Baffin Bugt isbjørne presset af klimaforandringernes effekter

26.05.18

Isbjørne i Baffin Bugt har det svært, og selvom de er talrige i området, viser de tegn på stress og bestanden kan blive mindre i fremtiden. Det er den sammenfattende konklusion på tre nyligt offentliggjorte videnskabelige artikler som seniorforskere Kristin Laidre og Erik Born fra Grønlands Naturinstitut sammen med andre forskere fra Canada, USA og Norge har fået udgivet.

Baggrunden for artiklerne er isbjørneundersøgelser og satellitovervågninger fra perioderne 1991-1997 og 2009-2013. Her har især Kristin Laidre, som den drivende kraft bag de videnskabelige artikler, dokumenteret hvordan isbjørne i Baffin Bugt, som konsekvens af klimaforandringerne, bliver tiltagende presset i deres naturlige leveområder.

 Den ene artikel beskriver formindskelsen af det område, som Baffin Bugt-isbjørne lever i, samt den tiltagende isolation af områdets isbjørne fra isbjørnene i nabobestandene (Figur 1). En anden artikel handler om de ændringer, der i løbet af de sidste 20 år, er sket med isbjørnehunnernes adfærd: Gravide hunner forlader havisen for at komme i land tidligere om sommeren, men går i hi senere på året, graver hierne højere oppe i terrænet og opholder sig i dem i kortere tid (figur 2). Den tredje og nyeste artikel viser, hvordan isbjørne bruger områder med mindre havis, opholder sig nærmere fastlandet og har kortere vandringer i takt med at sæsonen med åbent vand bliver længere (figur 3).

Dele af resultaterne er tidligere inkluderet i de strategiske miljøvurderinger for områder i Disko Vest i 2013 og den østlige Baffin Bugt i 2011, samt i en rapport fra den canadisk/grønlandske Isbjørnekommissions videnskabelige arbejdsgruppe i 2016. Det er dog første gang, studierne efter en krævende revisionsproces publiceres som videnskabelige artikler og formidles til videnskabsfolk i hele verden.

Undersøgelserne af Baffin Bugt isbjørnene samt satellitmærkningerne blev gennemført af forskere fra både Grønland og Canada, da landene deles om bestanden. 

Satellitmærkningen i 2009-2013 blev primært finansieret af den danske Miljøstyrelse via DANCEA-programmet. Grønlands Selvstyre bidrog med finansiering fra olieselskaber med efterforskningslicenser i Nordvestgrønland.

 

For yderligere oplysninger, kontakt:

Kristin Laidre på mailen: krla@remove-this.natur.gl eller Fernando Ugarte, på tlf. +299 36120 eller email:

 feug@natur.gl

<- Tilbage

Figur 1. Hovedområde for isbjørne hunner mærket med satellitsendere i 1991 – 1997 (lyserød) og 2009-2014 (grønt). Vinterperiode (winter) er fra november til februar, forår (spring) er fra marts til juli og sommer (summer) er fra august til oktober. Isbjørne fra Baffin Bugten bestanden bruger mindre områder end tidli-gere, deres hovedudbredelse er længere nordpå og har mindre kontakt med isbjørne fra nabobestande. Kilde: Laidre K. L., E. W. Born, S. N. Atkinson, Ø. Wiig, L. W. Andersen, N. J. Lunn, M. Dyck, E. V. Regehr, R. McGovern and P. Heagerty. 2018. Range contraction and increasing isolation of a polar bear subpopula-tion in an era of sea ice loss. Ecology and Evolution. DOI: 10.1002/ece3.3809 - https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ece3.3809

Figur 2. Sameligning af tidspunker fra 1991 – 1997 (mørkeblå) og 2009-2014 (lyseblå) når isbjørne hunner-gik inde i hi for at føde (øverst til venstre), gik ud af hiet med unge (øverst til højre). Nederst til venstre er den tid hunnerne brugte i hiet og nederst til højre er den tid når gravide hunner kom på land efter havisen smeltede or sommer. Graferne viser at isbjørne fra Baffin Bugten bestand kommer tidligere på land, hvor mulighederne for at fange sæler er ringere, går senere ind i hier for at føde og bruger kortere tid i hierne. Kilder: Erica Escajedas speciale opgave i Washington University og Escajeda, E.*, K. L. Laidre, E. W. Born, Ø. Wiig, S. Atkinson, M. Dyck, S. H. Ferguson, N. J. Lunn. 2018. Identifying shifts in maternity den phenol-ogy and habitat characteristics of polar bears (Ursus maritimus) in Baffin Bay and Kane Basin. Polar Biol-ogy 41(1): 87-100. 10.1007/s00300-017-2172-6 (*graduate student author) - https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00300-017-2172-6

Figur 3. Ændringer i antal dage med mere en 15 % hav is. De sorte prikker på kortet viser områder som er mindre end 300 m dyb. Graferne til højre viser antal dage per år med mere en 15% hav is for to udvalgte punkter. De grå områder viser de to perioder når isbjørne blev mærket med satellithalsbånde. Tabt af havis er blevet større langs Grønlands kysten. Kilde: Laidre K. L., H. Stern, E. W. Born, P. Heagerty, S, At-kinson, Ø. Wiig, N. J. Lunn, E. V. Regehr, R. McGovern, M. Dyck. 2018. Changes in winter and spring re-source selection by polar bears Ursus maritimus in Baffin Bay over two decades of sea-ice loss. Endan-gered Species Research 36:1-14. https://doi.org/10.3354/esr00886