Positiv torskerådgivning Udgivet 15.06.2012

Biologerne kan for første gang give en positiv rådgivning for 2013 for torskefiskeriet i fjordene. Baggrunden er, at det er lykkedes biologerne at vise at de indenskærs og udenskærs torskebestande er adskilte.

Frugten af flere års arbejde

Opdelingen af rådgivningen om fangst af torsk i hhv. indenskærs- og udenskærs bestande er frugten af flere års arbejde med genetiske undersøgelser af gydende torsk i de forskellige fjorde og på bankerne. Undersøgelserne viser, at torsken i fjordene ikke er i nær familie med torskene fra bankerne. Pinngortitaleriffik kan derfor nu give en positiv evaluering af torskebestanden og rådgivningen for et bæredygtigt torskefiskeri på den indenskærs bestand er på i alt 8.000 tons torsk for 2013. Rådgivningen for den udenskærs torskebestand er fortsat, at der ikke fiskes direkte på den.

Gennemsnitslængde og vægt er steget

Måleprøver viser, at gennemsnitslængden på de indhandlede torsk fra fjordene er steget fra 44 cm i 2006 til 52 cm i 2011. I 2006 var fangstmængden på 7.400 tons, hvilket svarer til 8,5 millioner enkeltindivider med en gennemsnitsvægt på 0,870 kg. I 2011 var fangstmængden på 11.000 tons og ud fra måleprøverne svarer dette til 7,5 millioner individer med en gennemsnitsvægt på 1,5 kg. Dvs. at selv om der er blevet fanget en større mængde i 2011 i forhold til 2006 er antallet af fangne torsk blevet mindre og det er positivt for bestanden som helhed. Se figur 1.

Hvorfor 0 rådgivning de foregående år?

Forklaringen er, at biologerne ikke tidligere har haft data til at adskille bestandene i hhv. udenskærs og indenskærs, samtidig med at de historiske fangster viser, at der er potentiale for et meget stort fiskeri udenskærs. Tilbage i 60´erne var der fangster på op til 400.000 tons torsk i det udenskærs fiskeri i Vestgrønland. Det fiskeri er helt væk og både det udenskærs kommercielle forsøgsfiskeri og Pinngortitaleriffiks egne udenskærs fiskeriundersøgelser viser få voksne torsk i de udenskærs områder i Vestgrønland. Den situation må nødvendigvis give en 0-rådgivning og det er fortsat rådgivningen for det udenskærs torskefiskeri. Se figur 2.

Hvordan beviser man, at torskebestandene er adskilte?

2 separate rådgivninger kræver, at biologerne kan bevise at bestandene er adskilte. For at undersøge dette benyttes genetiske undersøgelser af torskens DNA fra øresten, som opbevares i Pinngortitaleriffiks  arkiv, og mærkeforsøg, som har været udført helt tilbage til 1930’erne. Med hjælp fra fiskere, som returnerer mærkerne,har det været muligt at vise, hvordan torskene bevæger sig i forhold til hinanden og vise, at voksne gydemodne torsk mærket inde i fjordene bliver i den fjord, de er mærkede i. Endelig har Pinngortitaleriffik i samarbejde med fiskere fra Ummannaq, Diskobugten, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut og Qaqortoq indsamlet  gydemodne torsk til genetiske undersøgelser siden 2008 og et togt i foråret 2011 undersøgte fjordene mellem Kangaatsiaq til Arsuk for gydende torsk. Resultaterne af alle disse forskellige undersøgelser har vist, at de udenskærs og indenskærs torsk ikke gyder sammen og er adskilte.

Fiskerne siger at biologerne ikke lytter og har for gamle data?

”Vi lytter til fiskerne i form af de informationer de giver os i logbøger og måleprøver. Jo mere viden vi kan få fra dem om torskebestanden, jo mere præcis rådgivning kan vi give, så vi har igangsat et samarbejdsprogram om måleprøverne i det indenskærs fiskeri” siger torskebiolog Anja Retzel. ”Vi bygger vores rådgivning på et stort regnestykke over de mængder fiskerne i tidens løb har hevet op af vandet, hvor store måleprøverne viser fiskene er, hvor fiskeriet foregår og om alle fisker i et mindre område eller om fiskeriet er jævnt spredt ud over et større område. Vi skal også vide, hvor mange timer det tager at fiske en bestemt mængde torsk og hvor meget der fanges i forskellige typer af redskaber. Alle disse spørgsmål får vi svar på i logbøgerne, som fiskerne selv udfylder. I AG d. 30/5 stod der, at vi er 5 år bagefter i vores beregninger. Det er ikke korrekt. Vi følger bestandene hvert år og de informationer vi i gennem årene har fået fra fiskerne og fra vores egne undersøgelser betyder at vi nu kan give en positiv rådgivning på et bæredygtigt fiskeri på fjordbestandene,” slutter Anja Retzel.

Af Kitte Vinter-Jensen, Informationsmedarbejder, Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut. Artiklen er publiceret i Sermitsiaq d. 15. juni 2012.

Torsk med mærke fanget i Nuukfjorden i 2012. Mærket fortæller biologerne, hvor langt fisken har vandret og hvor meget den er vokset gennem tiden. Du får en dusør, hvis du indleverer et fiskemærke til Pinngortitaleriffik med informationer om hvor og hvornår fisken er fanget. Foto: Kitte Vinter-Jensen