestanden bør ikke fiskes i fiskerisæsonen 2013/2014, før der foreligger nye informationer, der dokumenterer, at bestanden er stor nok. Den endelige rådgivning afventer de sidste islandske undersøgelsesresultater. For sidste fiskerisæson 2012/2013 blev kvoten fastsat til 570.000 tons.

Torsk, sej og kuller - Barentshavet: Der er konstateret stor bedring for torskebestanden i Barentshavet, hvorimod det står dårligt til med sej og kuller.

For torsk er rådgivningen blevet forhøjet med 53.000 tons ift. sidste år, så den lyder på 993.000 tons for 2014. Grønland fiskede 8.500 tons af 2012-kvoten. Rådgivningen for kuller er på 150.000 tons for 2014. I 2013 var den på 238.000 tons. Heraf fiskede Grønland en meget lille andel. Rådgivningen for sej er på 140.000 tons for 2014. I 2013 var den på 164.000 tons. Heraf fiskede Grønland 679 tons i 2012.

her findes rådgivningsmaterialerne

For yderligere oplysninger, kontakt:

Afdelingschef Helle Siegstad på tlf. +299 361200 eller mail: HeSi@remove-this.natur.gl

Sommerens første togt med instituttets forskningsskib R/V Sanna foregik i midten af maj. Her tog vi prøver fra den inderste del af Godthåbsfjorden ud forbi Qerqertat (Paralleløerne) til Nuuk og videre ud over den lavvandede Fyllas Banke på vestkysten. De fleste af togterne over feltsæsonen er tilbagevendende togter, som forløber hvert år på præcis samme sted og tidspunkt. På den måde overvåges / moniteres en lang række parametre indenfor klimaforskning og kommercielt udnyttede arter fra år til år. Togtet i Godthåbsfjorden var netop en ad disse fast tilbagevendende togter. Hvert år i maj foretages et studie af Godthåbsfjorden og Fyllas Banke på kysten ud for Nuuk. Studiet er en del af klimaovervågningsprogrammet Marin Basis Nuuk som indsamler data i hele Grønland under programmet GEM (Greenland Ecosystem Monitoring). Således, indberettes hvert år data angående vandets temperatur, saltindhold ect. (målt med CTD, se billede 3) fra stationer placeret fra den inderste del af Godthåbsfjorden tæt på Indlandsisens kælvende gletsjere og ud i det åbne hav.

Det allermindste afkom af fisk, rejer og krabber er også med på listen over parametre som skal indberettes til GEM hvert eneste år.  De små larver fanges med net, en såkaldt BONGO (se billede 1), med finmasket net af en størrelse af 0,5 mm. Prøven konserveres straks i formalin og bringes hjem til Naturinstituttets ivrige teknikere.

Forskningsskibet Sanna har en særdeles veludnyttet arbejdsplads og rummer kahytter til i alt 10 forskere. Derfor er det oplagt at benytte skibet til udvidet samarbejde og i år er togtet i Godthåbsfjorden suppleret med forskere fra Aarhus Universitet der inden for ASP (Arctic Science Partnership) arbejder sammen med forskere fra Naturinstituttet for at bestemme produktiviteten af økosystemet for alger, bakterier og ammassat (lodder).

Hjemme på Naturinstituttet sker håndteringen af prøver og data hurtigt og effektivt. Allerede en måned efter hjemvendt togt, er de konserverede Bongo prøver af fisk, rejer og krabber-larver oparbejdet af fiskeafdelingens effektive teknikere. Data er downloadet fra CTD og pCO2 måler og forskerne arbejder ivrigt for at tolke de første resultater inden næste feltkampagne (temperatur i Godthåbsfjorden data fra CTD, billede 4).

Kristine Arendt

Efter sin embedseksamen fra Biologisk Institut under Københavns Universitet i 1988 med speciale i ”Ringsælers fødevalg” har Helle Siegstad faktisk udelukkende beskæftiget sig med grønlandske emner.

Sammen med den navnkundige grønlandske naturhistoriker, H. C. Petersen, har Helle Siegstad blandt andet indsamlet og registreret en stor mængde oplysninger om levende ressourcer og naturværdier i Grønland. Således blev oplysninger om de enkelte arter, de vilkår de lever under, og om hvordan arterne udnyttes til fangst og fiskeri, samt ændringer i deres forekomst og den menneskelige påvirkning af arterne indsamlet i årene mellem 1988 og 1990. Oplysningerne blev indsamlet fra de fleste Grønlands beboede områder, hvilket i sig selv er en bedrift af en vis kaliber.

Helle Siegstad blev udnævnt til afdelingschef for Afdelingen for Fisk og Skalddyr efter hjemtagelse af Naturinstituttets arbejdsområder fra det tidligere Grønlands Fiskeriundersøgelser. Siden har Helle Siegstad deltaget i utallige videnskabelige rådgivninger vedrørende Grønlands fiskeriressourcer i samarbejde med internationale videnskabelige organisationer.

”Du er en arbejdsom og loyal kollega, der aldrig giver op, selv når alt ser værst ud. Selv i svære perioder med underbemanding i din afdeling, har du altid formået at aflevere biologiske rådgivninger til tiden. Du er også det uundværlige omdrejningspunkt i driften af vores undersøgelsesskibe”, sagde Grønlands Naturinstituts direktør Klaus Nygaard blandt andet i sin tale til Helle Siegstad.

Heldigvis gik den indledende organisering af projektet ganske glat. Partnerskabets administrations- og logistik-teams i Canada, Grønland og Danmark arbejdede effektivt sammen med forskerne om at organisere shipping, rejser, indkvartering og feltlogistik. Før vi vidste af det, vi var på vej til Nuuk, velforberedte (troede vi) for at starte vores forskning. Det viste sig imidlertid, at vi ikke var helt klar til de udfordringer, som knytter sig til at arbejde i Grønland! 

I første omgang forhindrede et usædvanligt varmt vejr dannelse af havis i Kangerluarsunnguaq (Kobbefjord), fjorden som vi oprindelig havde besluttet at arbejde i. Efter et par dage hvor vi havde trodset den tynde is, besluttede vi at finde et nyt sted at arbejde. Vi tilbragte en dag med at rekognoscere op og ned langs kysten, og fandt til sidst stabil havis i ​​Kanajorsuit fjorden, en lille bifjord til Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden). Dette sted var heller ikke uden udfordringer - en konstant strøm af isbjerge gjorde til tider adgangen til fjorden vanskelig (og fangede os faktisk i fjorden en eftermiddag), og vedvarende varmt vejr fik os til at spekulere på, hvordan isforholdene ville udvikle sig på stedet. Ikke desto mindre, og med hjælp fra Klimacentrets erfarne personale, var vi i stand til at gennemføre de fleste af vores forskningsmål, og afslutte en vellykket feltsæson. 

Havis forskerholdet bestod af Brent Else, Karley Campbell, Odile Crabeck, Ryan Galley, Alex Hare, Marcos Lemes, Fei Wang, og Nicolas-Xavier Geilfus fra Centre for Earth Observation Science (CEOS) ved University of Manitoba; Jody Deming og Shelley Carpenter fra University of Washington, Heidi Sørensen fra Grønland Klimaforskningscenter (GCRC) og Søren Rysgaard, der repræsenterer både CEOS, GCRC og Arktisk Center (ARC) ved Aarhus Universitet. Carl Isaksen og Ivali Lennert fungerede som programkoordinatorer under feltprojektet og havde en stor andel i projektets succes. Forskningsprogrammet omfattede en bred vifte af emner, herunder havisens kemi og biologi, hvordan drivhusgasser transporteres i havis, og interaktioner mellem havis og havvand. Feltarbejdet fandt sted fra begyndelsen af ​​marts til midten af ​​april.

Brent Else

Winnipeg, MB

4 jun 2013

Fra midten af ​​februar i år indledte forskere fra Grønlands Klimaforskningscenter en omfattende feltundersøgelse af havisen sammen med samarbejdspartnere fra Aarhus Universitet, University of Manitoba og University of Washington. Desværre skabte vejret og mangel på tilstrækkelig havis udfordringer og efter store problemer blev den planlagte prøvetagning i Kobbefjord syd for Nuuk opgivet. Heldigvis lokaliseredes en anden isdækket fjord (Kanajorsuit). Efter at have fundet et nyt prøvetagningssted kunne feltarbejdet iværksættes, og fra begyndelsen af ​​marts til midten af ​​april blev der hentet prøver to til tre gange om ugen.

Forskellige strategier blev anvendt til at måle gasdynamikken inde i isen og kombineret med ratemålinger af den primære planktonproduktion og bakterielle processer. Målinger, der indgik i feltarbejdet var profiler af drivhusgasser i havisen, pH profiler i høj opløsning, Ikait koncentration, primær produktion, bakteriel udbredelse af cholin, in situ flux målinger ved hjælp avanceret udstyr (eddy correlation) i forhold til den forventede kvælstofomsætning.

Heidi Louise Sørensen fra Grønland Klimaforskningscenter deltog i forskningsarbejdet. Hendes hovedinteresse er kvælstofkredsløbet i havisen. "Jeg er primært interesseret i at undersøge dynamikken i de processer, som er involveret i kvælstofkredsløbet i havis (f.eks. nitrifikation, denitrifikation og anammox). De forhold der stimulerer kvælstofomsætningen i isen (f.eks. tilstedeværelse af næringssalte), er på sit højeste i slutningen af havissæsonen – altså når isen begynder at smelte. Tidligere målinger af disse omsætningsrater har kun været foretaget en gang, så man ved derfor ikke med sikkerhed hvorledes omsætningen forløber og om den ændrer sig med tiden. Af denne grund kan et studieover et helt år bidrage til vores viden om den potentielle effekt, som havis kan have på det globale kvælstofkredsløb."

En anden af de potentielle faktorer, der kan påvirke fremtidige klimaændringer er drivhusgassen N2O. Gassen kan dannes gennem denitrifikation og da denne proces kan forekomme i havis, er det nødvendigt at undersøge kvælstofkredsløbet i havisen. "For at fortsætte vores arbejde med det årlige udsving i N-kredsløbet i havisen er forberedelserne til en ny feltundersøgelse næste år allerede begyndt, og forhåbentlig vil Kobbefjord kunne anvendes denne gang."

• Distribution of small Greenland halibut in Baffin Bay
  
• Distribution of the commercial fishery for Greenland halibut and Northern shrimp in Baffin Bay

Begge rapporter er skrevet på engelsk.

Læs flere tekniske rapporter her.

Her faldt biologen næsten om i sin stol, da han straks kunne se, at der her var tale om en albatros. Sikke et syn, en yngre sortbrynet albatros. ”Hold da op. Mega-obs,” udbryder endnu en fugle-biolog fra DCE i en mail, da kollegaen fra Naturinstituttet sender ham billedet.

En eksklusiv klub
Jens Ostermann og Hans Mølgård fra Sisimiut kan dermed skrive sig ind i den lille eksklusive klub af mennesker, der har set en levende albatros i grønlandsk farvand. I alt er der registreret 5 albatrosser i Grønland. Faktisk er det 50 år siden der sidst blev registreret en albatros. Det var en gulnæbbet albatros i august 1963, og denne art blev også registreret i august i 1944. Den sortbrynede albatros er tidligere registreret to gange i august 1935 og juli 1958.

De tidligere observerede albatrosser er tilsyneladende alle blev skudt, da to af dem befinder sig i Thorshavn museum, mens der er en gulnæbbet på Zoologisk Museum i København og en i en privat samling.

Albatrosser lever normalt kun på den sydlige halvkugle, og de nærmeste ynglende bestande af sortbrynede albatrosser findes på Falklandsøerne og Sydgeorgien.

I henhold til fuglebekendtgørelsen fra 2009 er alle fuglearter total fredede på nær 20 andre listede arter, som man i Grønland har tradition for at jage.

Se fuglebekendtgørelsen her: 

Lovgivning

Pinngortitaleriffik har valgt at tage med til borgermøderne især på lomvie-delen, da senest opdaterede status for lomvier viser alvorlig tilbagegang for de fleste lomvie kolonier i Grønland. De store lomvie kolonier i Qaanaaq området er de eneste, som ikke har vist tilbagegange det seneste årti.

Seneste nyhed om lomvie-status i Grønland var, at Innaq kolonien i Disko Bugten er i overhængende fare for at uddø. Innaq-kolonien er den eneste tilbageværende koloni i Disko Bugt området.

Ligeledes er situationen alvorlig i Upernavik området. I det sydlige Upernavik er bestanden stadig sårbar efter de store nedgange i tidligere årtier. Også en af Grønlands største lomvie kolonier, Apparsuit i det nordlige Upernavik, har vist en markant nedgang ved sidste optælling.

Derfor er det yderst vigtig, at oplyse grundigt om situationen omkring lomvierne og hvad vi kan gøre for at forhindre yderligere nedgange.

Reklame om borgermøder (PDF)

Det samme råd afgives for moskusoksejagten, undtagen Kangerlussuaq-Sisimiut området. Her råder biologerne, at vinterjagt på moskusokse i januar/februar kan fortsætte. Råd om jagt for rensdyr og moskusokse bør gælde for både erhvervsfangere og fritidsjægere.

Vinterjagt-ordningen blev indført for knap 10 år siden, da rensdyrbestanden, især i Vestgrønland, lå på et meget højt niveau. Nu er bestandene i de fleste vestgrønlandske forvaltningsområder kommet så langt ned, at vegetationsgrundlaget bedre kan bære dem.

Dog er der visse forbehold for både rensdyr og moskusokse, idet ovenstående råd ikke bør gælde for trofæjagt-ordningen. Biologerne vurderer, at forstyrrelsen af dyrene i forbindelse med nuværende trofæjagt-niveau er så beskedent, at det nok skal gå.

Et andet forbehold for rensdyrenes vedkommende nord for Qaanaaq, nærmere betegnet Inglefield Land/Prudhoe Land og Olrik Fjord, er at vinterjagt i området kan revurderes efter samråd med lokale fangere som eksempelvis ændringer til jagttider. Samme forbehold er afgivet i forhold til vinterjagt af moskusokser i forvaltningsområderne Inglefield Land, Kap Atholl, Jameson Land, Indre Scoresbysund Fjord og Ivittuut.

Ellers gælder samme generelle råd fra biologernes side: nedlæg lige store andele hanner og hunner både hvad angår rensdyr og moskusokser, og husk endelig at udfylde fangsttilbagemeldingsskemaer. De er yderst vigtige for at biologerne kan få et mere retvisende billede af bestandsstørrelserne i de forskellige forvaltningsområder.

Det er Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, der har bedt Naturinstituttet at genvurdere sin rådgivning for rensdyr- og moskusoksefangst for 2013 og 2014. Det er Naalakkersuisut, der beslutter kvoterne for rensdyr og moskusokse efter anmodning fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

For yderligere oplysninger, kontakt: Forsker Christine Cuyler på tlf. +299 361200.