Plastik affald i havet – et globalt og lokalt problem, også i Grønland

Temaaften om forekomst og miljøeffekter af affald i havet som opfølgning på undersøgelser udført i Grønland i 2016-2017

20.09.17

Plastik affald i havet har fået stor opmærksomhed verden rundt i de seneste år og anses af FN for at være en af de største miljømæssige udfordringer i dag. Nye undersøgelser har vist at havstrømme transporterer affaldet rundt i verdenshavene - også til Arktis.

Denne temaaften byder på faglige oplæg om plastik affald i havene. Resultater fra nye undersøgelser udført i Grønland viser at forskellige typer af affald også er udbredt på kysterne i Grønland og små plastik partikler (kaldes mikroplastik) optages i bl.a. havfugle. Undersøgelserne peger bl.a. på at lokale grønlandske kilder kan være mindst ligeså betydende som skibe til havs og langtransport af affald med havstrømme.

Temaaften afholdes i samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet. Oplæggene foregår på dansk.

Sted: "Lille Sal" i Katuaq, Nuuk

Tidspunkt: Torsdag d. 5. Oktober kl 18-20.

 

 

<- Tilbage

Indsamling og registrering af affald på kysterne i Grønland, hvor der kan findes affald fra bl.a. byer, skibe og fiskeri. Her fra Godthåbfjorden.