Islands torsk bliver hjemme i varmen

ICES har for kort tid siden offentliggjort sin rådgivning om fiskeriet af torsk ved Østgrønland og Island. De anbefalede fangstmængder adskiller sig fra hinanden med en faktor 80. Det kan umiddelbart være vanskeligt at forstå, da der jo er tale om den samme fiskeart i nogenlunde samme del af Atlanten.

Torskene i Østgrønland befinder sig imidlertid i udkanten af artens udbredelsesområde. Her er selv mindre forskelle i havmiljøet afgørende for udbredelse og produktion af torsk – og det er netop forskellene mellem Østgrønland og Island, der er årsag til de forskellige anbefalinger.

28.06.19

af Helle Torp Christensen og Henrik Lund

De fleste islandske torsk forlader aldrig Island

De østgrønlandske og de islandske torsk kan med dagens metoder ikke adskilles genetisk, men de opfører sig vidt forskelligt og har vidt forskellige levevilkår. Mærkninger af 20.000 islandske torsk viser, at Islands torskebestand kun i meget lille omfang bevæger sig uden for islandsk farvand (Figur 1). De islandske torsk opholder sig på den islandske kontinentalsokkel og bidrager kun til de grønlandske torskebestande gennem æg og larver, der driver med de fremherskende havstrømme fra Island til Grønland. Størrelsen af dette tilskud fra Island af-hænger af strømforholdene i de enkelte år, men kendes ikke præcist.

Islandske torsk er turister i Grønland

Bestanden af torsk ved Østgrønland er sammensat af:

  • en permanent bestand af torsk, der gydes, vokser op og gyder i Østgrønland
  • et bidrag af islandske torsk, der gydes i Island og vokser op i Grønland, men som vender tilbage til Island for at gyde, når de bliver kønsmodne.

De islandske torsk i grønlandsk farvand er i bund og grund turister, der bare opholder sig i Grønland. De kan bidrage til det grønlandske torskefiskeri i den udstrækning, at de kan fan-ges, mens de er i grønlandsk farvand – på samme måde som krydstogtturister kan afkræves afgifter, når de er i grønlandsk farvand. Men torsketuristerne gør ikke den østgrønlandske torskebestand til en del af den islandske – på samme måde som amerikanske krydstogtturi-ster i grønlandsk farvand ikke gør den grønlandske befolkning til en del af den amerikanske.

Island giver torsken gode vækstbetingelser

Den permanente østgrønlandske bestand af torsk er ikke en del af den islandske, og intet tyder på, at den i sig selv bidrager til den islandske torskebestand. Den islandske torskebe-stand er langt større end den grønlandske og har i forhold til den østgrønlandske kunnet bære et langvarigt og stort torskefiskeri. Det skyldes bl.a., at der er langt bedre betingelser for en torskebestand på Islands kontinentalsokkel, end der er på kontinentalsoklen ved Øst-grønland:

  • Der er næsten intet isdække på den islandske kontinentalsokkel – og dermed længe-re tid til, at der kan produceres plante- og dyreplankton, som er grundlag for enhver fiskebestand.
  • Vandtemperaturen er højere over den islandske kontinentalsokkel, fordi den øst-grønlandske kontinentalsokkel præges af koldt vand fra nord (polbassinnet), mens den islandske kontinentalsokkel præges af varmt vand fra syd (Golfstrømmen; Figur 2).

Af disse årsager tilbyder Island mere føde og mere fordelagtige temperaturer for torsk i for-hold til Østgrønland. De gode forhold viser sig bl.a. i, at den islandske torskebestand er stor og sammensat af mange årgange, fordi de voksne torsk forbliver i islandsk farvand og gyder med succes år efter år. Til sammenligning er den østgrønlandske torskebestand lille og gyder uregelmæssigt; derfor består den af få årgange (hvoraf nogle er af islandsk oprindelse).

Den østgrønlandske torskebestand bliver mindre

Der kendes kun ét vigtigt gydeområde ved Østgrønland. Det er det lille område omkring Kle-ine Banke, hvor der har været fisket intenst efter torsk de sidste tre år. Grønlands egne un-dersøgelser og tyske undersøgelser med forskningsskibet Walter Herwig har siden 2012 sam-stemmende observeret meget få unge torsk (rekrutter), der kan danne grundlag for et frem-tidigt fiskeri på østgrønlandske torsk. Heller ikke i fiskeriets fangster ses der (som tidligere) yngre årgange af torsk. Den østgrønlandske bestand består således af store, relativt gamle fisk. I takt med at de fiskes op, falder mængden af kønsmodne torsk – som det er observeret siden 2014) – og bestanden svinder ind, fordi den ikke kan forny sig selv.

Den samme, kvalitetssikrede rådgivning

ICES anbefaler meget forskellige fangstmængder i Østgrønland og Island i 2020 – henholdsvis 3.409 og 272.411 tons torsk svarende til ca. 19 og 43 % af områdernes anslåede biomasser af gydemodne torsk. Forskellen skyldes, at ICES på baggrund af bestandenes biologiske karakte-ristika, størrelse, udbredelse og tilstand vurderer, at bestandene skal betragtes som forskelli-ge og kan tåle vidt forskellige fiskeritryk: Den Islandske bestand kan tåle et relativt stort fi-skeri, fordi bestanden er stor, har stabil rekruttering og består af flere årgange. Den østgrøn-landske bestand er meget følsom over for fiskeri, fordi den er lille og har en meget ustabil og ubetydelig rekruttering, som i de senere år har været næsten fraværende.

Rådgivningen om både de østgrønlandske og de islandske torsk gives af den samme gruppe af erfarne biologer i ICES på baggrund af objektiv indsamling og fortolkning af data. Målet med rådgivningen er at få det maksimale udbytte af begge bestande over den længste år-række.

Rådgivningen kvalitetssikres efter internationalt vedtagne standarder, der sikrer uvildighed og høj faglig kvalitet. Rådgivningen kan derfor betragtes som videnskabeligt almengyldig, således at en anden gruppe biologer et andet sted på kloden ville nå de samme konklusioner og anbefalinger som biologerne i ICES vedr. torskebestandene i Østgrønland og Island.

Interesserede kan finde mere information om ICES’ rådgivning på www.ICES.dk.

<- Tilbage

Figur 1. Genfangst af torsk mærket i Island i perioden 1948-2016 (rød prik = position for mærkning af torsk; blå prik = position for genfangst af mærket torsk; figur fra Marine and Freshwater Research Institute, MFRI 2019.)

Figur 2. Gennemsnitlig bund-temperatur i det nordvestlige Atlanterhav i perioden 1900-2008 – jo varmere farve (rød), jo varmere vand (fra ”Bottom temperature and salinity distribution and its variability around Iceland”, Jochumsen et al. i ”Deep Sea Research Part I: Oceanographic Re-search Papers”, Volume 111, maj 2016.)