Dementi fra Pinngortitaleriffik ifm. isbjørnefangst ved Nuuk

16.03.16

Skrevet af:  PeMi

Afdelingschef for Pattedyr og Fugle, Fernando Ugarte, blev i Sermitsiaq online den 14. marts 2016 citeret for at have sagt, at " Naturinstituttets forsker fortæller, modsat hvad mange måske tror, at det er muligt at få bjørnelicens tildelt mundtligt over telefonen og ofte ganske hurtigt, og det er sket for eksempel i 2009".

 

Det skal hermed understreges, at oplysningen om tildeling af isbjørnelicenser over telefonen er en forkert antagelse fra Fernando Ugartes side.

 

Pinngortitaleriffiks beføjelsesområder indbefatter forskning og rådgivning. Fastsættelse af kvoter og tildeling af licenser er forvaltningens opgave, som Pinngortitaleriffik naturligvis ikke skal blande sig i.

 

Pinngortitaleriffik beklager fejlen.

 

For yderligere oplysninger, kontakt:

Kommunikationschef for Pinngortitaleriffik, Emma Kristensen, på tlf. +299 361200 eller email emkr@natur.gl

<- Tilbage