Spækhuggere truet af forurening

Mange spækhuggerbestande verden over er truet af udryddelse. Årsagen er høje niveauer af PCB, der kan medføre sterilisering, hormonforstyrrelser, nedsat immunforsvar og øget dødelighed. Spækhugge-re i Tasiilaq-området i Østgrønland hører til de meget forurenede og forskerne fraråder at spise fra disse.

27.09.18

Mindst halvdelen af 19 bestande af spækhuggere (Orcinus orca) som blev medtaget i en verdens omspændende undersøgelse, er truet af udryddelse inden for de næste 30-40 år. Det gælder også dem, som fanges ved Tasiilaq. Årsagen er ophobning af den klorholdigt miljøgift PCB i spækhuggernes kroppe. For selvom brugen af PCB i nogle lande har været forbudt siden 1970´erne, og 90 lande gennem den såkaldte Stockholmkonvention i 2004 ratificerede et forbud mod udledning af PCB, er det ikke nemt at komme af med de forurenende stoffer. Spækhuggere har ophobet så meget PCB, at de mest forurenede spækhuggere i havene omkring tungt industrialiserede lande nu formodes at være sterile.

Det skriver en række forskere fra USA, Canada, England, Island, Danmark og Grønland i dag i det ansete tidskrift Science. Grønlands Naturinstituts seniorforsker Aqqalu Rosing-Asvid er medforfatter på artiklen.

Østgrønlandske spækhuggere er også forurenede

Blandt de vigtigste faktorer for PCB-niveauet i fisk og havpattedyr er, hvor tæt de lever på forureningskilder (typisk industrialiserede lande), hvor højt i fødekæden de er, hvor meget de spiser og hvor gamle de bliver. Arktis er langt fra forureningskilderne, men der er alligevel transporteret en del nordpå med havstrømme, med luften og i organismer der svømmer eller flyver nordpå. PCB og visse andre forureningsstoffer ophobes og koncentreres typisk mange gange pr. led i fødekæden, og sæler, isbjørne og tandhvaler har derfor som regel et højt indhold af sådanne stoffer. Isbjørne er et led højere end sæler og i Østgrønland er deres PCB-indhold i spækket ca. 10 gange højere end i ringsæler. De Østgrønlandske spækhuggere har imidlertid ca. 100 gange så høje niveauer som ringsæler. Det skyldes blandt andet, at spækhuggere bliver gamle (ofte 60-70 år eller ældre), så mange af de nulevende individer levede dengang, forureningsniveauet var højere end nu, og de akkumulerer stadigvæk meget PCB.

De spækhuggere, som siden 2009 er kommet til Tasiilaq-området, er mht. genetik ikke til at skelne fra de fiskespisende spækhuggere, som lever ved Island og Norge. De østgrønlandske spækhuggere ser også ud til at spise en del fisk, men tilsyneladende er havpattedyr blevet deres hovedføde. I hvert fald har alle undersøgte spækhuggere fra Tasiilaq været havpattedyrspisere, og de er langt mere forurenede med PCB end fiskespiserne.

Forureningsniveauer er foruroligende

Det høje forureningsniveauer hos de Østgrønlandske spækhuggere foruroliger forskerne bag artiklen i Science og de fraråder derfor at spækhuggere bruges som menneskeføde.

”Vores undersøgelser viser, at de bestræbelser, der har været på at undgå, at PCB ophober sig i de højeste trofiske niveauer (højere oppe i fødekæden), ikke har været effektive nok. Derfor er der et presserende behov for at følge op på de initiativer, der er i Stockholmkonventionen”, konkluderer medforfatter til artiklen i Science, Paul D. Jepson, Institut for Zoological Society of London.

De østgrønlandske spækhuggere menes at have så højt et forureningsniveau, at det vil skade deres formeringsevne og øge dødeligheden. Det nye studie slår derfor tvivl om den langsigtede overlevelse af disse havpattedyrspisende spækhuggere samt flere grupper af fiskespisende spækhuggere som lever i industrialiserede områder.

Der er rapporteret fangst af 43 spækhuggere i Østgrønland i 2009 – 2017, og hertil skal ligges et ukendt antal, som såres eller dør uden at blive landet. Resultaterne fra dette nye forureningsstudie tyder dog på at disse hvaler ikke vil kunne producere et overskud, som kan understøtte en bæredygtigt fangst.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Seniorforsker i Afdeling for Pattedyr og Fugle, Aqqalu Rosing-Asvid, tlf. +299 361200 eller email aqro@natur.gl.

<- Tilbage

Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com

Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com