Ny udklækkede biologer og en grønlandsk BA´er

03.07.19

Spændende bachelorprojekt om rødfisk

En grønlandsk biologi studerendes bachelorprojekt har netop afdækket, at rødfisk fra Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) faktisk er meget stedtro – kun enkelte af dem bliver genfanget udenskærs.

Det viser Inuk Petersen's bachelorprojekt i biologi, som han forsvarede tirsdag den 25. juni 2019 ved Københavns Universitet. Inuk er fra Nuuk og har i forbindelse med sit bachelor projekt haft et studieophold på Grønlands Naturinstitut i to måneder. Her analyserede han historiske mærkedata for rødfisk mærket i 1950 og 60erne i Nuup Kangerlua. Bachelorprojektet havde til formål at belyse om rødfiskene i fjorden typisk bliver i fjorden eller med tiden migrerer til andre områder.

Der findes meget få mærkningsstudier omkring rødfisk, da de typisk lever på vanddybder, der gør, at de dør, når man trækker dem til overfladen. I nogle områder, i dette tilfælde Qooqqut, søger rødfisk til lavere vanddybder. Her kan de fanges i bundgarn og er levende når de kommer til overfladen, hvilket gør mærkning muligt.

Inuk kunne gå på sommerferie med et 7 tal.

Korrekt aldersbestemmelse af torsk er vigtig for bestandsvurderingen

Den nybagte biolog Mette Svantemann Lyngby påviste med stor sikkerhed kunsten i at kunne bestemme torskens alder korrekt. Mette fremviste også betydningen af en korrekt aldersaflæsning for resultaterne af de komplicerede bestandsmodeller, der benyttes ved bestandsvurderinger. Sådanne matematiske modeller er yderst vigtige redskaber ved videnskabelige og internationale biologiske bestandsvurderinger og efterfølgende rådgivninger.

Mette Svantemann Lyngby forsvarede sit speciale projekt mandag den 24. juni 2019 ved Aarhus Universitet. Mette’s speciale handlede om aldersbestemmelse af grønlandske torsk og betydningen af en korrekt bestemmelse for vurderingen af den Østgrønlandske torskebestand. Hun har haft et længere studieophold på Grønlands Naturinstitut, hvor hun gennemførte Instituttets kursus i arktisk populationsdynamik og anvendt bestandsvurdering. Det gav hende mod på senere at udføre sit speciale under vejledning af instituttets forskere.

Mette kunne gå på sommerferie med et fornemt 12 tal.

Tobis i Grønlandsk hav som indikatorart

En speciale afhandling med titlen ”Spatial and temporal variation in lipid accumulation of the Northern Sand Lance (Ammodytes dubius) along West Greenland” foreslås tobisarten ” Ammodytes dubius”, (oversættelse til dansk: ”Rumlig og tidmæssig variation i ophobning af fedtstoffer i tobis (Ammodytes dubius) ved Vestgrønland”) som en ideel indikatorart til at afdække klimaforandringernes effekter i Arktis.

”Tobisen findes i så store mængder i Vestgrønland, at den passende vil indgå i helhedsforståelse af havets økosystem, og kan bruges til at sige noget om systemets - havets tilstand. Det er særlig relevant med forventningen om ændrede havtemperaturer koblet til tobisens rolle som byttedyr”, uddyber den nybagte biolog Marie Hartlev Frausing i forbindelse med sit forsvar af specialet.

Marie Hartlev Frausing har netop forsvaret sin speciale ved Aarhus Universitet, der bl.a. dokumenterer tobisens essentielle betydning som et byttedyr for rovdyr i havet udfor Vestgrønland. Tobisen er et energirigt byttedyr af høj kvalitet, da den er fyldt med lipider; med andre ord godt med fiskeolie.

Marie Hartlev Frausing har både med sit speciale skrivning og tidligere sin bacheloropgave været tilknyttet Grønlands Naturinstitut, hvor hun har haft et længere studieophold. Naturinstituttet har været hende behjælpelig med dataindsamling i forbindelse med de årlige togter. Arbejdet var en forlængelse af instituttets øgede indsats på tobis.

Marie opnåede en fornem karakter, da hun fik 12 til sit forsvar.

Link til Maries Hartlev Fausings speciale.

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Forsker Helle Torp Christensen på tlf. +299 361200 ell. Email: htch@natur.gl

<- Tilbage

Inuk Petersen

Mette Svantemann Lyngby