Stedtro pukkelhvaler i Godthåbsfjorden har stor betydning for hvalturismen

17.06.15

Skrevet af:  PeMi

Hvis stedtro pukkelhvaler i Godthåbsfjorden forsvinder, kan det få stor betydning for hvalturismen og andre lystsejlere, som sejler ud for at se hvalerne. Det viser et nyt studie ved Grønlands Naturinstitut udført af biologerne Tenna Boye, Malene Simon og Lars Witting.

Siden 2007 har forskere ved Grønlands Naturinstitut indsamlet billeder af pukkelhvalernes særegne halemønstre. Billederne er blevet brugt til at identificere hvalerne og opbygge et katalog over pukkelhvaler fotograferet i Godthåbsfjorden og resten af Grønland.

Og der er nok af billeder at tage af: I den seks årige periode, som undersøgelsen dækker, har forskerne med stor hjælp fra lokale, hvalsafarioperatører og turister indsamlet 513 billeder fra Godthåbsfjorden og herudfra identificeret 76 forskellige hvaler. Der tegner sig imidlertid et billede af, at ganske få hvaler ligger bag de mange af observationerne.

”Billederne fra perioden 2007 til 2012 viser, at især seks bestemte hvaler går igen og samlet set står for 50 % af alle vores billeder i den pågældende periode”, fortæller Tenna Boye fra Grønlands Naturinstitut. ”Det vil i princippet sige, at hver anden hval, der blev set i fjorden i den periode, ville have været en af netop de seks hvaler. Der er hvert år nye hvaler, som besøger fjorden, men disse hvaler bliver tilsyneladende kun i ganske kort tid og bliver ikke set de efterfølgende år. De stedtro hvaler kommer derimod tilbage flere år i træk, og nu kan vi også se, at flere af de stedtro individer bliver fotograferet flere gange igennem uger og endda måneder”, siger Tenna Boye.

Hvad kan der ske, hvis de stedtro pukkelhvaler forsvinder?

Tre af de seks pukkelhvaler, som har stået for halvdelen af observationerne, er på nuværende tidspunkt blevet taget i pukkelhvalfangsten, så man kan jo umiddelbart forvente, at det i fremtiden vil blive sværere at spotte en hval i fjorden.

Ved hjælp af beregninger, som tager udgangspunkt i den nuværende fordelingen af hvaler i Godthåbsfjorden, har forskerne prøvet at forudsige, hvilken effekt det over en 50-årig periode kan have, hvis én hval hvert år forsvinder fra fjorden. I den forbindelse har fangsten størst betydning for hvalernes forsvinden, selvom det i princippet også kan ske ved bifangst i garn eller kollision med større skibe.

”Vores resultater viser, at det med tiden kan blive noget sværere at spotte hvaler i fjorden, da de stedtro hvaler – som jo er de hvaler, der bliver set mest – også har størst sandsynlighed for eksempelvis at blive fanget. Hvis du i øjeblikket ser en hval hver gang du sejler ud, vil du i fremtiden måske se en hval hver anden eller tredje gang”, forklarer Tenna.

Men resultaterne viser også, at tidspunktet på året, hvor fangsten foregår, kan have betydning for de stedtro hvaler: Der er flere nye hvaler i fjorden i løbet af foråret, og derfor er der større sandsynlighed for at fange en ikke-stedtro hval på dette tidspunkt.

”Vi har ikke indtryk af, at der vil blive færre hvaler i fjorden, selvom de stedtro individer forsvinder. Hvalerne i fjorden er en del af hele den vestgrønlandske bestand, og den er stigende i antal. Men hvis de stedtro pukkelhvaler med lang opholdstid i fjorden bliver udskiftet med mindre stedtro hvaler med kort opholdstid, kan det få betydning for hvalturismen og lystsejlere, som sandsynligvis vil få sværere ved at spotte hvalerne i fremtiden”, slutter Tenna.

Forskerne ved endnu ikke, hvad der gør en hval stedtro, eller om Godthåbsfjordens stedtro pukkelhvaler med tiden vil blive udskiftet med andre hvaler.

<- Tilbage

Pukkelhvalen ”nummer 1” var tidligere Godthåbsfjordens mest fotograferede hval. Foto: Tenna boye

Pukkelhvalen ”nummer 9” er en af de seks mest observerede hvaler i Godthåbsfjorden og er blevet fotograferet mange gange siden 1992. Foto: Tenna Boye