Arctic Tipping Points

Arctic Tipping Points logo.
Arctic Tipping Points logo.

Grønlands Naturinstitut deltager i perioden 2009-2011 i det EU-financierede projekt "Arctic Tipping Points" (Arktiske vendepunkter), som har deltagelse af forskningsinstitutioner fra Danmark, England, Frankrig, Grønland, Norge, Spanien, Polen, Portugal og Rusland. Projektet er et udtryk for den stigende bekymring for de konsekvenser, de forventede klimaændringer kan eller vil have på det arktiske marine miljø og dermed på de lande, hvis økonomi helt eller delvis afhænger af dette havmiljø.

Regimeskift - springvise ændringer

Mere og mere forskning tyder på, at marine økosystemer kan reagere i spring, dvs. pludseligt og ikke-lineært, på ydre påvirkninger. Disse reaktioner kaldes regimeskift og sættes ofte i gang af ændringer i økosystemet struktur eller funktion, der er så fundamentale, at det ændrede økosystem reagerer på en helt anden måde over for nye påvirkninger, end det oprindelige økosystem gjorde. Et regimeskift kan f.eks. finde sted, hvis der introduceres nye arter, eller der mistes arter i et økosystem. Resultatet kan være ændringer i fødekæder eller arters rumlige udbredelse og en dominoeffekt af ændringer i økosystemet.

Klima eller menneskelig aktivitet?

De regimeskift, man har observeret, har ofte været kædet sammen med klimaet, hvilket ikke er overraskende, da klimaet er vigtigt for marine økosystemers struktur og funktion. Men man har også set regimeskift som følge af menneskelig aktivitet: I det nordlige Atlanterhav har f.eks. overfiskeriet på lodde i 1980'erne haft stor indflydelse på områdets fugle og hvaler, og udryddelsen af hvaler som toprovdyr i slutningen af det 17. århundrede har haft stor betydning for opkomsten af et storstilet fiskeri på torsk i Barentshavet. Om årsagen er klimaændring eller menneskelig aktivitet er dog underordnet for resultatet.

Hvorfor lige Arktis?

Da den arktiske opvarmning går flere gange hurtigere end den globale opvarmning, og da arktiske økosystemer er specielt følsomme over for selv små temperaturændringer, forventer man at se regimeskift tidligere her end i andre økosystemer. Især tabet af is vil være kritisk for de arter, der er knyttet til dette miljø, og isens forsvinden vil samtidig forøge lysmængden i de øverste vandlag og medføre store ændringer i f.eks. produktionen af plante- og dyreplankton. Opvarmning vil desuden have stor indflydelse på fysiologi og livshistorie hos økosystemets organismer og give mulighed for invasion af arter, der normalt hører til længere mod syd.

Hvad kan "Arctic Tipping Points" bidrage med?

Formålet med Arctic Tipping Points er at finde potentielle vendepunkter, dvs. at identificere de elementer i det arktiske marine økosystem, der kan tænkes at vise springvise ændringer som følge af klimaændringer, og at fastslå det niveau eller de situationer, hvor klimaeffekter mest sandsynligt vil føre til regimeskift. Dette vil man gøre ved at analysere tidsserier af data for vigtige arter og forsøge at identificere historiske vendepunkter i disse data. Analysen ledsages af koordinerede eksperimenter, således at man kan validere fundne vendepunkter og postulere nye klimaforårsagede vendepunkter. Resultaterne testes og behandles med oceanografiske, økologiske, fiskerimæssige og økonomiske modeller med det formål at identificere de mulige biologiske og samfundsmæssige konsekvenser af et vendepunkt.

Målet er i et bredere perspektiv at øge den politiske bevidsthed over for fremtidige vendepunkter i arktiske økosystemer og de mulige konsekvenser heraf. I et mere lokalt perspektiv er målet at klarlægge, hvilke samfundsmæssige muligheder der er for at reagere på de forventede ændringer gennem forvaltning af ressourcer eller udnyttelse af nye muligheder.

Yderligere informationer kan findes på projektets hjemmeside:
http://www.eu-atp.org

Opdateret 02.11.2011