Grønlandsk hvalforskning giver solid rådgivning Udgivet 19.06.2009
Grønlands satsning på hvalforskning har igen i 2009 givet resultater i den IWC‘s (Den Internationale Hvalfangstkommissionen) videnskabelige komite. I mange år er Grønland blevet kritiseret for ikke at levere tilstrækkelige data om hvalbestandene, men nu har Grønland ikke længere videnskabelige problemer med at forsvare sin hvalfangst. Dette skyldes en stor forskningsmæssig indsats som har resulteret i, at der nu for første gang foreligger en solid rådgivning for de fire arter af storhvaler hvor Grønland ønsker fangst.
Hvalfangstkommissionens videnskabelige komite mødtes i Madeira i juni og Grønland var repræsenteret ved seniorforskerne Lars Witting og Mads Peter Heide-Jørgensen, fra Grønlands Naturinstitut. Afrapportering fra den videnskabelige komite diskuteres på IWC’s årsmøde d. 22-26. juni, som også træffer afgørelser om hvalkvoter.
I år blev en banebrydende ny beregningsmetode for bestandsestimater af vågehvaler i Vestgrønland accepteret af den videnskabelige komite. Denne metode bruger andelen af hunner i fangsten til at anslå størrelsen af den bestand der er grundlag for fangsten i Vestgrønland. Metoden blev først foreslået af Grønland for fire år siden. Men da den er baseret på helt nye biologiske og statistiske principper, tager udviklingen og kvalitetssikringen lang tid, og der venter endnu en del kvalitetssikring før den endeligt kan godkendes.
Herudover godkendtes et tal på 17.000 vågehvaler i Vestgrønland 2007. Dette er resultatet af den hidtil største optælling, hvilket betød at den videnskabelige komite for første gang kunne give en videnskabelig rådgivning for fangst af vågehval. Til slut blev rådgivningen fra 2008 gentaget for andre arter, således at der nu er grønt lys fra videnskaben til en årlig fangst af 178 vågehvaler, 19 finhvaler, 10 pukkelhvaler og 2 grønlandshvaler i Vestgrønland, samt 12 vågehvaler i Østgrønland.
”Selvom rådgivningen for vågehvalkvoten er faldet fra 200 til 178 årligt, er den dog stadig højere end den gennemsnitlige årlige fangst” siger Fernando Ugarte, afdelingschef på Grønlands Naturinstitut.” Fordelen ved den nye rådgivning er, at den er baseret på en beregningsmetode, som giver en større sikkerhed for at fangsten vil være bæredygtig.”
Ikke siden 1960erne har et land fået videnskabelig rådgivning om fangst på fire arter af bardehvaler. Der stilles dog i dag meget større krav til de videnskabelige data som anvendes i rådgivningen, f.eks. skal man have nye og præcise optællinger af hvalerne. Samtidig kan det også mærkes at flere af hvalbestandene har haft fred i mange år og derfor er vokset betydeligt.
For yderligere information kontakt
seniorforsker Mads Peter Heide-Jørgensen (tel. +45 32833827, e-mail
afdelingschef Fernando Ugarte, tel. +299 361242, e-mail
