How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Spændende insekter Udgivet 11.07.2012

I løbet af juni måned har Grønlands Naturinstitut fået flere henvendelser om to slags store insekter i og omkring Nuuk. Nogle borgere har skrevet til os, andre er kommet forbi med glas og plastbøtter med levende eller døde insekter. Store, flyvende insekter er ofte årsag til en vis usikkerhed og måske lidt frygt hos dem, der finder dem. Men Naturinstituttet kan slå fast, at de to arter, vi har fået indleveret, ikke er farlige for mennesker.

Den ene art er Grønlands største snyltehveps, Buathra laborator fabricii, som kun findes her i landet. Den lægger formodentlig æg i sommerfuglepupper, som siden bliver ædt af snyltehvepsens larver, og gør derved god gavn ved f.eks. at holde antallet af larver i fjeldet nede. Snyltehvepsen har en lang brod, som bruges til at lægge æg. Størrelsen og farven (sort krop, røde ben) gør, at den ikke kan forveksles med andre grønlandske snyltehvepse.

Den anden art er et stankelben, Tanyptera nigricornis, som findes i det nordlige Europa og Asien, men som tilsyneladende ikke tidligere er fundet i Grønland.

Snyltehvepse er i nær familie med bier og hvepse og har to par vinger lige som dem. Stankelben er i familie med myg – de kan dog ikke stikke – og har lige som myg (og fluer) kun ét par vinger. Bag hver af stankelbenets vinger findes et lille kølleformet vedhæng (ses tydeligt på billedet), som er resterne af et andet par vinger, og som også vibrerer lige som en vinge, når stankelbenet flyver.

Ingen af de to arter har danske eller grønlandske navne.

Naturinstituttet takker Statens Naturhistoriske Museum i København for hjælp med at artsbestemme insekterne.

Stankelben har lille kølleformede vedhæng bag vingerne, som er resterne af et andet par vinger, og som vibrerer, når stankelbenet flyver. Foto: Henrik Lund

Verified by ExactMetrics