FAKTA OM LOMVIER

06.06.19

Her kan du læse svar på ofte stillede spørgsmål:

Hvorfor skal der være så mange lomvier for at jagt er bæredygtig

 

Polarlomvien er en fugl som yngler meget langsomt – der går 4-5 år før den yngler første gang, og hvert par får maksimalt en unge om året. Til gengæld lever de længe, når først de når den yngledygtige alder. Derfor er de voksne ynglefuglene meget vigtige for bestanden, og derfor er jagt på ungfuglene mest bæredygtigt. Siden de får så få unger, skal der være en meget stor bestand af ynglefugle til, for at man kan have en bæredygtig fangst på ungfuglene. Hvis man vil have jagt på de voksne ynglefugle, skal denne jagt være meget lille, for ikke at gå ud over bestandsstørrelsen. Ifølge vores vurdering, er det kun i Qaanaaq at ynglebestanden er stor nok og befolkningen lille nok, til at man kan forsvare forårsfangst.

 

Fangst om foråret går nemlig primært ud over lokale ynglefugle på vej til deres ynglekolonier. Fangst om efteråret er meget mere bæredygtig, fordi man på dette tidspunkt jagter mest på de uerfarne ungfugle, som i forvejen har væsentlig højere naturlig dødelighed end de voksne fugle. Derudover, er denne fangst baseret på en større bestand, fordi der er fugle fra flere lande i vores farvande om efteråret og vinteren.

 

Desværre viser tællinger fra de seneste år, at bestandene på Svalbard og Island også er i tilbagegang. Dette betyder at vores efterårsjagt ikke længere er uproblematisk.

 

 

 

Fangst er ikke den eneste årsag til tilbagegange

 

Alt tyder på at klimaet har fået en stor betydning for de tilbagegange som vi har konstateret de seneste år – ikke bare i Grønland, men også på Svalbard og Island. Fangsten har faktisk været meget mindre siden 2002 end den var før 2002, hvor man stoppede for forårsjagten. Desværre kan vi som samfund ikke regulere på klimaet – men vi kan regulere på fangsten. Pinngortitaleriffik’s seneste rådgivning lyder på at hvis man vil sikre polarlomvie som ressource i fremtiden, bør man stoppe helt for fangst i ti år.

 

 

 

Der er mange nye kolonier i Disko bugten

 

Vi får ofte rapporteringer om at der er mange nye lomvie kolonier rundt omkring. Lomvier flytter meget sjældent ynglekoloni, og selv inden for en koloni, kommer de som regel tilbage til den samme lille redehylde år efter år. Det viser sig også ofte, at de nye kolonier som vi får rapporteret om, faktisk er af alk (apparluk). De ligner meget polarlomvie af udseende, men yngler meget mere spredt langs kyster og fjorde i mindre kolonier. Pinngortitaleriffik tjekker dog, så vidt muligt, alle de oplysninger vi får om mulige nye kolonier. Vi opfordrer samtidig folk til at være mere opmærksomme på forskellen mellem lomvie (appa) og alk (apparluk).

 

 

 

Om ikke det er lidt sent til at det kan være fugle på vej til ynglesteder nord på?

 

Jo længere nordpå en lomviekoloni befinder sig, jo senere starter den med at yngle. F.eks. lægger lomvierne i Qaanaaq området æg næsten en måned senere end lomvierne i Sydvestgrønland. Nogle af fuglene er allerede ved kolonierne fra slutningen af april(?)/starten af maj – det ved vi bl.a. fra kamera bokse som står ved kolonien og automatisk tager billeder fra april til september måned. Men vi ved også fra lysloggere (dataloggere som logger fuglens position ud fra lysmålinger) at fugle fra Qaanaaq og nordlige Upernavik stadig kan befinde sig syd for Diskobugten i maj måned (se evt. niki.gl/artikler-om-vandrende-dyr/havfugle/lomvier-i-groenland-aaret-rundt/). Desværre kan man ikke få brugbare positioner fra juni måned fra lysloggere, da der er lyst hele døgnet, men vi ved at de fugle som ikke allerede er fremme ved kolonien, er på vej og er fremme senest i slutningen af juni.

 

 

 

Hvorfor tæller Pinngortitaleriffik ikke fuglene ud for kysten om foråret?

 

Den bedste måde at holde øje med ynglebestanden er at udføre optællinger i ynglekolonierne. Her er lomvierne samlet og forholdsvis nemme at holde styr på. Det er ville være meget sværere at få pålidelige optællinger fra når fuglene trækker. Det kan variere meget fra år til år, præcis hvornår og hvor trækket går, og vi vil f.eks. ikke kunne se hvilke som er på vej til hhv. Nordgrønland og Canada. Desuden foregår trækket over en periode på flere uger.

 

Det varierer også noget hvor mange der er i en ynglekoloni fra time til time, der er altid nogle som er ude og flyve. Men så længe vi ved hvor meget det varierer (som vi ved fra kamera-bokse), så giver vores optællinger meget pålidelig information om en koloni er i tilbagegang, stabil eller i fremgang.

 

 

 

De sulter jo bare i Sydgrønland om vinteren

 

Det er korrekt at man har observeret sultende lomvier i Sydvestgrønland om vinteren flere gang det seneste årti i forbindelse med ekstreme vejrsituationer. Dette er ikke noget der sker hvert år, men det er noget vi holder øje med for at se om det sker oftere end tidligere pga klimaforandringer. Det er dog ikke et nyt fænomen. F.eks. kan man læse i en AG fra 1977 at lomvier var fundet døde af sult den vinter. Læs evt. mere her: www.natur.gl/kommunikation/nyheder/nyhed/a/selvdoede-lomvier-i-sydgroenland-i-vinters-doede-af-sult/

 

Hvor ofte laver Pinngortitaleriffik tællinger

 

Status på kolonierne afgør hvor ofte vi udfører optællinger, hvor kolonier i tilbagegang tælles oftere end stabile kolonier. Nogle tælles hvert år, andre hvert tredje og de store i Qaanaaq området bliver talt et sted mellem hvert 6 og 10 år. Se evt. resultater fra optællinger, både af Pinngortitaleriffik og fra tidligere tiders optællinger, her: www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/PAFU/Poster_Lomvietal_juni2017_dk.pdf

Læs yderligere om lomvier her:

llk.dk/vkzp0z
llk.dk/wrkutm
llk.dk/udtyug
llk.dk/5j227m
llk.dk/f7vrku

 

 

<- Tilbage

Foto Fernando Ugarte

Foto Fernando Ugarte