Støjforurening – Bedre styr på støjen i arktiske farvande Udgivet 08.02.2019
Havet er ikke en tavs verden. Der er masser af støj under havets overflade. Og en hel del af den støj frembringer vi mennesker – blandt andet ved sejlads, og når vi leder efter olie. Et nyt studie viser, at modeller kan forudsige den mængde støj, vi laver. Det kan blive er godt værktøj til at regulere støjforurening i havet.
Af Peter Bondo – pbc@bios.au.dk
Når vi leder efter olie i havbunden, søger vi ikke i blinde. Skibe udstyret med luftkanoner (airguns) sejler rundt og skyder kraftige lyde mod bunden. Lydens refleksion fra havets bund kan afsløre mulige olieholdige lag dybt nede i havbunden.
En luftkanon giver et voldsomt brag, der er blandt de kraftigste menneskeskabte lyde, og støjen kan i det åbne ocean registreres mere end 3000 kilometer væk. En luftkanon affyrer et nyt skud cirka hvert tiende sekund, så et sejlende skib, der laver seismiske undersøgelse, er en kolossal støjkilde.
Et hav af støj
I Baffinbugten mellem det nordvestlige Grønland og Canada har forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Klimaforskningscenter haft mulighed for at måle støjen i havet gennem 31 undersøiske mikrofoner, mens fire seismiske undersøgelsesskibe arbejdede i området gennem to og en halv måned.
Forskerne målte, at støjniveauet steg og akkumulerede, hver gang et nyt skib gik i gang med seismiske målinger. Under studiet målte forskerne støjniveauer i havet på op til 70 dB højere end baggrundsniveauet. Det svarer til forskellen mellem lydniveauet i en stille dagligstue og lydniveauet til en rockkoncert.
Samtidig faldt støjniveauet aldrig til uforstyrret niveau mellem affyringen af airguns, og støjforholdene er derfor markant forandrede for marine dyr under seismiske undersøgelser.
Resultaterne af studiet er for nyligt blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidskrift Marine Pollution Bulletin.
Modeller bekriver faktiske målinger
Inden seismiske undersøgelser kan udføres i Grønland, afvejes mulige effekter nøje i forhold til den viden, der findes på området, og der er udpeget områder, som er lukkede i bestemte perioder for at beskytte udsatte havpattedyrarter.
Firmaer, der udfører seismiske undersøgelser i Grønland, skal udarbejde en model, der viser, hvor meget støj de enkelte seismikskibe laver enkeltvis og til sammen, ligesom modellen skal vise, hvordan og hvor langt støjen udbredes. Det giver myndighederne mulighed for at vurdere, hvor meget havpattedyrene bliver påvirket af de samlede aktiviteter.
Gennem studierne i Baffinbugten fik forskerne mulighed for at sammenligne den modellerede støjmængde i havet med den støjmængde, de faktisk målte gennem de mange udlagte mikrofoner. Undersøgelsen viste af de anvendte modeller giver et realistisk billede af de reelle støjmængder i havet fra de benyttede luftkanoner.
”Det betyder, at vi har et godt værktøj, når vi skal rådgive de myndigheder, der giver tilladelser til olieefterforskning i arktiske områder. Når vi kender til mængden af havpattedyr i de forskellige områder af Grønland, kan vi rådgive om, hvor langt de seismiske undersøgelser skal holde sig fra de pågældende områder,” fortæller forsker Line A. Kyhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelserne.
Forstyrrer fødesøgning og kommunikation
Der findes et righoldigt marint dyreliv i de arktiske farvande. Mange af disse dyr er helt afhængige af at kommunikere og søge føde ved hjælp af lyd. Det gælder blandt andet hvaler samt fisk og krebsdyr. Forskerne er derfor bekymrede for, hvordan de kraftige støjkilder påvirker bestande af disse dyr, der i mange tilfælde også er af vigtig kommerciel interesse for Grønland.
”Der er ikke mange dedikerede studier af effekten af støj på hvaler og fisk at holde sig til. Men fra studier af danske marsvin ved vi, at marsvin forlader områder med høje støjniveauer, ligesom de indtager mindre føde i områder hvor der udføres seismik. Og fra norske studier ved vi, at fisk også reagerer på støj fra luftkanoner,” siger Line A. Kyhn.
Forskere har i andre undersøgelser observeret, hvordan narhvaler i det arktiske område stikker af fra støjen af en isbryder, der befinder sig så langt som 70 kilometer væk fra isbryderen, ligesom hvidhvaler er set stikke af fra støjkilder. Grønlands Naturinstitut er nu i gang med studier, der undersøger, hvordan narhvalers adfærd ændrer sig, når de bliver udsat for støj fra en seismisk luftkanon.
”Når vi ved, hvordan dyrene reagerer ved forskellige støjniveauer, kan vi bruge denne viden til at vurdere effekter på havdyr af fremtidige industrielle projekter, der skal anvende seismik. Vi er i gang med at undersøge effekten af seismik på narhvaler, men der er mange arter af arktiske fisk, sæler og hvaler, hvor vi stadig ikke ved noget som helst om deres følsomhed overfor støjen fra luftkanoner,” fortæller afdelingschef Malene Simon fra Grønlands Klimaforskningscenter, der også har deltaget i studiet.
Yderligere oplysninger:
Forsker Line A. Kyhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Mail: lky@bios.au.dk; tlf.: +45 3018 3148.
Afdelingschef, seniorforsker, Malene Simon, Grønlands Klimaforskningscenter, Nuuk. Mail: masi@natur.gl; tlf.: +299 361250
Link til den videnskabelige artikle:authors.elsevier.com/a/1YCM5,ashq8ew
