Ph.d.- og postdoc-stipendier for 2018

08.12.17

Grønlands Naturinstitut indkalder unge forskere fra alle videnskabelige hovedområder til en ny ansøgningsrunde om ph.d.- og postdoc-stipendier. Grønlands Selvstyre og den danske stat stiller 7,5 millioner kroner til rådighed for 3 ph.d.- eller postdoc-stipendier til besættelse i 2018.

Den danske stat finansierer 2 stipendier over kontoen til Arktisk Forskning, mens 1 stipendie finansieres af Grønlands Selvstyres pulje til forskeruddannelse. Det tværfaglige Grønlands Forskningsråd prioriterer ansøgningerne, mens Grønlands Naturinstitut står for administrationen.

Stipendierne skal styrke dansk-grønlandsk forskningssamarbejde, udvikling af forskning og rekruttering af unge forskere til Grønlandsforskningen. Det skal understreges, at forskningsmidlerne kan søges inden for alle videnskabelige hovedområder.

Se nærmere på: www.natur.gl/naturinstituttet/stipendier.

Ansøgningsfrist: torsdag den 1. marts 2018

<- Tilbage