Store datahuller slører arktiske pattedyrs skæbne

Det første forsøg på at vurdere status for de 11 arter af marine pattedyr, der lever i Arktis, afslører et blandet billede – og en mængde manglende information. Forskerne fandt ud af, at selv om nogle bestande ser ud til at kunne klare klimaændringer, er andre i tilbagegang. Informationer om de fleste af de 78 kendte bestande er dog samlet set sparsomme.

19.04.15

Skrevet af:  PeMi

Af: Virginia Gewin, freelance journalist, Portland, Oregon, USA.

”Med mindre vi udfylder de kritiske datahuller, er det denne information, vi må basere vores forvaltning på i den nærmeste fremtid – midt i en tid med stigende pres fra udviklingen”, siger Kristin Laidre, hovedforfatter på undersøgelsen og marinbiolog ved University of Washington’s Polar Science Center i Seattle og biolog ved Grønlands Naturinstitut; oversætters bemærkning.

Lever af rovdyr

Laidres gruppe så på, hvad man ved om de marine pattedyrbestande, der spiller en hovedrolle i arktiske samfund og økosystemer, med fokus på isbjørne, hvidhvaler, narhvaler, grønlandshvaler, hvalrosser og seks forskellige sælarter. Mange af disse dyr er store rovdyr i toppen af fødekæden, men Laidres gruppe fandt ud af, at de også er vigtige ressourcer for menneskelig eksistens: Arktiske folkeslag jager 80 % af de undersøgte bestande for bl.a. at skaffe føde.

”I en moderne tidsalder er der få andre steder i verden, hvor vilde rovdyr i toppen af fødekæden brødføder mennesker”, bemærker Laidre.

I fare fordi isen smelter

Undersøgelsen, der blev offentliggjort online i dag i Conservation Biology, konkluderer, at nogle af disse bestande ser ud til at være i fare. Otte underbestande viser tegn på tilbagegang, heriblandt nogle grupper af isbjørne og sæler, der er afhængige af vinteris til jagt og formering. Satellitdata viser, at den isfri sommerperiode mellem 1979 og 2013 blev forlænget med gennemsnitligt 5-10 uger i 12 arktiske områder, og at havis blev dannet senere om efteråret og smeltede tidligere om foråret. Sommeren er nu 20 uger længere i Barentshavet – et hotspot for opvarmning nord for Norge og Rusland.

Andre er dog i fremgang

Undersøgelsen viser, at ti andre bestande vokser, heriblandt grønlandshval og hvalros, mens ni andre er stabile. Men forskerne har ikke været i stand til at fastslå tendenser for 51 af de 78 kendte underbestande.

Manglen på data understreger den vanskelige opgave, der venter regeringer, som ønsker at forvalte det arktiske økosystem, siger forskerne. Men ”det samlede billede, der her er opnået, er et endog meget vigtigt skridt for forvaltninger”, siger Rosa Meehan, som er tidligere chef for U.S. Fish and Wildlife Service i Anchorage, Alaska, og formand for et panel, der rådgiver det multinationale Arktisk Råd om fredning og naturbevaring. Hun bemærker, at tidligere undersøgelser har fokuseret på enkelte arter, steder eller industrier, ”men denne undersøgelse lægger alt frem.. vi kan begynde at se overlappende mønstre, som hjælper os at identificere områder med den største risiko for ekstreme ændringer”.

Atmosfærens CO2 indhold bør nedbringes

Undersøgelsen ”maler et realistisk billede af, hvor kompliceret forvaltningen af arktiske arter kommer til at blive fremover”, siger Mike Ruinge, som forsker i økologi og er isbjørneekspert hos U.S. Geological Survey’s Patuxent Wildlife Research Center i Laurel, Maryland. Ruinge bemærker, at der – ind til der bliver international enighed om at sænke udledning af drivhusgasser – kan forventes stigende konflikt mellem naturbevaring, økonomisk udvikling og oprindelige folks kulturelle og ernæringsmæssige behov.

Narhvaler i Nordvestgrønland har f.eks. længe været jaget af folk til eget underhold, bemærker medforfatter Fernando Ugarte, chef for Afdeling for Pattedyr og Fugle ved Grønlands Naturinstitut. Nu står hvalerne imidlertid også over for klimaændringer og støj fra olieefterforskning og skibstrafik. Mindre is kan også betyde, at de oftere vil støde på dem, der jager dem. ”Narhvaler er måske i stand til at klare enhver af disse faktorer enkeltvis, men den samlede virkning kan blive et problem”, siger Fernando Ugarte.

Nødvendigt at samarbejde med de lokale

Undersøgelsen påpeger, at den store variation og de udgifter og logistiske udfordringer, der er forbundet med at udføre bestands-surveys, gør oprindelige folk til vigtige partnere i udvikling af funktionsdygtige naturbevarelsesstrategier som f.eks. oprettelse af fredningsområder eller jagtkvoter. Men der er en ”frustrerende” begrænsning for forvaltningsmuligheder i Arktis, siger medforfatter Kit Kovacs, som leder forskning i biodiversitet på Norske Polarinstitut i Tromsø. Det er f.eks. vanskeligt at flytte eller opdrætte nogle af ”de største pattedyr på planeten”, siger hun. ”Man kan kun mindske andre menneskeskabte stressfaktorer – som støj, forurening og jagt. Samtidig truer global opvarmning med at mindske store dele af isdækket i Arktis i løbet af årtier.

Isen i Arktis skrumper

For at hjælpe organismer i Arktis med at klare sig er Norge og andre nationer ved at identificere områder, hvor habitater med is og deres marine omgivelser kan beskyttes. World Wildlife Fund, en NGO i Washington, D.C., presser på for at bevare, hvad den kalder Det Sidste Isområde – de få bræmmer langs det nordøstlige Canada og nordlige Grønland, hvor der måske altid vil være is.

Disse opgaver er enorme, men Kovacs håber, at den nye undersøgelse vil hjælpe med at ”vække kloge beslutningstagere”.

Bemærk:

Grønlands Naturinstitut tager det fulde ansvar for eventuelle fejl i oversættelsen af den engelske originaltekst fra Science Magazine.

Oversætter: Henrik Lund, Grønlands Naturinstitut.

<- Tilbage

Vigtige geografiske områder for Arktiske havpattedyr, der blev analyseret i den videnskabelige artikel.

Remmesælen, her i Baffin Bugt, får det også svært uden is. Foto: Øystein Wiig.

Tallene viser forøgelsen af antallet af åbentvandsdage over 10 år. I det røde område skrumper isen dermed mest.

Hvalros i Østgrønland. Foto: Fernando Ugarte, Grønlands Naturinstitut.