Gletsjer-fjord-hav

Gletsjeren Kangiata Nunâta Sermia i Vestgrønland. Foto: Peter Schmidt Mikkelsen
Service af GPS-udstyr på Indlandsisen.
GPS til bestemmelse af Indlandsisens bevægelse.

Forskningssamarbejde: Kvantificering af gletsjer-fjord-hav samspillet og det indvirkning på isafsmeltningen: Kangiata Nunâta Sermia og andre gletsjere vest for Grønland. Et NSF finansieret program (National Science Foundation)

Dette tværfaglige projekt har til formål at forbedre forståelsen af oceanets og gletsjerisens interaktioner ved at sammenkoble oceanografiske, gletsjermæssige og atmosfæriske målinger i et fjord-gletsjer system for derigennem at kunne forstå og kvantificere processer i denne grænseflade. Projektet udnytter og udvider de omfattende oceanografiske undersøgelser der allerede er etableret som en del af et grønlandsk-dansk IPY initiativ, FreshLink, som har til formål at beregne ferskvandsbalancen i Godthåbsfjorden i det sydvestlige Grønland. Projektet tilføjer supplerende målinger på gletsjer og i den indre fjord komponenter FreshLink projektet.

De konkrete mål er at 1) etablere observationer af flow og ændringsmønstre for den største gletsjer (Kangiata Nunâta Sermia) i fjorden og kvantificere isafsmeltningen på sæsonmæssig og årlig basis samt relatere disse til oceanografiske målinger i fjorden og havet udenfor 2) kvantificere den undersøiske afsmeltning ved brækanten som funktion af fjordvandets temperatur og ferskvandsafstrømning, og 3) sammenligne disse resultater med målinger fra andre gletsjere og vurdere konsekvenserne for gletsjeris-hav samspillet på Grønlands skala.

Den underliggende antagelse, at de oceanografiske kræfter styrer gletsjernes flow, antages at gælde i mange områder i Grønland. Forståelse af den seneste udvikling i gletsjernes tilbagetrækning kræver en undersøgelse af hele gletsjer-fjord-åbent hav systemet. En sådan integreret tilgang er målet med dette projekt. Kombinationen af detaljerede oceanografiske transekter fordelt over året med målinger fra målebøjer vil muliggøre en kvantificering af gletsjernes marine afsmeltning samt subglaciale udledning. Analyse af satellit data vil blive gennemført med det mål at finde identificere målbare egenskaber, der ændrer sig i takt med de processer, der måles på stedet, således at overvågningen eventuelt kan udvides til andre fjorde omkring Grønland.
 
Karakterisering af ferskvand og varmestrømninger i Godthåbsfjord

Godthåbsfjord er ca. 186 km lang dækker 2000 km2 og har en gennemsnitlig dybde på 260 m. Fjorden er vidt forgrenet og forbundet med Grønlands indlandsis gennem gletsjere i de inderste dele. Koldt overfladevand fra Den Østgrønlandske Strøm og en dybereliggende vandmasse bestående af varmt og mere saltholdigt vand fra Irminger Strømmen karakteriserer hydrografien på Fylla Banke udenfor Godthåbsfjord.

Et langsigtet marint overvågningsprogram, Marine Basic Nuuk, blev indledt i området i 2005 og der er siden da herigennem indsamlet data fordelt over hele året. Et kraftigt ferskvandssignal er til stede i overfladevandet i de indre dele af fjorden som klart fremhæver ferskvands udstrømningen fra fjordsystemet og det omgivende land. Målebøjer har været placeret i de ydre dele af Godthåbsfjord for at kvantificere udvekslingen af vand mellem fjordsystemet og havet udenfor. Desuden er to fortøjninger er monteret af dykkere på beskyttede lokaliteter yderligere inde i fjorden. Disse målebøjer er beliggende 80 km fra Kangiata Nunâta Sermia gletsjeren. De måler kontinuerlig: Strøm (HADCP), saltholdighed, temperatur og tryk (CTD).

I Gletsjer-Fjord-Hav projektet vil eksisterende FreshLink målinger blive gennemført længere ind i Godthåbsfjord. Flere data omkring temperatur, saltholdighed og strøm vil blive indsamlet i den inderste del af Kangersuneq fjorden tæt på Kangiata Nunâta Sermia gletsjeren. CTDer og strømmålere (RCM09) vil blive sat ud i løbet af vinteren gennem huller boret i havisen. Desuden vil kontinuerlige målinger af saltholdighed og temperatur i de øverste 10 m tættere på gletsjerens front blive målt med en fortøjet CTD (SBE37 +) placeret af dykkere i en isbeskyttet lokalitet. Perioder med åbent vand forekommer hyppigt. Dette kan overvåges på MODIS imagery. I sådanne perioder vil CTD og ADCP målinger kunne udføres fra et lille havundersøgelsesskib så tæt på gletsjere som muligt. Samtidig vil vi også indsamle flere batymetriske oplysninger og føje disse til den eksisterende 3D-model af resten af Godthåbsfjorden.

Opdateret 12.04.2011