Tidsserier – rygraden i rådgivningen

02.11.17

Den vigtigste type af datamængder i forvaltningen af Grønlands levende ressourcer (pattedyr, fugle, fisk og skaldyr) er tidsserien. En tidsserie er en række datapunkter, der er arrangeret i tidsmæssig orden - f.eks. en helt specifik undersøgelse, der er gentaget med nogenlunde samme tidsmæssige afstand over en vis årrække. Det kan eksempelvis være måling af antallet af rensdyr eller narhvaler i et bestemt område, der opgøres hver sommer over mange år.

Professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut forklarer i denne artikel begrebet tidsserie og fortæller om tidsseriers betydning for forskningen.

"Grønlands Naturinstitut opbygger en tidsserie for en bestand af en art for at kunne se, hvordan bestanden udvikler sig. Vi ved f.eks., at en sen alder ved kønsmodenhed vidner om, at en bestand af grønlandssæler er stor og ikke har travlt med at producere unger. En tidlig alder ved kønsmodenhed fortæller, at bestanden er lille og kan føde flere unger. Hvis vi vil finde ud af, hvordan grønlandssælerne har det, kan vi derfor undersøge udviklingen i hunnernes alder ved kønsmodenhed ved at indsamle og undersøge kønsorganer fra hunsælerne over en årrække. Vi bruger systematiske og nogle gange komplekse undersøgelsesmetoder til at følge med i, hvad der sker i dyrebestandene."

Tidsseriernes betydning

Lange tidsserier giver Grønlands Naturinstitut et afgørende grundlag for rådgivningen om bestande med kulturel og erhvervsøkonomisk betydning for det grønlandske samfund.

"Manglende tidsserier er et usikkert grundlag for rådgivning. Hvis vi for eksempel kun har optalt hvalrosser én gang, har vi ingen ide om, hvordan bestanden udvikler sig. Har vi to tællinger med f.eks. et par års afstand, kan den sidste tælling give et fingerpeg om, hvorvidt hvalrosserne er blevet flere eller færre siden første måling. Fortsætter vi serien af tællinger og får flere målepunkter, begynder det at blive spændende, fordi vi nu kan begynde at se og forstå, hvad der foregår i bestanden," siger Mads Peter Heide-Jørgensen og fortsætter:

"Jo flere år vi foretager den samme bestandsundersøgelse i det samme område, jo klarere et billede får vi af bestandens udvikling. Grundlæggende betyder det, at jo flere undersøgelser af en bestand der foretages, desto bedre grundlag opnås der for en pålidelig rådgivning om bestanden. Rådgivninger er primært til for at sikre, at vi kan fortsætte med at udnytte de levende ressourcer langt ud i fremtiden. Så jo bedre tidsserier vi har bag vores rådgivning, jo bedre kan vi forudse, hvad der sker i fremtiden, og hvordan en bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer skal se ud."

Samtidig bruges tidsserierne til at dokumentere, at fangsten foregår bæredygtigt. Den internationale hvalfangstkommission IWC vil f.eks. gerne være sikker på, at fangsten foregår bæredygtigt, før den uddeler kvoter, hvilket jo har en direkte betydning for Grønland.

Fokus på kvoterede dyr

Der laves ikke tidsserier for alle dyrearter, da det vil kræve store ressourcer i form af tid, folk og penge. Mads Peter Heide-Jørgensen forklarer:

"Det koster mange penge at etablere tidsserier. Derfor fokuserer Naturinstituttet på at få robuste tidsserier for de vigtigste dyrearter og bestande, som har økonomisk og kulturel betydning for samfundet - specielt for de arter, der bliver fangstmæssigt kvoteret af Selvstyret. Vi har derfor ikke tidsserier på antallet af sneharer eller ørreder, som ikke har samme betydning for samfundet som torsk og rejer."

De ældste tidsserier

De ældste tidsserier stammer fra tiden, hvor handelen blev etableret i Grønland i midten af 1800-tallet, og befolkningen begyndte at indhandle fangstoverskud i form af spæk og skind til handelsstationerne. Mads Peter Heide-Jørgensen fortæller:

"Den ældste grønlandske tidsserie er fangstlisterne, hvor vi har tal helt tilbage til 1860'erne og faktisk for nogle områder og arters vedkommende endnu længere tilbage. Daværende Kongelige Grønlandske Handel (KGH) førte rapport over fangster, specielt fangst af hvaler, og disse fangstlister fortæller om fangsternes størrelser i de enkelte områder. Dvs. de er tidsserier, der kan fortælle noget om bestandenes størrelser over en lang periode."

De ældste tidsserier af hvaltællinger på Grønlands Naturinstitut er målinger af antallet af hvidhvaler. Instituttet har målt på den vestgrønlandske hvidhvalbestand siden 1981.

Mads Peter Heide-Jørgensen siger: "Tidsserien betyder, at vi i dag kan give en ret sikker rådgivning om bestanden. Vi har også opbygget en lidt kortere tidsserie for narhvaler. Problemet med narhvalerne er, at der findes flere forskellige bestande i Grønland. Det gør, at vi ikke har nået at få opbygget mere solide tidsserier for alle bestandene. For eksempel har vi kun talt de østgrønlandske narhvaler tre gange og narhvalerne i Melvillebugten (Nordvestgrønland) tre gange."

Den længste tidsserie for de store hvaler er målinger og data om pukkelhvaler tilbage til 1982.

Tidsserier kræver teknisk udstyr

De undersøgelser, der indgår i tidsserierne, kræver som regel meget teknisk udstyr, som forandres hele tiden.

"Undersøgelser kræver avanceret teknik og udstyr. Tællinger af hvalbestande omfatter f.eks. flyvemaskiner, der flyver i en bestemt højde med et bestemt antal tællere, der tæller på en bestemt måde. Der bruges også en avanceret beregningsmetode til at nå frem til et resultat af en tælling. Teknikken udvikles hele tiden, og om 20 år tælles der måske på en helt anden måde. Vi sætter også måleinstrumenter på dyrene for at kunne følge dyrenes vandringsruter. De måleinstrumenter, vi satte på dyrene for 20 år siden, er meget større end dem, vi sætter på i dag. I dag snakkes der om at bruge droner med specielle kameraer til optælling," siger Mads Peter Heide-Jørgensen.

Men der er også tidsserier, som ikke kræver så meget teknik. Data om de årlige fangster i Grønland er også en meget vigtig tidsserie, som alene bygger på, at fiskere og fangere skal dele deres viden om, hvad de har fanget. Selvom det er viden, som allerede findes hos folk og ikke kræver nogen teknik, er det alligevel svært at få præcise oplysninger om fangsterne.

Opbygning af tidsserier koster

En solid tidsserie kræver mange, gentagne undersøgelser af en bestemt bestand, og det koster penge. Mads Peter Heide-Jørgensen siger:

"Hvis tidsserien over narhvaler i Melville Bugt i Nordvestgrønland skal tilføjes et ekstra år, vil det koste ca. 1 mio. kr. Andre undersøgelser er billigere at udføre, fordi dyrene lever i et mere afgrænset område - som f.eks. hvalrosserne ved Thule. Vestgrønlandske hvalrosser, hvidhvaler og grønlandshvaler kan tælles og undersøges på samme tid; det sparer penge."

De grønlandske tidsserier anvendes også uden for Grønland, hvor forskere f.eks. er interesserede i at finde ud af, hvordan havtemperaturer, fisk og havpattedyr forandrer sig over tid i Nordatlanten. Men tidsserierne er først og fremmest et grundlag for Naturinstituttets rådgivning til Grønlands Selvstyre.

"Derfor er tidsserier vigtige og skal ses som rygraden i Naturinstituttets arbejde," slutter Mads Peter Heide-Jørgensen.

<- Tilbage

Forsker Mads Peter Heide-Jørgen, biologer fra Grønlands Naturinstitut og lokale fangere i Østgrønland mærker en narhval. Foto: Carsten Egevang

Figur over tidsserien af hvidhvaltællinger. Sorte diamanter = antallet af hvaler fra optællinger med usikkerhedsgrænser (lodrette streger); helt optrukken sort kurve = biologernes vurdering af, hvordan bestanden har udviklet sig fra 1970 til 2012 med usikkerhedsgrænser (stiplede kurver); sorte søjler = fangster af hvidhvaler (aflæses på y-aksen til højre).