Et varmere klima skaber historisk ændring af fiskearter i de nordligste farvande

I millioner af år har barske klimatiske forhold i Arktis adskilt levende organismer i Nordatlanten og det nordlige Stillehav. En ny undersøgelse lavet af blandt andet forskere på Aarhus Universitet, viser imidlertid, at klimaændringerne begynder at nedbryde denne naturlige barriere. Det fører til en udveksling af fisk mellem de to oceaner – noget der kan få store miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Nature Climate Change.

20.02.15

Af Peter Bondo, Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet

En international forskergruppe, der repræsenterer forskellige områder som fisketaksonomi, trofisk økologi, fiskerividenskab, klimatologi, oceanografi og økologisk modellering står bag den ny opsigtsvækkende undersøgelse. 

Gruppens resultater er baseret på økologisk modellering og viser, at opvarmningen af Arktis gør det muligt for en række fiskearter fra Nordatlanten og det nordlige Stillehav at passere gennem Nordvest- og Nordøstpassagen. Udvekslingen er en følge af de stigende temperaturer og den øgede produktivitet ved de høje breddegrader og vil føre til at fiskepopulationer, der hidtil har været adskilt nu bliver blandet.

Det er næsten tre millioner år siden, at miljøforholdene sidst muliggjorde en så omfattende udveksling af arter. Dengang var det hovedsagligt marine arter fra Stillehavet, der spredte sig til Atlanterhavet.

Udveksling kan få store konsekvenser

Omfordeling og udveksling af arter vil markant øge fiskenes biodiversitet i kystområderne omkring fx Grønland og Svalbard, og det vil forårsage omfattende ændringer i interaktionerne arterne imellem.

Den nu publicerede undersøgelse forudser, at nogle kommercielle arter vil udvide deres udbredelse længst mod nord og derved potentielt øge fiskeudbyttet. Men disse fiskebestande vil også indgå i nye økologiske sammenhænge under påvirkning af klimaændringerne. Og det vil føre til øget konkurrence mellem eksisterende og invaderende arter.

 

Lektor Peter Grønkjær, der er tilknyttet Arktisk forskningscenter, Aarhus Universitet og klimacenteret i Nuuk har været med til at lave undersøgelsen. Han mener at udvekslingen mellem oceanerne potentielt kan give nye fiskerimuligheder, men at det også kan have negative konsekvenser for de oprindelige økosystemer.

”Når balancen mellem arterne rykker sig, betyder det at samspillet mellem de enkelte arter ændres. Nogle hjemmehørende arter kan udkonkurreres af de nytilkomne, hvilket igen kan afstedkomme ændringer i andre dele af økosystemet; en kaskadeeffekt, der kan brede sig til bunddyr, fugle og havpattedyr. Derfor er der grund til at holde øje med udviklingen i de sårbare arktiske økosystemer, ” siger Peter Grønkjær.

Historien har tidligere vist, at en sådan udveksling af arter kan få alvorlige økologiske konsekvenser. For eksempel medførte åbningen af Suezkanalen i 1869, at den marine fauna fra det Røde Hav bredte sig til Middelhavet. Middelhavets fiskesamfund er derfor i dag domineret af fiskearter fra det Røde Hav, hvilket har haft skadelige økologiske og økonomiske indvirkninger på Middelhavets biodiversitet og fiskeindustri.

De kommende årtier vil derfor byde på nye udfordringer og muligheder for fiskeriet i Nordatlanten og det nordlige Stillehav, som i dag udgør næsten 40 % af den globale kommercielle fiskefangst.

Mere information:

Lektor Peter Grønkjær, Arctic Research Centre, Department of Bioscience, Aarhus University, Aarhus, Denmark, phone: +45 2338 2177, mail: peter.groenkjaer@remove-this.bios.au.dk.

Seniorforsker Mary S. Wisz, DHI-Department of Ecology and Environment, DHI, Agern Allé 5, Hørsholm, Denmark, phone: +45 3018 3157, mail: msw@remove-this.dhigroup.com.

<- Tilbage

En kutter forlader Uummannaq, Vestgrønland. Udveksling af fiskearter byder i fremtiden på nye udfordringer og muligheder for fiskeriet Nordatlanten og det nordlige Stillehav. Foto: Julius Nielsen, Københavns Universitet.

Forskningsskibet RV Sanna, der ejes af Grønlands Naturinstitut overvåger fiskebestanden I Upernavik Fjord i Nordvestgrønland. Foto: Julius Nielsen, Københavns Universitet.

Helleflynder, Hippoglossus hippoglossus, er en af de arter, der potentielt kan vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen i fremtiden. Foto: Peter Rask Møller, Københavns Universitet.

Sild, Clupea harengus, er en af de arter, der potentielt kan vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen i fremtiden. Foto: Peter Rask Møller, Københavns Universitet.

Skærising, Glyptocephalus cynoglossus, er en af de arter, der potentielt kan vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen i fremtiden. Foto: Peter Rask Møller, Københavns Universitet.