Havisen under Holocæn

Figur 1. Undersøgelsesområdet ved Grønlands vestkyst er opdelt i 2 hovedsektorer: Sydvest (Nuuk-Qaqortoq) og midtvest (Ilulissat-Uummannaq) (www.maps.google.com). Nederst til venstre ses et kort over hovedhavstrømmene i regionen. Arktis: EGC – Østgrønlandske Havstrøm, LC – Labradorstrømmen. Atlanten: IC – Irmingerstrømmen, WGC – Vestgrønlandske Strøm.
Figure 2. Udstyr anvendt til optagning af dybhavs sediment kerner (John Boserup, GEUS).
Figure 3. Kiselalgeskaller fra dybhavssedimenter i Vestgrønlandsregionen. Navne på typer: 1 – Thalassiosira hyalina, 2 – Thalassiosira rotula, 3 – Thalassiosira antarctica var. borealis, 4 – Thalassiosira anguste-lineata, 5 – 6 – Thalassiosira nordenskioeldii, 7 – Thalassiosira cf. angulata, 8 – Thalassiosira levanderii

Formålet med projektet er at sammenligne data fra lange sedimenterkerner, som dækkende de sidste 10.000 år, med data fra overfladesedimenter, taget fra havbunden ud for Vestgrønland. I 2007 blev der indsamlet lange sediment kerner under R / V Maria S. Merian’s togt omkring Disko. Overfladesedimenter vil blive indsamlet under R / V Paamiut’s togter i juni-juli 2014. Forskellige arter af Kiselalger (planteplankton), vil blive brugt som biologiske indikatorer for miljømæssige betingelser, såsom temperaturer, saltholdighed og udbredelse af havis. Kiselalger i sedimentet afspejler tidligere miljømæssige forhold, som vil blive sammenlignet med detaljerede satellitmålinger af havets overfladetemperatur, saltholdighed og koncentration af havis. På den måde vil man gennem sammenligning af kiselalger fra overfladesedimenter sammen med miljømæssige forhold og lange tidsserier kunne identificerer de vigtigste tendenser i miljømæssige ændringer de seneste 10.000 år, som har været drevet af klimatiske svingninger i Holocæn. I forbindelse med projektet vil der bliver anvendt avancerede statistiske analyser ’Transfer function’ til at sammenligne de forskellige datasæt for derved at kunne rekonstruere tidsserier af vandtemperaturer og havisforhold over en periode på 10.000 år.

Projektet er et PostDoc projekt Grønlands Naturinstitut.

Opdateret 07.05.2014