Forskningen af drivhusgassers virkning på Arktis skærper til Udgivet 01.03.2013
Billede: Klargøring af en målestation i Kobbefjorden. Foto: GCRC
En stor forskningsindsats er skudt i gang med Nuuk som fokusområde, og en del af den handler om at forstå processerne der styrer drivhusgassernes i relation til klimaforandringerne.
Havet, hav-isen og landjorden samt vegetationen til havs og til lands optager og afgiver drivhusgasser. Disse mekanismer har et samspil med atmosfæren som har indvirkning på klimaet. Der bør være balance i disse forhold, men den globale opvarmning har med al tydelighed vist, at balancen er forrykket. Det er i al fald forskernes teori og for at undersøge processerne der styrer balancen, er en stor forskningsindsats under Arctic Science Partnership – forskningssamarbejdet mellem Grønland, Danmark og Canada – nu skudt i gang med fokus på Nuuk-området i 2013.
Det betyder, at Nuuk-området i år bliver et slags laboratorium for adskillige forskningsprojekter, der skal bidrage til bedre forståelse af mekanismerne bag klimaforandringerne i Arktis. Primært vil arbejdet med disse projekter foregå i forårs- efterårsmånederne.
Et af dem startede i sidste uge og skal afdække udvekslingen mellem drivhusgasserne – kuldioxid, metan og VOC – volatile organic compounds – og havet samt havis overfladen. Det vides allerede nu, at kulstoffer optages i hav-isen og at isen både kan optage og afgive gasser, men hvordan denne systematik virker vides ikke og det er en af de ting forskerne gerne vil finde ud af.
Udstyr til måling af drivhusgasser gøres klar. Foto: GCRC
Havisen pumper
Hav-isen har en vigtig rolle ved at agere som et pumpesystem med transport af både salt og gasser længere ned i havet. Forskerne ved endnu ikke hvad der sker, når denne pumpe-mekanisme ikke er optimal længere.
”Det er som at arbejde med et kæmpemæssig puslespil med mange prikker, når vi prøver at forstå mekanismerne bag klimaforandringerne. Vi er i startfasen med at samle puslespillet. Vores projekt med drivhusgasserne og isen samt pumpesystemet er bare brikker i puslespillet. Der er endnu lang vej til at forstå hvilken effekt mekanismerne har på klimaforandringerne, ” fortæller seniorforsker fra Aarhus Universitets Arktiske forskningscenter, Lise Lotte Sørensen, der samtidig er forskningsleder for et af projekterne.
Forskerne ved endnu ikke om den skrumpende hav is har en positiv eller en negativ effekt på drivhusgassernes balance. Samtidig er de også usikre på hvor stor en betydning det så har for hele sammenspillet, hvis havisen skulle forsvinde helt.
En flig af virkeligheden
Resultaterne fra studiet i området ved Nuuk forventes at være klar i slutningen af 2014, men disse resultater vil blot vise en lille flig af hvad der foregår med det arktiske klima. Derfor vil de samme studier gennemføres i Nordøstgrønland til næste år, havet omkring Nordpolen i 2015, Hudson Bugten og Foxe Basin i Canada i 2016 og i Baffin Bugten i Grønland i 2017.
”Meningen er at samle så meget viden fra forskellige steder i Arktis som muligt, så man derved kan stykke et bedre billede sammen af hvad der foregår med klimaet. Det store spørgsmål er, hvor hurtigt klimaforandringerne sker og hvad indvirkningen er på resten af kloden,” slutter seniorforsker Lise Lotte Sørensen.
