Seminar for fiskeriets aktører

12.09.18

Forvaltere, biologer og repræsentanter fra rederier og organisationer var til seminar på Naturinstituttet tirsdag den 11. september. Her blev talt om biologisk rådgivning, kvoter og forvaltningsplaner, samt hvad der skal til for at få et fiskeri certificeret som bæredygtigt (MSC Marine Stewardship Council).

Sustainable Fishery Greenland (SFG) arrangerede mødet. Formanden for SFG Lisbeth Schönemann-Paul er tilfreds med mødet og glæder sig over den store interesse med næsten 40 deltagere. Seminaret er arrangeret for at gøre deltagerne klogere på principperne for rådgivning af fisk- og skaldyrsbestandene i det grønlandske fiskeri og hvordan det danner grundlag for forvaltningen.

Gisli Gislason, repræsentant for MSC holdt også foredrag om hvilke overvejelser, der ligger til grund for fastlæggelse af kvoter for de enkelte forvaltningsområder samt krav og behov for struktur, når et fiskeri skal MSC certificeres.

<- Tilbage

Helle Siegstad: Naturinstituttet afgiver en biologiske rådgivning. Forvaltere og politikere beslutter og fastsætter herefter kvoten.

Lisbeth Schönemann-Paul: Det er dejligt at der er så mange eksperter med til mødet.

Henrik Sandgreen, KNAPK: Jeg synes at det er rigtig interessant, men vi kender rigtig godt til systemet, så jeg mener at man burde holde sådant et møde offentligt.

Sustainable Fisheries Greenland, SFG var arrangør for mødet, som blev holdt på Pinngortitaleriffik/Naturinstituttet.

Producenter, fiskere, forvaltere og ansatte på Pinngortitaleriffik/Naturinstituttet deltog i mødet.