Havisen spiller en betydelig rolle for klimaet Udgivet 18.12.2013

Er det de biologiske eller kemiske processer, der sikrer transporten af drivhusgassen CO2 til havets dyb? Nu er det påvist for første gang i Grønland, at havisen arter sig som havis gør andre steder i verden. Det er nemlig de kemiske processer, der er afgørende for, at enorme mængder drivhusgasser bliver transporteret til havets dyb. Tricket ligger i dannelsen af krystaller i havisen, de såkaldte kalciumkarbonater.

Det skriver en række klimaforskere fra blandt andet Klimaforskningscentret ved Grønlands Naturinstitut i en nyligt publiceret videnskabelig artikel om havisens betydning for klimaet.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse påbegyndt tilbage i 2010, hvor en gruppe havis-forskere fra Grønland, Danmark, Storbritannien, Finland, Tyskland, Belgien og USA startede et forskningsprojekt på havisen ud for Kapisillit, ca. 100 km nordøst for Nuuk. Formålet med dette forskningsprojekt var at undersøge havisens rolle i reguleringen af havets optagelse af CO2 fra atmosfæren. Her blev det undersøgt, hvor stor en rolle kemiske processer, f. eks. dannelse af kalciumkarbonater og biologiske processer i alger og bakterier i havisen, spiller for isens evne til at optage CO2.

Det blev konstateret, at der i havisen foregår to vigtige processer, som direkte påvirker isens drivhusgasser. Det er kemisk udfældning af kalciumkarbonat (CaCO3) og mikroorganismers aktivitet i havisen.

En krystal-art afgørende for nedsynkningen af CO2

Den kemiske fjernelse af drivhusgasser i havisen sker åbenbart i to faser. Først dannes der krystaller af kalciumkarbonat i havisen om vinteren. Under dannelsen fraspaltes drivhusgassen CO2, der opløses i en tung, kold saltlage, som presses ud af isen og synker ned i de dybere dele af havet. Kalciumkarbonat kan ikke bevæge sig frit som kuldioxid og andre gasser og forbliver derfor i havisen. Om sommeren når havisen smelter, går kalciumkarbonat i opløsning, og for at dette kan ske, skal der CO2 til, der trækkes fra atmosfæren og ned i havet.

”Den biologiske fjernelse af CO2 i havisen sker ved, at algerne laver fotosyntese, som binder kulstof i organisk materiale. Denne såkaldte ‘primærproduktion’ er med til at optage CO2 i havvandet, når isen smelter. Bakterierne har den modsatte effekt, fordi bakterierne forbruger organisk materiale til produktion af nye bakterier. Derved omsættes organisk materiale til opløst uorganisk kulstof (eks. CO2) ”, forklarer ph.d.-studerende Dorte Haubjerg Søgaard fra Klimaforskningscentret ved Grønlands Naturinstitut.

Forskningsprojektet afslørede, at den kemiske dannelse af CaCO3-krystaller havde en langt større betydning for havisens evne til at fjerne CO2 end de biologiske processer, som primært drives af havisalger og bakterier. Forskningen har ført til opdagelsen af, at havis sender enorme mængder af CO2 ned i havets dyb. Men der mangler stadig mange brikker, før man kan forudsige fremtidens klima, men denne opdagelse kan bidrage med endnu en brik til forståelsen af, hvordan klimaet vil ændre sig.

Men én ting blev slået fast, nemlig at havisen i Grønland også er en vigtig transportør af drivhusgasser fra atmosfæren til havets dyb, og at transporten bliver mindre i takt med, at havisen forsvinder.

Kontaktperson:

Ph.d studerende Dorte Haubjerg Søgaard, tlf. +299 361200.