Klimaændringer påvirker isbjørne

22.08.13

Skrevet af:  EmKr / PeMi

Det er i medier i Grønland anført, at klimaændringernes mulige konsekvenser for isbjørnebestande ikke helt har den store betydning i Grønland. Baggrunden for dette er fundet af én død isbjørn i Svalbard – højst sandsynligt død på grund af sult.

Som en kommentar til spekulationerne blev det udlagt, at isbjørne i Grønland ikke har problemer med klimaændringer. Grønlands Naturinstitut skal her præcisere, at isbjørne ved Grønland i høj grad påvirkes af klimaet. Påvirkningen må dog formodes at variere for de forskellige bestande i Arktis. Udviklingen i isbjørnebestande på Svalbard og i Grønland har historisk set været helt forskellig. I Grønland jages bjørnene, hvorimod der ikke er jagt på dem på Svalbard. Det forhold betyder meget for den naturlige dødelighed for isbjørne og dermed for bjørnenes antal, og hvordan de i det hele taget har det.

Når en bestand ikke har været udsat for jagt i lang tid, kan der blive så mange dyr, at der bliver øget konkurrence om mad og andre resurser. I den situation kan man forvente, at klimaændringer vil resultere i øget dødelighed på grund af sult. I Grønland påvirkes isbjørnene både af jagt og klimaændringer.

I de senere år er det i Baffin Bugt og Davis Strædet konstateret, at isbjørnenes ernæringsmæssige tilstand er forringet. De dårligere tilstande i Davis Strædet skyldes enten, at bestanden er vokset og isbjørne konkurrerer med hinanden, eller at der er mindre havis i området. Forskerne vurderer, at isbjørnene i Baffin Bugt er tyndere på grund af mindre havis. Dette er også nævnt af flere grønlandske fangere i en interviewundersøgelse om emnet. Fangerne mener at det skyldes, større konkurrence samt eller adgang til mindre mad pga. mindre havis. 

Igangværende undersøgelser

Grønlands Naturinstitut forsker i isbjørne i samarbejde med forskere fra Canada, Norge, USA og Danmark, og fangere fra Nunavut og Grønland. Det vigtigste arbejde på isbjørne for tiden, er en ny optælling af isbjørne i Baffin Bugt og Kane Basin (ved Qaanaaq). Det er den fælles Canada/Grønland kommission for isbjørne, der har ønsket nye bestandsopgørelser for at afgive en opdateret rådgivning. Den sidste biologiske rådgivning på isbjørne er fra 1990´erne. Dog viser beregninger, at den samlede fangst af isbjørne fra Canadas og Grønlands side er for stor. Isbjørne i Baffin Bugt og Kane Basin vandrer mellem Nordvestgrønland og Nunavut. Den kommende nye biologiske rådgivning for isbjørne i Baffin Bugt og Kane Basin forventes at være klar i 2014.

Naturinstituttets undersøgelser fokuserer også på isbjørnes bevægelsesmønstre i forhold til havisen. Formålet med disse undersøgelser er, at kortlægge vigtige leveområder, som kan være sårbare i forhold til eventuelt oliespild og naturligvis for bedre at forstå klimaændringers mulige konsekvenser for isbjørne. Selvom undersøgelserne endnu ikke er færdige, er der allerede skrevet flere rapporter og flere er undervejs. Blandt andet dokumenteres det i de nævnte rapporter, at isbjørnenes leveområder i Nordøstgrønland blevet forringet. Det er derfor yderst vigtigt for Grønlands Naturinstitut løbende at foretage undersøgelser af isbjørnenes tilstand, også set i forhold til klimaændringers mulige konsekvenser for bestandene. 

For yderligere oplysninger, kontakt:

Afdelingschef for Pattedyr og Fugle Fernando Ugarte på tlf. +299 361200 eller FeUg@remove-this.natur.gl

<- Tilbage

Foto: Flemming Ravn Merkel, Grønlands Naturinstitut.