Tælling af isbjørne i Nordvestgrønland

03.04.13

Forskere fra Pinngortitaleriffik vil i perioden 4.-19. april 2013 tage prøver af isbjørne i Melville Bugten, Nordvestgrønland. Prøverne skal bruges til beregning af isbjørnebestandens størrelse i området.

Når en isbjørn bliver "spottet" fra en helikopter, vil der blive skudt en meget lille pil i rumpen på den. Pilen falder straks af og isbjørnen løber videre. Pilen indeholder en lille hudprøve, der bliver undersøgt for DNA i laboratoriet. Kendskabet til hver enkelt isbjørns DNA-kode anvendes til beregning af, hvor stor bestanden er. Tallet bruges til rådgivning om bæredygtig fangst af bestanden, som Grønland deler med Canada.

Et andet formål med feltarbejdet er, at sætte 10 satellit-halsbånd på voksne hunner, og 10 små sendere i ørerne på hanner og yngre dyr. Disse isbjørne bedøves fra helikopter med et skud bedøvelsesmiddel i rumpen. I løbet af 5-10 minutter ligger den og sover og forskerne sætter senderen på og tager forskellige prøver af hår, lidt fedt, blod og en lille tand, mens dyret er bedøvet. Efter et par timer vågner bjørnen op og er frisk igen.

I årene 2010-2012 blev der også mærket isbjørne i området. Data fra satellitsendere bidrager til bestandsberegning, og bruges til at forstå effekten af ændringer i havis, samt mulige effekter af planlagt olieaktiviteter i NordvestGrønland.

Forskere fra Pinngortitaleriffik vil opholde sig i Kullorsuaq i den kommende tid og vil flyve med Air Greenlands helikopter for at finde isbjørne. Det er et rutineret hold, der skal gennemføre arbejdet med mange hundrede mærkninger bag sig.

Yderligere oplysninger, kontakt:

Seniorforsker Erik W. Born (ewb@remove-this.ghsdk.dk) tel. (+299) 58 76 43 eller afdelingschef Fernando Ugarte (feug@remove-this.natur.gl) tel. (+299) 361200

Baggrundsoplysninger

Grønlands-Nunavuts fælles Kommission vedrørende Isbjørne i Baffin Bugt og Kane Basin har bedt om studiet, som Pinngortitaleriffik udfører i samarbejde med forskere fra Nunavut. Formålet er at finde ud af, hvor mange isbjørne, der findes i Baffin Bugten. Samtidig med at Pinngortitaleriffik indsamler hudprøver i Grønland samler Nunavuts biologer på samme måde prøver langs Baffin Island i Canada. Studierne i 2013 er sidste år i et 3-årigt forløb, hvor man også i 2011 og 2012 samlede hudprøver. I 2011 lykkedes det forskere I Nunavut og Grønland at samle 427 hudprøver fra ubedøvede isbjørne. Og i 2012 blev det til 734 biopsier. Hvis 2013 forløber med succes forventes der et tal for, hvor stor bestanden er i Baffin Bugten i løbet af foråret 2014.

Undersøgelserne udføres af Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut i samarbejde med forskere fra Nunavut Department of Environment, og Universitetet i Oslo. Midlerne til studiet stammer fra Miljøstyrelsen (København), Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut, olieselskaberne via Råstofdirektoratet i Grønland, og Oslo Universitet. Forskerne er: Erik W. Born (leder), Kristin Laidre og Peter Hegelund- alle fra Pinngortitaleriffik, samt professor Wiig fra Oslo Universitet, Norge. Satellitsenderne vejer lidt over 1 kg og kan sende i flere år, mens de små øresendere vejer ca. 50 gram, og kan sende i op til et halvt år. Senderne har været anvendt i mange år, og gør ingen vedvarende skade på isbjørnene.

<- Tilbage

Erik W. Born og Kristin Laidre (Pinngortitaleriffik) i færd at sætte en satellitsender på en isbjørnehun. Foto: K. Laidre

En ganske lille hudprøve udtages med en pil. Hudprøven indeholder isbjørnens genetiske kode – med andre ord ”dens mærke”. Foto: K. Laidre.