Ph.d.- og postdoc-stipendier for 2017

15.02.17

Grønlands Naturinstitut indkalder unge forskere fra alle videnskabelige hovedområder til en ny ansøgningsrunde om ph.d.-og postdoc-stipendier. Det er Grønlands Selvstyre og den danske stat, der stiller 7,5 millioner kroner til rådighed for 3 ph.d.- stipendiater og 1 postdoc-stilling til besættelse i 2017.

Den danske stat finansierer 2 ph.d.-stipendier og 1 postdoc-stilling over kontoen til Arktisk Forskning, mens 1 ph.d.-stipendie finansieres af Grønlands Selvstyres pulje til forskeruddannelse. Det tværfaglige Grønlands Forskningsråd prioriterer ansøgningerne, mens Grønlands Naturinstitut står for administrationen.

Stipendierne skal styrke dansk-grønlandsk forskningssamarbejde, udvikling af forskning og rekruttering af unge forskere til Grønlandsforskningen. Det skal understreges, at forskningsmidlerne kan søges inden for alle videnskabelige hovedområder.

Ansøgningsfrist er onsdag den 15. februar 2017.

Link til siden om stipendier
.

<- Tilbage