Ændringer i arktisk marin biodiversitet peger på større ændringer i miljøet

11.05.17

Arktiske marine dyr påvirkes mærkbart af ændringer i fødetilgængelighed, tab af områder med is, stigning i forekomst af smitsomme sygdomme og en forestående invasion af arter sydfra. Det tyder på, at økosystemet er tæt på at undergå større ændringer, hvilket er hovedbudskabet i en ny rapport - "State of the Arctic Biodiversity Report" - fra Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF), biodiversitetsgruppen under Arktisk Råd.

Rapporten udpeger tendenser i marine nøglearter og peger på vigtige huller i overvågningen af biodiversitet: Organismer i havis, plankton, bunddyr, marine fisk, havfugle og havpattedyr er nøglekomponenter i økosystemet, og ændringer i disse organismer afspejler sandsynligvis ændringer i havmiljøet som helhed.

Mere end 60 internationale eksperter i CAFF's Circumpolar Biodiversity Monitoring Program (CBMP; det Circumpolære Biodiversitetsovervågningsprogram) har gennemgået eksisterende data om de vigtigste forhold vedrørende arktiske marine arter.

Hovedkonklusioner og dokumentation omfatter bl.a.:

Mange arktiske arter i det arktiske marine miljø er ved at miste deres fødegrundlag. Mange arter må bevæge sig længere og bruge mere energi på at finde føde. Det vækker bekymring mht. påvirkning af bestande og individers helbred.

· Et mindre isdække har ført til, at isbjørne oftere går på rov i edderfuglekolonier og blandt lomvier på fuglefjelde i Canada.

· Den fysiske tilstand af grønlandssæler i Barentshavet er nu ringere. Det hænger sammen med mindre adgang til føde, fordi det nu tager længere tid for sælerne at vandre til iskanten for at finde føde.

· Nogle lokalsamfund har observeret en ændring i hvalrossers maveindhold til flere fisk fra åbent vand og færre muslinger. Det tyder på, at udbredelse og tilgængelighed af nogle bundlevende fødeemner ændres i nogle områder.

· Fald i antallet af ismåger falder sammen med en reduktion af deres fødesøgningsområder i havisen.

De aktuelle tendenser peger på, at arter, der er afhængige af havis for at kunne yngle, hvile sig eller søge føde, vil opleve en reduktion i deres udbredelse, fordi havisen forsvinder tidligere på året, så den isfri sæson forlænges. Der findes ingen dokumenterede tilfælde af udbredte ændringer i arktiske dyrebestande, men der er observeret ændret opførsel i nogle af de arktiske havfugle- og havpattedyrbestande:

· Hvidhvaler i Hudson Bay har tilpasset tidspunktet for deres vandringer til variationer i vandtemperaturen. Disse variationer i vandringer kan påvirke folks mulighed for at finde og udnytte denne ressource.

· Flere forhold hænger sandsynligvis sammen med ændringer i isforhold: Nedgang i antallet af klapmyds, lavere reproduktionsrate hos nordvestatlantiske grønlandssæler, ringere fysisk tilstand af grønlandssæler i Barentshavet og ændringer i sammensætningen af remmesælers fødeemner.

· Det er muligt, at nogle bestande af isafhængige sæler udryddes, men det kommer forventeligt til at variere lokalt pga. store regionale forskelle i reduktion af isdække.

· Tilbagetrækning af iskanten i det tidlige forår reducerer udbredelsen af passende yngleområder for ringsæler og områder, hvor deres unger kan opfostres. Det påvirker igen isbjørne, som lever af ringsæler. Bjørnene får svært ved at opbygge energidepoter efter faste i deres egen yngleperiode.

· Hvalrosser hviler normalt på havis over deres bedste fødesøgningsområder, men fordi havisen nu dannes sent på året, bruger de i stigende grad landgangspladser ved kysten. Udover at hvalrosserne skal vandre længere for at finde føde, øges også risikoen i visse steder for at unger bliver klemt ihjel på landgangspladserne.

Nogle arktiske arter ændrer deres udbredelse nordpå for at søge bedre forhold, når Arktis bliver varmere. Disse bevægelser giver ukendte konsekvenser for arktiske arter og deres interaktioner med hinanden i form af jagt og konkurrence.

· Den nordlige ekspansion af lodden har ført til ændringer i havfugles fødevalg i Hudson Bay. Den kan også påvirke havpattedyr.

Mobile arter, der lever i åbent vand, har relativt let ved at bevæge sig mod nord. Arter i det åbne vand er mere mobile i sammenligning med dem, der lever på fastlandssoklen - f.eks. bunddyr - som måske ikke kan finde passende levesteder i nordligere områder.

Et forøget antal og en større mangfoldighed af sydlige arter bevæger sig ind i arktiske havområder. De kan i nogle tilfælde udkonkurrere og æde arktiske arter eller være dårligere fødeemner for arktiske arter.

· Komplekse mønstre i biomasseændringer på bunden i Barentshavet hænger blandt andre stressfaktorer sammen med opvarmning af havet, der giver bedre mulighed for, at boreale arter kan bevæge sig nordpå.

· Den atlantiske torsk øger sin udbredelse i den atlantisk del af Arktis og dermed jagttrykket på polartorsk, som er et vigtigt næringsrigt byttedyr for andre fisk, havfugle og havpattedyr, specielt sæler.

· Spækhuggeren, der hører hjemme i mere tempererede områder, øger sin udbredelse i Arktis, hvor den kan komme til at spise både fisk, hvaler og sæler.

Arktiske marine arter presses af ændringer, som hobes op i deres fysiske, kemiske og biologiske miljø. Nogle ændringer kan være gradvise, men der kan også forekomme store og pludselige ændringer, som kan påvirke økosystemets funktion.

Der ses en stigning i forekomsten af smitsomme sygdomme.

· Der er et øget antal tilfælde af fuglekolera i det nordlige Beringshav og i den arktiske øgruppe i det nordligste Canada.

· Den første hændelse, der blev betegnet som et "usædvanligt tilfælde af dødsfald" (Unusual Mortality Event) i den amerikanske del af Arktis, fandt sted i 2011. Hændelsen omfattede hvalrosser og andre sælarter - vigtige føderessourcer - og påvirkede helbred og ernæring samt kulturel og økonomisk trivsel i kystområder i Canada, USA og Rusland.

Rapporten giver anbefalinger til at forbedre aktiviteter til overvågning af arktisk biodiversitet, så der hurtigere kan tilvejebringes videnskabelig information til beslutningstagere. Anbefalingerne omfatter bedre koordinering, standardisering af metoder, øget inddragelse af traditionel og lokal viden samt opmærksomhed omkring udfyldning af informationshuller.

Links for yderligere informationer:

www.arcticbiodiversity.is/marine

www.caff.is

www.caff.is/monitoring

www.arctic-counsel.org

 

For yderligere oplysninger, kontakt:
Afdelingschef for Pattedyr og Fugle, Fernando Ugarte, på tlf. +299 361200 eller email: feug@remove-this.natur.gl

<- Tilbage

123porn.me