Samfund

Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut og Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet i Nuuk. Foto: Lars Maltha Rasmussen

 

Programmet Klima og Samfund sammenkæder Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC) og fokuserer på spørgsmål, der har aktuel betydning for det grønlandske samfund og miljø. Vores forskning og undervisning omfatter samspillet mellem samfundsvidenskab, klimavidenskab og det politiske system. Et vigtigt aspekt i vores arbejde drejer sig om at forstå ​​klimaændringerne indenfor rammerne de samfundsmæssige og økonomiske forandringer i Grønland, herunder udvikling af råstofindustrien. Hastige sociale, økonomiske og demografiske ændringer, ressourcestyring og -udvikling, anti-jagt-kampagner, handelsbarrierer og fredningspolitik har alt sammen betydelige konsekvenser for menneskers levevilkår i Arktis. I mange tilfælde forøger klimaforandringerne de eksisterende samfundsmæssige, politiske, økonomiske, juridiske, institutionelle og miljømæssige udfordringer, som folk oplever i deres dagligdag.

Vi tilstræber at sikre, at vores forskning har væsentlig interesse og relevans for både samfundet, administrationen og industrien. Vore forskningsprojekter giver næring med ny viden om menneske- og miljørelationer, økonomiske aktiviteter, miljø- og klimaændringer i Grønland, set i både historisk og nutidigt perspektiv og projekterne bidrager generelt med samfundsvidenskabelige tilgange til klimaændringer.

Klima og Samfund programmet danner grundlag for den formelle uddannelsesmæssige forbindelse mellem GCRC og Ilisimatusarfik. Vi organiserer forskeruddannelsesworkshops og undervisnings- og forskningsseminarer som en del af de studerendes uddannelses- og kapacitetsopbygning på Ilisimatusarfik. Vi er engageret i samarbejdsrelationer med forskere på University of Alberta i Canada. At skabe mobilitet for de studerende mellem Nuuk og Edmonton er en vigtig del af vores aktiviteter.

Vores nuværende arbejde fordelt på seks hovedprojekter er baseret på tæt samarbejde med lokalsamfund, institutioner og organisationer omkring etnografisk forskning:

Inuit Pinngortitarlu - Nuuk Fjord overvågning og kortlægning

Dette projekt kortlægger den historiske og nuværende brug af Nuuk Fjord komplekset. Vi udforsker menneske- og miljørelationer og anvender lokal viden for at dokumentere de lokale og regionale konsekvenser og erfaringer, der er forbundet med klimaændringer og ændringer i socio-økonomi og politik som følge af ressourceudnyttelse, råstofudvinding og lokalsamfundenes tilpasningsevne. Inuit Pinngortitarlu kan oversættes som ”mennesker og natur”, men pinngortitaq kan forstås bogstaveligt som ”at blive til". Ordet pinngorpoq refererer til en kontinuerlig proces med at ”blive”, ” at blive til”, der henviser til de muligheder der er i verden og illustrerer problemet med at adskille natur og samfund i det grønlandske verdensbillede. Vi prøver i projektet at forstå Nuuk Fjord området som en menneskelig verden, hvor folk engagerer sig i en kompleksitet af rige og indviklede sociale relationer med dyr og miljø Vi forsker også i hvad der er af lokal viden og opfattelse af vejr, klima og miljø, anvendelse af levende marine og terrestriske ressourcer. Endvidere den voksende betydning af turisme og fritid, og de ​​politiske, sociale og miljømæssige aspekter af råstofsektoren. En del af vores arbejde indebærer analyse af historiske og nutidige beretninger og historien bag stednavne samt kortlægning af rejseruter. Vi undersøger bosættelsesmønstre og ser på den historiske og nuværende bevægelighed i hele Nuuk Fjord regionen. Et andet aspekt af projekt handler om at se på de seneste ændringer i arkæologisk og historisk sammenhæng. For at forstå effekten af ​​ændringer på historiske inuit og norrøne kulturer fokuserer vi også på tilpasningsstrategier i forhold til ændringer i havisen, klima og miljø. 

Klimaændringer og råstofudvinding

Dette projekt ser på klimaændringer og råstofudvikling, især hvordan Grønland gør sig klar til at blive leverandør af råstoffer og kulbrinter til den globale økonomi og herunder på sammenhængen med klimaændringer og ønsket om større politisk selvstændighed. Ve ser på den politiske diskurs der omgiver råstofudvikling samt på offentlighedens reaktion på dette og arten af ​​udvindingsindustrien. Gennem social konsekvensanalyse, miljøvurdering og offentlig deltagelse ser projektet på hvordan offentligheden reagerer på mangel af passende høringer og kritik over manglende oplysninger om planlagte mega-projekter. Vi ser på hvordan dette fører til en situation, hvor der opstår stigende krav om legitim offentlig involvering i en demokratisk og transparent debat omkring udvindingsindustrien, og hvordan dette udfordrer både det offentlige billede og styringen af råstofprojektere. Vi arbejder med at undersøge lokale, politiske og industri opfattelse af råstofudvinding og i lokalsamfundets og industriens syn på tilkaldte arbejdere, miljø og sundhed. Et PhD projekt (udført af Samo Nielsen) er ved at undersøge beslutningsprocessen i relation til udvindingsindustrien, mens tilknyttet PhD studerende Anna-Sofie Olsen ser på sociale konsekvensanalyser og gældende praksis i offentligheden som en del af et fælles PhD mellem Ilisimatusarfik og Aalborg Universitet.

Kalaalimernit: Grønlandske fødevarer, kulturel identitet og klimaændringer

Dette PhD projekt (udført af Natuk Lund Olsen) ser hovedsagelig på, hvordan og i hvilket omfang klimaforandringer og andre sociale, økonomiske og politiske ændringer påvirker kalaalimernit (grønlandske fødevarer) i det moderne grønlandske samfund. Projektet ser på påvirkningen i forbindelse med produktionen, dvs. jagt, fiskeri og tilberedning, samt hvordan man indtager og værdsætter kalaalimernit. Dette bliver også undersøgt i historisk sammenhæng for at opnå en dybere forståelse af nutidens moderne jagt og fiskeri og forbruget af grønlandske fødevarer. Endvidere ser forskningsprojektet på kalaalimernit som grundlag for ​​en bæredygtig produktion af grønlandsk mad i forbindelse med øget selvstyre og økonomisk uafhængighed. Hvordan, for eksempel, vil klimaændringerne påvirke Grønlands ønske om at producere sin egen mad i fremtiden? Formålet er at se på grønlandske fødevarer i et bredere perspektiv indenfor social, kulturel og politisk identitet. Undersøgelsen vil give et vigtigt bidrag til den metodiske og teoretiske tilgang med at kombinere historiske og nutidige perspektiver fra hverdagen i en kontekst af klimaforandringer, der påvirker det grønlandske samfund, økonomi og kultur.

Et årtusinds miljøændringer i Kangersuneq og Kapisillit fjordsystemet, Vestgrønland

Dette PhD projekt (udført af Ann Eileen Lennert) er en tværfaglig undersøgelse, der trækker sig over både natur- og samfundsvidenskab. Formålet er at forbedre vores forståelse af langsigtede klimaændringer i Grønland. Projektet ser på sammenhængen mellem ændringer i fortidens og nutidens havis, klimaforhold, skiftende miljøer og menneskelige samfund. Godthåbsfjord regionen har været den tættest befolkede del af Grønland, både i fortiden og nutiden. De klimatiske og miljømæssige svingninger i området er betydelige, hvilket resulterer i forskellige bosættelsesmønstre for inuitkulturer og middelalderlige norrøne bønder. I fortiden havde sammenhængen mellem variationer i havis, klima og skiftende miljøer betydning for dynamikken i menneskelige samfund. Hver af disse kulturer var på deres egen måde afhængige af naturen og har sandsynligvis derfor reageret på klimatiske og miljømæssige ændringer på hver sin måde. Deres egenart lå i evnen til at tilpasse sig til kolde vintre med sne og is, men også til somre med vegetation og en mangfoldighed af dyr og planter, der kunne jages og indsamlet. Deres kulturarv og tro påvirkede også deres ressourceforbrug samt evne til at reagere på skiftende miljøforhold. Projektet har til formål at forstå sådanne skiftende menneske-miljø relationer i Kangersuneq og Kapisillit fjordsystemerne, særligt i forhold til ​​ressourcer og miljø og i forbindelse med flytning og bosættelse. Projektet har også relevans for vores forståelse af ​​klimaændringer indenfor rammerne af de sociale og kulturelle forandringer, ændrede bosætningsmønstre og mobilitet, ændringer i ressourceanvendelse og lokalsamfundets bekymringer omkring udviklingen af ​råstofudvinding.

Video om feltarbejde og fremtidige projekter i Godthåbsfjorden, Grønland

Grønlandske samfund, is og levende ressourcer

I hele Grønland har mange mennesker, uanset om de lever i små afsides samfund eller bor i de større byer, en stærk forbindelse til naturen via den jagt og fiskeri, der danner grundlag for både deres levebrød og fødevareproduktion. Dette projekt har til formål at forstå hvilke konsekvenser ændringer i havis, miljø og socioøkonomiske forhold har på folks levebrød i nordvestgrønlandske samfund. Projektet vil også se på hvordan tidligere ændringer påvirkede disse samfund og deres tilpasningsevne og overlevelsesstrategier. Hvilke typer af fleksibilitet indenfor teknologi og samfund har folk brug for at kunne håndtere klimaændringerne, således at de får mulighed for både at håndtere truslerne og udnytte mulighederne? Hvordan skal vi forstå den kulturelle og økologiske mangfoldighed indenfor rammerne af innovation, fleksibilitet og modstandsdygtighed i en tid med ekstrem forandring? Projektet udvikler også etnografiske og teoretiske tilgange for at forstå forventninger som en fundamental del af hverdagen. I relation til klimaændringerne undersøger vi hvordan forventning relaterer sig til at opfatte verden, at påvirke den, at bevæge sig rundt i den, at få mening ud af ​​den, og at tænke over hvad man kan forvente fra den. Projektet er knyttet til ICE - ARC (Ice, Climate and Economics – Arctic Research on Change), et EU-finansieret projekt, der ser på aktuelle og fremtidige ændringer i arktisk havis, forårsaget af både skiftende atmosfæriske og oceaniske forhold samt de sociale og økonomiske konsekvenser af disse ændringer. ICE -ARC: www.ice-arc.eu

Klimaændringer, politik og forvaltning

Omfanget af den samfundsmæssige sårbarhed og modstandsdygtighed overfor klimaændringer afhænger ikke kun af sociale og kulturelle aspekter og økosystemer, men også af de politiske, juridiske og institutionelle regler og institutioner, der styrer ressourceanvendelsen, social-økonomiske systemer og de social-økologiske systemer. I dette projekt undersøges forvaltningen af ​​ressourcerne og ​​forvaltningsinstitutioners effektivitet, og om de kan skabe yderligere muligheder for at øge samfundets modstandsdygtighed, fleksibilitet og evne til at håndtere forandringer. Hvordan kan for eksempel nye styringsmekanismer udviklet i Grønland hjælpe folk til at påvirke og håndtere virkningerne af klimaforandringerne? Er der politiske og ledelsesmæssige systemer på plads, som kan vurdere virkningerne af klimaændringerne, og dermed gøre det muligt for lokale og regionale myndigheder at agere ud fra politiske anbefalinger om hvordan man håndterer konsekvenserne og forbedrer chancerne for lokalsamfundene for at kan håndtere klimaforandringerne? Hvordan kan en vurdering og evaluering af tidligere klimaforandringer og ​​sociale, økonomiske og politiske respons på disse fx i begyndelsen af ​​det 20. århundrede hjælpe os med at forstå nutidens perspektiver og politiske reaktioner? Svaret på disse spørgsmål afhænger af en række faktorer, herunder ​​samspil mellem mennesker, samfund og institutioner, hvis effektive politiske løsninger skal udvikles.

Klima og Samfund Research Group

Mark Nuttall, professor i Klima og Samfund, Ilisimatusarfik og GCRC / Henry Marshall Tory professor i antropologi, University of Alberta, Canada

Lene Kielsen Holm, Forsker og projektleder, GCRC

Natuk Lund Olsen, PhD studerende, Ilisimatusarfik og GCRC

Ann Eileen Lennert, PhD studerende, Ilisimatusarfik og GCRC

Samo Nielsen, PhD studerende, Ilisimatusarfik og GCRC

Rikke Becker Jacobsen, forsker, Aalborg Universitet og GCRC 

Anna-Sofie Olsen, PhD stipendiat, Ilisimatusarfik og Aalborg Universitet

 

 

Kontaktperson Lene Kielsen Holm
Tlf:
+299 361218
Email:
leho@remove-this.natur.gl
Kontaktperson Mark Nuttall
Tlf:
+1 780 492-0129
Email:
mark.nuttall@remove-this.ualberta.ca
Opdateret 09.05.2014